Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Wiki og blog – hvad er det?

Wiki og Blog

Jeg har tænkt lidt… (tro det eller ej).

Alle os halv-tech-savvy lærere taler om PLE, PLN, Wiki og blog som om alle andre ved hvad de underlige ord og forkortelser står for. Det er nok ikke helt rigtigt 🙂

Jeg vil prøve at forklare ganske kort lidt om hvad en blog og en wiki er for noget, og jeg vil forsøge at beskrive forskellen.

Wiki

En wiki er en platform eller en hjemmeside, der er tænkt sådan at enhver der har adgang kan opdatere og redigere i den på samme tid.

Hvor en blog er ”ejet” af en individuel person, et firma eller en forening, så er en wiki nok måske ejet af en enkelt, en forhåbentligt redigeret at opbygget af mange. Afhængigt af sprog og indhold, så kan wiki’en redigeres af mennesker enten lokalt eller fra hele verden.

For en blog er tidslinien og det fremadskridende en bærende faktor. Indlæg bliver ordnet sådan at de nyeste fremkommer først, men indlæg på en wiki ikke er afhængig af tid på samme måde, som en blog. Artikler og indlæg i en wiki udvikler sig løbende, når der fremkommer ny viden eller hvis en læser synes at der mangler indhold og derefter selv indskriver det der mangler.

Wiki’en kan skrivebeskyttes således at det kun er udvalgte personer, som kan redigere og tilføje indhold, men optimalt set, så er wiki’en tænkt som et kollaborativt værktøj – her kan eleverne udfolde deres fællesskrivning om et givent emne. Her er de fælles ansvarlige for at opbygge relevant indhold.

 

Blog

Det kort og forsimplede svar er at en webblog er det samme som en offentlig dagbog på internettet.

Det er smart hvis du ønsker en kontinuerlig og fortsat dialog eller diskussion om et eller flere emner.

En weblog forkortes ofte til “blog” og bruges I dag også til mange andre formål end blot at føre en dagbog. Ex. dine elever skriver daglige refleksioner over dagens lektioner eller dagens lektie.

Bloggen bliver typisk opdateret dagligt, ugentligt eller hvornår forfatteren ønsker det.

De indlæg som ejeren af webloggen (kaldet “bloggeren”) skriver ind, vises på forsiden med det nyeste som det første.

Blogs er ofte meget personlige og subjektive og stærkt holdningsprægede, idet mange bloggere bruger webloggen til at give deres mening til kende for omverdenen eller til personligt at forholde sig et givent emne.

På langt de fleste blogs er det en mulighed at læserne kan kommentere de enkelte indlæg, og det giver mulighed for enten yderligere reflektioner eller der kan ligefrem opstå livlige debatter.

Normalt er der kun tale om en enkelt forfatter, men der kan sagtens være flere bidragsydere og der er tale om kommunikation fra én (eller få) til mange, idet bloggen er offentlig.

Nogle virksomheder er begyndt at oprette weblogs som supplement til nyhedssiden på deres hjemmeside. De nyheder de skriver på webloggen vil da være mere uformelle end de presseinformationer og børsmeddelelser der lægges på hjemmesiden, da målgruppen er private brugere.

På samme måde kan eleven eller skolen tænke blog – her er mulighed for en kommunikation, som godt nok er offentlig og åben, men mediet i sig selv giver mulighed for at kommunikationen er løs og reflekterende.

 

Wiki og blog

Så lad mig opsummere og sidestille…

En wiki handler mindre om kontinuerligt indhold og mere om udvikling af noget bestemt indhold over tid.

Ex. en af dine elever skriver et indlæg, som en anden elev skriver videre på, retter og dernæst skriver en anden elev, en mere og så en mere og…

Indholdet bliver derfor ”ejet” og udviklet og forbedret af flere mennesker.

En blog er mere tænkt som en slags online-dagbog. Indholdsmæssigt behøver bloggen ikke at læne sig op ad en dagbogsgenren, men funktionelt, så er den organiseret ligesom en dagbog. Hver gang man skriver et nyt indlæg, så bliver det dateret og ordnet således at det nyeste står først.

Blog handler om kommunikation og wiki om at arbejde i fællesskab.

Wiki:

  • Flere forfattere,
  • Redigeret af en gruppe eller et hold,
  • Kontinuerlig udvikling, tilføjelser og ændringer
  • Kommunikation fra flere til flere

 

Blogs:

  • Normalt en enkelt for fatter, men der kan være flere bidragsydere
  • Forfatteren skriver et indlæg og læsere kan kommentere
  • Handler om mening og deling af viden eller tanker
  • Kommunikation fra én til mange.

 

Min forhåbning er at det giver bare lidt klarhed.

PLE og PLN fik jeg ikke forklare, men det må komme næste gang 🙂

 

Nu skal du vist bare selv igang med at blogge!?
Tjek WordPress, Blogger og WikiSpaces for eksempel – god fornøjelse!

 

-Peter

 

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Noget om logbøger og blogging

Verden ændrer sig (altid)

I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. Generelt taler man om læring og ikke undervisning, fokus flyttes fra paratviden til potentialer, kompetencer og medansvar for egen læring. Vi taler om at konstruere viden, være globale medborgere, digitalt indfødte og meget andet.

Man taler om at børn, når de bliver voksne, skal kunne navigere i kaos, i det hyperkomplekse. I sin oprindelige betydning af ordet, er en logbog et maritimt redskab, som bliver brugt til at registrere og kortlægge en rejse – hvor eg jeg lige nu og hvor er jeg på vej hen. Hvis man tænker en logbog som et redskab med direkte tilknytning til sin oprindelse er det klart at den kan bruges til at styre og fastholde indtryk, oplevelser, forhindringer og udvikling.

Med undervisningsdifferentiering, varierende redskaber, grupperarbejde, projektarbejde og varierede organisationsformer er det i mange tilfælde blevet vanskeligere for en lærer at følge alle elevers personlige udvikling og læringsmæssige resultater. Med en logbog kan læreren få et indblik i elevens ståsted og arbejde uden at skulle overvåge og bistå denne uafladeligt. På samme tid kan eleven ser hvor “på kortet” han er – sker der noget? Flytter jeg mig og bruger jeg de rigtige (eventuelt digitale) redskaber?

Digitalt arbejde

Logbogen er et redskab der fastholder og udvider denne læreproces, samtidig med at den er et organisationsværktøj for både lærere og elever. Den kan bruges til forberedelse, gennemførelse, dokumentation, eftertanke, refleksion, og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Samtidig med at den ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt fag eller et bestemt niveau.

Den giver eleven mulighed for at anskue og reflektere over egen læreproces, men for at få det optimale udbytte er det vigtigt at læreren udtrykker sine forventninger til hvad logbogen skal bruges til. Skal den bruges som ”bindeled” mellem lærer og elev? Til elevens eget personlige brug? Til registrering og opsamling? Som udgangspunkt for et undervisningsforløb? Eller noget helt andet…

I denne sammenhæng er det vigtigt at læreren forklarer forskellen mellem den private dagbog og den personlige logbog. Logbogen er personlig og ikke privat. På trods af at der indskrives personlige refleksioner og tanker om et givent emne, så er det et redskab i undervisningen og ikke en dagbog der er beregnet til elevernes eget private univers.

 

Logbogen kan bruges så forskelligt, som lærere er forskellige

  • Før et forløb kan den bruges til at få styr på tankerne, til at klargøre hvilken førviden man evt. måtte besidde om et givent emne.
  • Til synliggørelse af læreprocesserne kan den bruges parallelt med et forløb ved at nedskrive hvad eleverne erfarer, hvad de opnår af ny viden, hvad der undrer dem etc.
  • Efter et forløb kan logbogen bruges til evaluering, så det synliggøres hvad eleverne har lært, hvad der har været vanskeligt, hvordan de har arbejdet etc.

Det er vigtigt at huske på at logbogen skal være en hjælp – det skal ikke være en sur pligt der blot skal overstås for at tilfredsstille læreren. For at give eleverne gode ”logbogs-vaner” kan det i mange tilfælde være en god idé at give tid i skolen til at skrive logbogen, når logbogen senere er blevet til en naturlig del af elevernes arbejdsprocesser kan man gå over til også at lade logbogsarbejdet være hjemmearbejde. Hermed tilgodeser man at logbogen kræver eftertanke og refleksion, ro og plads, som i mange tilfælde er nemmere at finde hjemme i enerum.

 

Hvordan gør man?

Når nu vi har så mange ender at holde styr på, hvordan er det så nemmest for eleven at styre en logbog?

Mange skoler i Danmark arbejder med Uni-C’s Skoleintra, så måske er det det nemmeste at benytte sig af netop dette værktøj til logbogen.
Du kan her finde en fin lille vejledning om hvordan man arbejder med logbog i SkoleIntra.

Jeg tænker bare at selvom det måske ligger liiiige til højrebenet at arbejde med SkoleIntra, så er det ikke det smarteste. SkoleIntra er et lukket økosystem, som forsvinder den dag eleven forlader folkeskolen OG det kunne jo godt ske at eleven gerne ville bibeholde sin logbog senere eller evt. udvikle den til at indeholde mere end bare skoletanker.
Til denne bruge findes der to store systemer – den ene er Googles “Blogger” og den anden hedder “WordPress”. Begge er gratis at bruge.
Om man så kan lide den ene eller den anden er jo en smagssag, men prøv begge, tryk lidt rundt i systemerne og lad mavefornemmelsen bestemme – der findes fortræffelige eksempler på både logbøger, personlige hjemmeside og gruppe-samarbejds-værktøjer, som er lavet i begge dele.

WordPress kan man bruge gratis fra WordPress.com (og du kan Fremtidslaboratoriet har lavet en fin vejledning) eller man kan hente systemet og installere den på ens egen hjemmeside/server. Hvis man vælger at gøre det sidste, så får man pludselig også mulighed for at tilpasse og installere et væld at temaer, plug-ins og ekstra muligheder. WordPress i “installations-udgave” findes på http://www.wordpress.org

Prøv det, leg med det og se om ikke også du skal have din egen personlige logbog (eller blog, som det kaldes) på gode og interessante reflektioner – jeg vil ihvertfald glæde mig til at læse med, hvis du giver mig lov!

Kategorier
Blog Web2.0

Portfolio og logbog

Logbogen er et godt pædagogisk redskab, som flere og flere lærere inddrager i deres undervisning. Oprindeligt er udtrykket maritimt, og logbogen benyttes i denne verden til at registrere hverdagen på et skib. Her noterer kaptajnen, hvor man sejler, om der ændres kurs etc.

I skolen er logbogen også det sted, man noterer centrale begivenheder og tanker. Det er her, man angiver kurs og retning for det arbejde, man er i gang med.

Eleverne får lejlighed til uforstyrret at sætte ord på deres individuelle oplevelser og på deres arbejds- og læringsforløb. Logbogen giver eleven mulighed for at fastholde faglige mål og i det hele taget holde styr på egen arbejds- og læreproces. Dette kan selvsagt være en vanskelig opgave for en skoleelev, hvorfor det i logbogsbegrebet står centralt, at læreren har mulighed for at læse med, kommentere, vejlede og komme med gode råd og ideer.

Når eleven skal arbejde med en logbog, kan det fint foregå i et gammeldags kladdehæfte; men det giver desværre en række begrænsninger. Det statiske papir giver ikke nem mulighed for rettelser og tilføjelser. Samtidig er det vanskeligt at dele en papirlogbog med andre, da eleven så selv skal undvære den i den periode, den er udlånt. Logbogen bliver derfor nemt til en dagbog, hvor dagens tanker noteres frem for et dynamisk værktøj, der hjælper på vej og angiver en kurs for arbejdet.

For at undgå dagbogstendensen kan det være en god idé at ”sætte strøm på logbogen”. I dag findes der en række gode og mindre gode webbaserede logbøger. De har alle det tilfælles, at flere mennesker kan læse og skrive i logbogen. Typisk har en elev og en lærer begge adgang til den samme logbog.

Ved netop at gøre logbogen webbaseret opnår man en række fordele: Logbogen kan læses hvor som helst, der er internetadgang, og man behøver ikke at huske at tage den med til og fra skole etc. Ligeledes giver den webbaserede logbog læreren mulighed for løbende at kunne følge med i elevens arbejde. Læreren får mulighed for at vejlede og rådgive uafhængigt at tid og sted.

 

En logbog kan fint laves i et gratis web2.0 værktøj, som eksempelvis blogging-systemerne WordPress.com eller Blogger.com.

Lad os se på hvordan Jens gør…

 

Logbogen kan bruges lige så forskelligt, som lærere er forskellige

Jens og hans klasse har i en længere periode arbejdet med logbøger. I begyndelsen syntes han, at det var vanskeligt, han brød sig ikke om det ekstraarbejde, han mente, det gav. Efterhånden er arbejdet med logbøger blevet nemmere, synes han. Logbøgerne bruger han meget forskelligt, afhængigt af hvor i sit arbejde han er.

Før et forløb bruger Jens sin logbog til at få styr på tankerne, til at finde ud af, hvad han allerede ved om det emne, han skal i gang med.

Under et forløb ved at nedskrive, hvad han erfarer, hvad han lærer, hvad der undrer ham, og ikke mindst hvad der irriterer ham.

Efter et forløb bruger han logbogen til at evaluere, så han finder ud af, hvad han har haft svært ved, hvad han kunne lide, og hvad han kunne tænke sig at ændre til en anden gang.

Jens og alle hans klassekammerater skriver deres logbøger på nettet.

Jens synes, at den store fordel ved det er, at han på den måde kan skrive i dokumentet, hvor som helst der er en internetforbindelse. Hvis han mødes med et par af sine venner for at lave lektier, har han naturligt adgang til sin logbog, uden at han behøver at huske at tage den med sig. 

 

Portfolio – en organiseret opbevaring

Sammen med logbogen udgør portfolio et meget stærkt pædagogisk værktøj.

Hvor logbogen beskriver processen i et forløb, så rummer portfolio produktet.

Portfolio bygger på, at eleverne samler og strukturer deres arbejder. Mange elever kender til at samle kopiark etc. i en mappe; men i takt med at flere og flere opgaver både gives og løses digitalt med en computer, så er det helt naturligt, at portfolio også bliver digital.

At arbejde med portfolio er ikke bare at samle sine produkter i en mappe. Det, der er anderledes ved portfoliometoden, er, at opsamlingen af produkter er en reflekteret opsamling. Arbejdet, som eleven præsterer, bliver koblet sammen med læreprocessen, bl.a. fordi portfolio ofte følges op af samtaler med den enkelte lærer, og den kan kobles sammen med en logbog, så både proces og produkt følges ad.

Portfolio bliver på denne måde elevens og lærerens arkiv med læringsprodukter. Den giver et indtryk af en elevs læreproces, da der i portfolio opbevares og struktureres både arbejdsdokumenter og færdige læringsprodukter og præsentationer. Portfolio skal selvsagt kunne indeholde mange forskellige filtyper.

På nogenlunde samme tid, som Jens og hans klasse begyndte at arbejde med logbøger, introducerede klassens lærer dem til portfoliobegrebet. Læreren fortalte dem, at de løbende skulle gemme deres produkter om faglige emner, fordi de så senere i fællesskab skulle tale om dem. Jens’ lærer bad dem alle om at oprette to mapper i deres logbog. Den ene mappe skulle være en procesmappe og den anden en præsentationsmappe.

Præsentationsmappen syntes han til at begynde med var lidt dum. Her skulle han udvælge repræsentative arbejder, så læreren kunne se dem. Han har efterhånden ændret holdning til præsentationsmappen, da han har fundet ud af, at lærerens snak med ham om hans arbejde betyder, at han ser ting, han ellers ikke lige lagde mærke til, og han synes egentligt også meget godt om, at han har en mulighed for at vise de gode ting, han har lavet.


Og så i gang

Verden omkring os er allerede i fuldt firspring på vej videre. Såvel undervisere som elever følger allerede udviklingen, ikke mindst den sidste gruppe! Lad det være en lille opfordring til at lade sig rive med af udviklingen. Ikke ved at kaste sig blindt ud i teknologiens mange muligheder og halse efter uden at gå i dybden. Anvend i stedet de muligheder, der ligger foran os, og som de fleste af os allerede er trygge ved – og sørg så få at gå i dybden og udforsk de funktioner, der måske ikke lige var så tydelige ved første øjekast.

Kategorier
Blog Web2.0

Web2.0 – et lærerdilemma

Skolen og undervisningen er under pres og vil formodentligt altid være det!

Der er krav, forandringer, forhåbninger og verden banker som altid på skolens dør – forandringer giver grundlæggende mulighed for ét af tre handlemønstre:
Du kan forsøge at stoppe dem, ignorere dem eller finde og udnytte de nye muligheder. Det afgørende spørgsmål er: Hvad vælger du, som lærer, at gøre?

En stor del af de forandringer, som vi ser i dag handler om den måde klasserummet forandrer sig og udvider sig. Internettets fremkomst har åbnet for hidtil usete muligheder for produktion, kommunikation og distribution af indhold. Internettet er et interaktivt medie, som næsten kræver deltagelse og som helt sikkert udfordrer det klassiske forhold imellem afsender og modtager, imellem lærer og elev. Nye online-værktøjer har set dagens lys og her gælder nye spilleregler og nye roller!

 

Web2.0 giver nye muligheder og nye dilemmaer

Uanset om man som lærer ser på roller eller spilleregler, så er det vigtigt at kende til de værktøjer, som kan håndtere det internet vi bruger i dag, det internet vi også kalder for Web2.0
Problemet er bare at det ikke er så nemt som det er sagt… Godt nok er der et stort tilbud af Web2.0-medier. Men hvordan med evaluering af deres kvalitet?
Hvordan med evaluering og bedømmelse af det udkomme, som eleverne formår at generere med dem?

Kendetegnende for Web2.0-medierne er at der er tale om indhold der er brugergenereret, brugerinvolverende og digitalt medieret via internettet. Det er nemt at tilpasse, remixe og udnytte i nye sammenhænge også i læringssituationer, som på traditionel vis skal bedømmes af en lærer.

Det store spørgsmål er om læreren og skolen er klar til det?

Hvordan bedømmer man et fælles genereret produkt, som eksempelvis en Wiki?
Skal den bedømmes kvalitativt eller kvantitativt? Hvad nu hvis indholdet ikke er selvproduceret af eleven?

Kan læreren bedømme en elev, som fremviser et produkt med indhold, som ikke er 100% produceret og formuleret af eleven selv? Er det ikke også en uvurderlig kompetence at kunne genbruge, remixe og finde de relevante kilder, sætte dem i nye sammenhænge og skabe en mening og forståelse, som er klar og entydig i forhold til den stillede opgave?

Også selvom ex. den fremkomne tekst ikke er skrevet 100% af eleven selv…

 

-Peter