Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Har du et godt PLN?

Et  PLN er et akronym for Personal Learning Network. En persons personlige læringsnetværk kan give støtte, udvikling, samarbejde og sparring synkront og asynkront i både tid og rum. Adskillige gange har jeg oplevet at stille mit PLN et spørgsmål, bede om erfaringer eller andet og så få respons meget hurtigt. Responsen kommer hovedsagligt fra mennesker, som jeg ikke kender personligt, som jeg aldrig har mødet i virkeligheden eller AFK (Away From Keyboard). Alligevel har mit PLN givet mig gode bekendskaber og endda venskaber, som jeg nu er i stand til at læne mig op ad fagligt.

Et PLN svarer lidt til det man “i gamle dage” havde i en læseklub eller en bogklub. I læseklubben mødes man med mellemrum, har bogen som fællesskab og deler og snakker om bogen, dens budskaber etc. Min “læseklub” hedder Twitter. Det er her jeg mødes med ligesindede, som også interesserer sig for undervisning, it og alt det som jeg også finder interessant.

Det kunne lige så godt have været LinkedIn, Facebook eller noget helt andet, men netop Twitter har udviklet sig til at være intet mindre end en guldgrube for mig.
Jeg bruger også andet, men Twitter er nummer 1!

 

Hvad er Twitter så?

Twitter-logo

Twitter er en såkaldt mikroblogging-tjeneste. Her kan du skrive 140 tegn og dele den med resten af dit netværk. Fremfor at skrive mange og lange ord, som jeg gør i denne blog-post eksempelvis, så er det begrænsningens kunst, der hersker på Twitter. Jeg kan broadcaste mine holdninger, idéer og meninger, men (heldigvis) er det meste noget, som er professionelt i en eller anden grad. Jeg modtager ikke rigtigt nogen af de kendte facebook-selvpromoverings-statusopdateringer med : “Jeg har lige løbet 36 kilometer mens jeg ammede mit barn, lagde fliser i indkørslen og bagte boller og puuuha, hvor har jeg bare stadig meget overskud, så jeg vil læse en klog bog!

På Twitter kan man både følge og blive fulgt af andre. Det er et åbent netværk på den måde at man kan følge andre, uden at man først skal godkendes som en ven eller en bekendt. Gensidigheden betyder at både du og dine følgere lærer lidt om hinanden.

Når folk deler noget på Twitter, så er det fordi det kan være værdifuldt, brugbart og hjælpsomt for andre og folk følger andre folk baseret på deres interesse og hvad de kan få ud af det som bliver delt. Det betyder at man meget hurtigt indgår i interessefællesskaber med ligesindede, som man deler interesser med. Nogle mennesker er gode at følge fordi de deler meget og andre fordi de på en eller anden måde er autoriteter på deres felt. Man er ikke nødvendigvis en god “Twitter-ven” bare fordi man deler meget ud – det kan ligeså godt være at man får følgere fordi man deler lidt, men godt.

Uanset hvad, hvor meget man deler, om man mest læser og “lurker” eller om man bare er med, så indgår man i en lærings- og erfaringscirkel, som kan være meget værdifuld, hvis man ønsker at holde sig opdateret indenfor et område. Ganske ofte oplever jeg at få relevante nyheder på Twitter, før jeg har mulighed for at læse om det i avisen, fagblade eller andet.

Så skal vi ikke ses på Twitter? Jo, da!

Jeg hedder @PeterHolmboe og du finder mig selvfølgelig på Twitter.

Naturligvis er der også andet “derude” end bare lige Twitter – jeg er glad for Diigo og LinkedIn også. Begge indgår i mit PLN.

 

Hvad er Diigo?

Diigo-logo

 

Diigo er også et socialt netværk. Diigo er bare koncentreret omkring brugernes bookmarks, links eller bogmærker, som det hedder på nudansk.

På Diigo kan jeg samle mine links, noter og kommentarer omkring de sider, som jeg gerne vil huske eller gemme. Det betyder at det er her jeg samler alle mine små “guldklumper”, som jeg støder på rundt omkring på nettet.

Udover at Diigo er et rigtigt godt værktøj til mig selv, så kan jeg også følge andre og dermed se hvad de gemmer. Ydermere kan jeg enten selv forme grupper med bogmærker omkring et specifikt emne eller jeg kan deltage i grupper, som andre har lavet.

Der findes andre tjenester, som kan nogenlunde det samme. Delicious giver også adgang til en række hjemmesider og links som er blevet evalueret og opmærket af “rigtigt levende mennesker”, men Diigo har bare fanget lidt flere lærere end alle de andre. Måske fordi det er supernemt at bruge og måske fordi det giver mulighed for at lave ex. linksamlinger med kommentarer etc. til elever.

Under alle omstændigheder, så er det også herfra jeg samler en del af mine informationer, ideer og skøre påfund som har relevans for mit virke som lærer. Jeg modtager ugentlige sammendrag fra de grupper, jeg har valgt, så faktisk behøver jeg ikke at gøre meget mere end at læse en mail en gang om ugen, for at få mere viden om eksempelvis iPad i undervisningen eller læring og undervisning med Web2.0, som jeg interesserer mig for. Og jeg følger et par stykker, som med mellemrum lægger bogmærker ind, som jeg også kan lide.

Der er altså tale om at dele en masse viden og en masse sider. Der er ikke så megen interaktion mellem brugerne, som jeg oplever der er på Twitter, men alligevel er Diigo helt klart en del af mit personlige læringsnetværk.

 

Hvad er LinkedIn?

LinkedIn-logo

 

LinkedIn er et slags seriøst FaceBook 🙂

Det er her jeg kan give og modtage professionelle beskeder – altså noget som har direkte relevans til mit arbejde. Jeg kan få og give anbefalinger, når jeg har arbejdet sammen med nogen og jeg kan på den måde skabe og vedligeholde et netværk, som 100% tager afsæt i mit arbejde eller mine arbejdsmæssige interesser.

På LinkedIn kan man også lave statusopdateringer, sende breve til hinanden og så videre, men…

Den helt store forskel mellem LinkedIn og FaceBook er at jeg ikke rigtigt kan gøre noget medmindre, at jeg rent faktisk kender den person, jeg gerne vil interagere med. Jeg skal kende en mailadresse eller have en fælles baggrund på en eller anden måde, for at forbinde til vedkommende.

Der bliver derfor ikke så megen udenomssnak på LinkedIn – det handler om arbejde.

Jeg kan forbinde min Twitter-konto til LinkedIn, således at alle mine Twitter-opdateringer også bliver vist på LinkedIn. Om det er en god idé er jeg selv lidt i tvivl om. Jeg har koblet min Twitter med min LinkedIn, men det er med den tanke i baghovedet at jeg næææsten altid bruger min Twitter til noget, som også er relevant for mit arbejde (og dermed også mit PLN). Spænder man vidt i sine tweets (opdateringer på Twitter), så skal man nok overveje koblingen en ekstra gang – på LinkedIn, kan spredt fægtning godt blive opfattet som værende useriøst.

Min LinkedIn er selvfølgelig også aktiv og du er velkommen til at tage kontakt, hvis du mener at vi har noget til fælles eller hvis vi bør have en forbindelse.

 

Hvad så med alt det andet?

Hvad skal alt det her så bruges til? Egentligt bare til at blive klogere! Jeg vil gerne udvide mit netværk, men på nettet vil jeg hovedsagligt “være sammen” med folk, som interesserer sig for noget af det der ligner det jeg også interesserer mig for. Vi behøver ikke at være enige og jeg vil gerne udfordres, men jeg vil helst have fat i noget af det jeg skal bruge til noget – kageopskrifterne skal jeg nok selv finde 🙂

Af samme årsag har jeg helt bevidst undladt at medtage FaceBook på denne liste. Der er helt sikkert en masse mennesker, som får stor og god gavn af FaceBook. De deltager i grupper, sider og alt muligt andet, som er relevant for dem, men for mig er der bare ikke den helt store guldgrube endnu. Jeg skal igennem for meget, som er spild af tid i arbejdssammenhæng og jeg bliver pludselig indmeldt i grupper og aktiviteter, som jeg så aktivt skal til at framelde mig igen – jeg vil hellere den anden vej rundt og selv vælge til, fremfor at skulle vælge fra.

Et andet sted, som er fabelagtigt er ikke så meget et sted, men en måde – nemlig blogs.

Jeg læser andre menneskers blogs og jeg skriver selv på min med mellemrum. Jeg oplever at få rigtigt meget igen, når jeg deler tanker og idéer og jeg oplever også at jeg udfordrer mig selv, når jeg skal formulere noget af det jeg tænker på. Det er en af mine måder at få “fagligt afløb”.  Jeg har tidligere skrevet lidt om det at blogge, så jeg vil ikke lave en lang gentagelse, men blot sige:  “gå på jagt derude – du vil ikke fortryde det!”.

Og mangler du et par gode links til en lærer-blog, så fang mig på Twitter og bed om et link 😉

 

-Peter

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Wiki og blog – hvad er det?

Wiki og Blog

Jeg har tænkt lidt… (tro det eller ej).

Alle os halv-tech-savvy lærere taler om PLE, PLN, Wiki og blog som om alle andre ved hvad de underlige ord og forkortelser står for. Det er nok ikke helt rigtigt 🙂

Jeg vil prøve at forklare ganske kort lidt om hvad en blog og en wiki er for noget, og jeg vil forsøge at beskrive forskellen.

Wiki

En wiki er en platform eller en hjemmeside, der er tænkt sådan at enhver der har adgang kan opdatere og redigere i den på samme tid.

Hvor en blog er ”ejet” af en individuel person, et firma eller en forening, så er en wiki nok måske ejet af en enkelt, en forhåbentligt redigeret at opbygget af mange. Afhængigt af sprog og indhold, så kan wiki’en redigeres af mennesker enten lokalt eller fra hele verden.

For en blog er tidslinien og det fremadskridende en bærende faktor. Indlæg bliver ordnet sådan at de nyeste fremkommer først, men indlæg på en wiki ikke er afhængig af tid på samme måde, som en blog. Artikler og indlæg i en wiki udvikler sig løbende, når der fremkommer ny viden eller hvis en læser synes at der mangler indhold og derefter selv indskriver det der mangler.

Wiki’en kan skrivebeskyttes således at det kun er udvalgte personer, som kan redigere og tilføje indhold, men optimalt set, så er wiki’en tænkt som et kollaborativt værktøj – her kan eleverne udfolde deres fællesskrivning om et givent emne. Her er de fælles ansvarlige for at opbygge relevant indhold.

 

Blog

Det kort og forsimplede svar er at en webblog er det samme som en offentlig dagbog på internettet.

Det er smart hvis du ønsker en kontinuerlig og fortsat dialog eller diskussion om et eller flere emner.

En weblog forkortes ofte til “blog” og bruges I dag også til mange andre formål end blot at føre en dagbog. Ex. dine elever skriver daglige refleksioner over dagens lektioner eller dagens lektie.

Bloggen bliver typisk opdateret dagligt, ugentligt eller hvornår forfatteren ønsker det.

De indlæg som ejeren af webloggen (kaldet “bloggeren”) skriver ind, vises på forsiden med det nyeste som det første.

Blogs er ofte meget personlige og subjektive og stærkt holdningsprægede, idet mange bloggere bruger webloggen til at give deres mening til kende for omverdenen eller til personligt at forholde sig et givent emne.

På langt de fleste blogs er det en mulighed at læserne kan kommentere de enkelte indlæg, og det giver mulighed for enten yderligere reflektioner eller der kan ligefrem opstå livlige debatter.

Normalt er der kun tale om en enkelt forfatter, men der kan sagtens være flere bidragsydere og der er tale om kommunikation fra én (eller få) til mange, idet bloggen er offentlig.

Nogle virksomheder er begyndt at oprette weblogs som supplement til nyhedssiden på deres hjemmeside. De nyheder de skriver på webloggen vil da være mere uformelle end de presseinformationer og børsmeddelelser der lægges på hjemmesiden, da målgruppen er private brugere.

På samme måde kan eleven eller skolen tænke blog – her er mulighed for en kommunikation, som godt nok er offentlig og åben, men mediet i sig selv giver mulighed for at kommunikationen er løs og reflekterende.

 

Wiki og blog

Så lad mig opsummere og sidestille…

En wiki handler mindre om kontinuerligt indhold og mere om udvikling af noget bestemt indhold over tid.

Ex. en af dine elever skriver et indlæg, som en anden elev skriver videre på, retter og dernæst skriver en anden elev, en mere og så en mere og…

Indholdet bliver derfor ”ejet” og udviklet og forbedret af flere mennesker.

En blog er mere tænkt som en slags online-dagbog. Indholdsmæssigt behøver bloggen ikke at læne sig op ad en dagbogsgenren, men funktionelt, så er den organiseret ligesom en dagbog. Hver gang man skriver et nyt indlæg, så bliver det dateret og ordnet således at det nyeste står først.

Blog handler om kommunikation og wiki om at arbejde i fællesskab.

Wiki:

  • Flere forfattere,
  • Redigeret af en gruppe eller et hold,
  • Kontinuerlig udvikling, tilføjelser og ændringer
  • Kommunikation fra flere til flere

 

Blogs:

  • Normalt en enkelt for fatter, men der kan være flere bidragsydere
  • Forfatteren skriver et indlæg og læsere kan kommentere
  • Handler om mening og deling af viden eller tanker
  • Kommunikation fra én til mange.

 

Min forhåbning er at det giver bare lidt klarhed.

PLE og PLN fik jeg ikke forklare, men det må komme næste gang 🙂

 

Nu skal du vist bare selv igang med at blogge!?
Tjek WordPress, Blogger og WikiSpaces for eksempel – god fornøjelse!

 

-Peter

 

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Noget om logbøger og blogging

Verden ændrer sig (altid)

I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. Generelt taler man om læring og ikke undervisning, fokus flyttes fra paratviden til potentialer, kompetencer og medansvar for egen læring. Vi taler om at konstruere viden, være globale medborgere, digitalt indfødte og meget andet.

Man taler om at børn, når de bliver voksne, skal kunne navigere i kaos, i det hyperkomplekse.

I sin oprindelige betydning af ordet, er en logbog et maritimt redskab, som bliver brugt til at registrere og kortlægge en rejse – hvor eg jeg lige nu og hvor er jeg på vej hen. Hvis man tænker en logbog som et redskab med direkte tilknytning til sin oprindelse er det klart at den kan bruges til at styre og fastholde indtryk, oplevelser, forhindringer og udvikling.

Med undervisningsdifferentiering, varierende redskaber, grupperarbejde, projektarbejde og varierede organisationsformer er det i mange tilfælde blevet vanskeligere for en lærer at følge alle elevers personlige udvikling og læringsmæssige resultater. Med en logbog kan læreren få et indblik i elevens ståsted og arbejde uden at skulle overvåge og bistå denne uafladeligt. På samme tid kan eleven ser hvor “på kortet” han er – sker der noget? Flytter jeg mig og bruger jeg de rigtige (eventuelt digitale) redskaber?

Logbogen er et redskab der fastholder og udvider denne læreproces, samtidig med at den er et organisationsværktøj for både lærere og elever. Den kan bruges til forberedelse, gennemførelse, dokumentation, eftertanke, refleksion, og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Samtidig med at den ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt fag eller et bestemt niveau.

Den giver eleven mulighed for at anskue og reflektere over egen læreproces, men for at få det optimale udbytte er det vigtigt at læreren udtrykker sine forventninger til hvad logbogen skal bruges til. Skal den bruges som ”bindeled” mellem lærer og elev? Til elevens eget personlige brug? Til registrering og opsamling? Som udgangspunkt for et undervisningsforløb? Eller noget helt andet…

I denne sammenhæng er det vigtigt at læreren forklarer forskellen mellem den private dagbog og den personlige logbog. Logbogen er personlig og ikke privat. På trods af at der indskrives personlige refleksioner og tanker om et givent emne, så er det et redskab i undervisningen og ikke en dagbog der er beregnet til elevernes eget private univers.

Logbogen kan bruges så forskelligt, som lærere er forskellige

  • Før et forløb kan den bruges til at få styr på tankerne, til at klargøre hvilken førviden man evt. måtte besidde om et givent emne.
  • Til synliggørelse af læreprocesserne kan den bruges parallelt med et forløb ved at nedskrive hvad eleverne erfarer, hvad de opnår af ny viden, hvad der undrer dem etc.
  • Efter et forløb kan logbogen bruges til evaluering, så det synliggøres hvad eleverne har lært, hvad der har været vanskeligt, hvordan de har arbejdet etc.

Det er vigtigt at huske på at logbogen skal være en hjælp – det skal ikke være en sur pligt der blot skal overstås for at tilfredsstille læreren. For at give eleverne gode ”logbogs-vaner” kan det i mange tilfælde være en god idé at give tid i skolen til at skrive logbogen, når logbogen senere er blevet til en naturlig del af elevernes arbejdsprocesser kan man gå over til også at lade logbogsarbejdet være hjemmearbejde. Hermed tilgodeser man at logbogen kræver eftertanke og refleksion, ro og plads, som i mange tilfælde er nemmere at finde hjemme i enerum.

Hvordan gør man?

Når nu vi har så mange ender at holde styr på, hvordan er det så nemmest for eleven at styre en logbog?

I dag er det ret nemt at lave en hjemmeside. Forskellige udbydere tilbyder ret fine “klik og byg-systemer” og forskellige Learning Management Systemer har funktioner til hjemmeside og/eller blogging indbygget. De lukkede LMS-løsninger kan være gode, hvis man også vil overveje ting som ex. GDPR (og det skal man jo!!), men samtidig så kan det være værd at overveje at et lukket økosystem, typisk forsvinder den dag eleven forlader skolen OG det kunne jo godt ske at eleven eller den studerende gerne ville bibeholde sin logbog senere eller evt. udvikle den til at indeholde mere end bare skoletanker.

Til denne bruge findes der adskillige systemer, men tre er ret udbredte – den ene er Googles “Blogger”, den anden hedder “WordPress”. Begge er gratis at bruge. Og så er der en tredje som også er gratis og som Google har udviklet: Google Sites.

Den sidste er ikke et dedikeret blogging/portfolie-system, men i højere grad et gratis og nemt tilgængeligt værktøj til at lave hjemmesider i – men det kan jo så også benyttes som en portfolie, hvis det er det man ønsker.

Om man så kan lide det ene eller det anden er jo en smagssag, men prøv, tryk lidt rundt i systemerne og lad mavefornemmelsen bestemme – der findes fortræffelige eksempler på både logbøger, personlige hjemmeside og gruppe-samarbejds-værktøjer, som er lavet i alle tre ting.

WordPress kan man bruge gratis fra WordPress.com (og du kan Fremtidslaboratoriet har lavet en fin vejledning) eller man kan hente systemet og installere den på ens egen hjemmeside/server. Hvis man vælger at gøre det sidste, så får man pludselig også mulighed for at tilpasse og installere et væld at temaer, plug-ins og ekstra muligheder. WordPress i “installations-udgave” findes på http://www.wordpress.org

Jeg har lavet et par videoer om WordPress, som du muligvis kan bruge – de ligger på YouTube. Og jeg har lavet vidoer til Google Sites – dem finder du også på YouTube.

Prøv det, leg med det og se om ikke også du skal have din egen personlige logbog (eller blog, som det kaldes) på gode og interessante overvejelser og tanker – jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse med, hvis du giver mig lov!

Og skulle du have lyst til at læse mere, så har jeg skrevet lidt om logbøger og portfolie andre steder her på sitet også:

Kategorier
Blog Blogging

Oh lærer, blog løs!

Trackbacks, permalinks, widgets, Akismet, blogroll og feeds er alle ord, som jeg de sidste dage har stiftet bekendtskab med i Blogland – landet som er med åbne grænser, stor tolerance og med fri meningsudveksling… Jeg er med andre ord begyndt at blogge!

Og sikke en oplevelse. Jeg har skrevet et par indlæg og jeg har fået et par kommentarer på disse, men det i sig selv har ikke være det mest epokegørende for mig.

Jeg opdagede ret hurtigt at det pludselig tog mig uforholdsmæssigt lang tid at skrive en enkelt side. Jeg oplevede at jeg havde svært ved at begrænse mig og jeg havde et stort, stort behov for at være klar og tydelig. Tilbageskuende er det nemt at se hvorfor…

Jeg var jo rent faktisk begyndt at tænke lidt over tingene 😉
(ingen dumme kommentarer her, tak)

 

Spøg til side – det vist sig at jeg faktisk brugte mere tid på at tænke og overveje end at skrive. Alt det som jeg normalt har til at ”rumle rundt” inde i hovedet skulle jeg nu pludselig have sat på bloggen – jeg lagde i bogstaveligste forstand hovedet på bloggen.

Jeg begyndte pludselig at kæmpe med mine egne reflektioner. Fremfor at have tankemylderet, så skulle jeg pludselig have styr på dem – hvad er det egentlig jeg mener?

Umiddelbart kan man tænke at det er lidt fjollet at nedskrive hvad man allerede ved, men jeg tror faktisk at jeg bliver klogere af denne øvelse. Jeg er et ordensmenneske, som elsker kasser og ro, men desværre udarter tingene sig ofte sådan at (min rette?) natur stikker hovedet frem og lader det hele rode. Bloggen bringer noget af dette rod i orden, fornemmer jeg, jeg får styr på mine tanker og jeg får formuleret mig, så jeg selv kan finde hoved og hale i det hele – jeg bliver rent faktisk klogere end jeg var før.

Som Shelly Blake siger: ”Because to blog is to teach yourself what you think.

 

Fra iagttager til deltager

I sig selv er det nok ikke så overraskende – når man går fra at være iagttager og læser til selv at skabe indhold, som andre kan læse og kommentere på, så er man pludselig i gang med at skabe sit eget medie. Hver gang jeg publicerer et indlæg gør jeg nettet større og jeg er gået fra at være passiv modtager af andres budskaber til at være afsender – eller rettere deltager og bidragsyder. Det betyder bare også en del, denne forandring.

Det handler også om identitet. Hvis man er modtager og passiv læser, så behøver man ikke at vise noget af sig selv, men i det øjeblik man melder sig under fanerne i Blogland, så er løbet kørt – det bliver pludselig svært at være anonym, det bliver svært ikke at afsløre lidt om sig selv og ikke vise sin identitet.

Det er let at ændre på designet og skabe sit eget udtryk. Bloggen bliver derved også et slags digitalt fingeraftryk – Vi indretter med elementer der signalerer hvem vi er og udseendet røber lidt om bloggerens identitet, er jeg sikker på. Naturligvis kan man have en anonym blog, men hvis man vitterligt har meninger og ytrer dem, så kommer man også undervejs til at afsløre lidt om sin egen identitet.

Pludselig oplever jeg at jeg gerne vil gøre det godt – ikke virke som et fjols, der ingen idé har om hvad han nu skriver om.  Jeg vil gerne have en positiv respons på mine indlæg og jeg vil gerne have at folk vender tilbage, så pludselig er jeg også fokuseret på at skrive bare nogenlunde godt.

 

En god blog kræver 2 ting (mindst).

Jeg er efterhånden nået til den overbevisning at jeg vil fortsætte med at skrive blog. Jeg ved ikke om det bliver 37 gange om ugen eller bare liiidt mindre, men jeg har overvejet hvad der skal til for at man som blogger giver mening – både overfor sig selv og overfor læseren.

Den god blog kræver 2 ting:

  1. Mod
  2. Lyst til forandring

Mod: Som i så mange andre sammenhænge her i livet, så handler det om nogle ret banale ting.

Mod skal der til for at turde blotte sig på en blog. Det kræver mod at ”tænke højt” for jeg ved ikke hvordan mine tanker bliver modtaget. Jeg kan styre tingene i min ende, men er på forhånd ikke klar over hvordan tingene får liv i kommentarfelterne og i folks bevidsthed.

Man kan argumentere for at man også kan styre kommentarerne, men efter min bedste overbevisning, så skal man have alle indsendte kommentarer med – også selvom de ikke nødvendigvis er SÅ flatterende. Og jeg oplever i vores lille land at jeg meget ofte støder på de mennesker, som jeg kommunikerer med over nettet. Netmødet bliver til et fysisk møde og så vil jeg da gerne fremstå, som en fornuftig og ordentlig fyr…

Lyst til forandring: Når jeg har tænkt over noget og når jeg efterfølgende har nedskrevet og publiceret det, så skal jeg stadig være forandringsvillig. Hvis ikke jeg har lysten til forandring og er omstillingsparat, så forsvinder idéen med bloggen.

Mine tanker og mine overvejelser skal have et feedback, som jeg så skal forholde mig til. Hvis jeg undlader at forholde mig til denne feedback, så bliver jeg pludselig blot til en ligegyldig broadcaster, som råber ud i det offentlige rum. Deltagelsen går fløjten!

Jeg skal være parat til at ændre mening, skifte holdning og blive klogere.

 

Lystbetonet

For mig at se skal en blog også være udtryk for et lystbetonet stykke arbejde.

Mange blogs er meget personlige og får en særegen stil, det bliver lidt som at tage på besøg hos en anden person og man fornemmer straks at langt de fleste bloggere blogger fordi de gerne vil – ikke fordi de skal.

For at bloggen skal give mening for mig, så skal den naturligvis have et egoistisk formål og det har den – jeg får styr på mine tanker om uddannelse, læring, it og alskens dertil relaterede sager. Samtidig giver det mig en glæde og en følelse af generøsitet, når jeg får positive tilbagemeldinger om at dette og hint har været interessant eller godt. Jeg får en følelse af at have bidraget til at andre mennesker fik sat tankerne lidt i sving og måske derved kan blive lidt klogere end de var før.

Er blogging kommet for at blive? Ja for mig er det altså!

Vi ses i Blogland…

-Peter

Translate »