Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Noget om logbøger og blogging

Verden ændrer sig (altid)

I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. Generelt taler man om læring og ikke undervisning, fokus flyttes fra paratviden til potentialer, kompetencer og medansvar for egen læring. Vi taler om at konstruere viden, være globale medborgere, digitalt indfødte og meget andet.

Man taler om at børn, når de bliver voksne, skal kunne navigere i kaos, i det hyperkomplekse.

I sin oprindelige betydning af ordet, er en logbog et maritimt redskab, som bliver brugt til at registrere og kortlægge en rejse – hvor eg jeg lige nu og hvor er jeg på vej hen. Hvis man tænker en logbog som et redskab med direkte tilknytning til sin oprindelse er det klart at den kan bruges til at styre og fastholde indtryk, oplevelser, forhindringer og udvikling.

Med undervisningsdifferentiering, varierende redskaber, grupperarbejde, projektarbejde og varierede organisationsformer er det i mange tilfælde blevet vanskeligere for en lærer at følge alle elevers personlige udvikling og læringsmæssige resultater. Med en logbog kan læreren få et indblik i elevens ståsted og arbejde uden at skulle overvåge og bistå denne uafladeligt. På samme tid kan eleven ser hvor “på kortet” han er – sker der noget? Flytter jeg mig og bruger jeg de rigtige (eventuelt digitale) redskaber?

Logbogen er et redskab der fastholder og udvider denne læreproces, samtidig med at den er et organisationsværktøj for både lærere og elever. Den kan bruges til forberedelse, gennemførelse, dokumentation, eftertanke, refleksion, og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Samtidig med at den ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt fag eller et bestemt niveau.

Den giver eleven mulighed for at anskue og reflektere over egen læreproces, men for at få det optimale udbytte er det vigtigt at læreren udtrykker sine forventninger til hvad logbogen skal bruges til. Skal den bruges som ”bindeled” mellem lærer og elev? Til elevens eget personlige brug? Til registrering og opsamling? Som udgangspunkt for et undervisningsforløb? Eller noget helt andet…

I denne sammenhæng er det vigtigt at læreren forklarer forskellen mellem den private dagbog og den personlige logbog. Logbogen er personlig og ikke privat. På trods af at der indskrives personlige refleksioner og tanker om et givent emne, så er det et redskab i undervisningen og ikke en dagbog der er beregnet til elevernes eget private univers.

Logbogen kan bruges så forskelligt, som lærere er forskellige

  • Før et forløb kan den bruges til at få styr på tankerne, til at klargøre hvilken førviden man evt. måtte besidde om et givent emne.
  • Til synliggørelse af læreprocesserne kan den bruges parallelt med et forløb ved at nedskrive hvad eleverne erfarer, hvad de opnår af ny viden, hvad der undrer dem etc.
  • Efter et forløb kan logbogen bruges til evaluering, så det synliggøres hvad eleverne har lært, hvad der har været vanskeligt, hvordan de har arbejdet etc.

Det er vigtigt at huske på at logbogen skal være en hjælp – det skal ikke være en sur pligt der blot skal overstås for at tilfredsstille læreren. For at give eleverne gode ”logbogs-vaner” kan det i mange tilfælde være en god idé at give tid i skolen til at skrive logbogen, når logbogen senere er blevet til en naturlig del af elevernes arbejdsprocesser kan man gå over til også at lade logbogsarbejdet være hjemmearbejde. Hermed tilgodeser man at logbogen kræver eftertanke og refleksion, ro og plads, som i mange tilfælde er nemmere at finde hjemme i enerum.

Hvordan gør man?

Når nu vi har så mange ender at holde styr på, hvordan er det så nemmest for eleven at styre en logbog?

I dag er det ret nemt at lave en hjemmeside. Forskellige udbydere tilbyder ret fine “klik og byg-systemer” og forskellige Learning Management Systemer har funktioner til hjemmeside og/eller blogging indbygget. De lukkede LMS-løsninger kan være gode, hvis man også vil overveje ting som ex. GDPR (og det skal man jo!!), men samtidig så kan det være værd at overveje at et lukket økosystem, typisk forsvinder den dag eleven forlader skolen OG det kunne jo godt ske at eleven eller den studerende gerne ville bibeholde sin logbog senere eller evt. udvikle den til at indeholde mere end bare skoletanker.

Til denne bruge findes der adskillige systemer, men tre er ret udbredte – den ene er Googles “Blogger”, den anden hedder “WordPress”. Begge er gratis at bruge. Og så er der en tredje som også er gratis og som Google har udviklet: Google Sites.

Den sidste er ikke et dedikeret blogging/portfolie-system, men i højere grad et gratis og nemt tilgængeligt værktøj til at lave hjemmesider i – men det kan jo så også benyttes som en portfolie, hvis det er det man ønsker.

Om man så kan lide det ene eller det anden er jo en smagssag, men prøv, tryk lidt rundt i systemerne og lad mavefornemmelsen bestemme – der findes fortræffelige eksempler på både logbøger, personlige hjemmeside og gruppe-samarbejds-værktøjer, som er lavet i alle tre ting.

WordPress kan man bruge gratis fra WordPress.com (og du kan Fremtidslaboratoriet har lavet en fin vejledning) eller man kan hente systemet og installere den på ens egen hjemmeside/server. Hvis man vælger at gøre det sidste, så får man pludselig også mulighed for at tilpasse og installere et væld at temaer, plug-ins og ekstra muligheder. WordPress i “installations-udgave” findes på http://www.wordpress.org

Jeg har lavet et par videoer om WordPress, som du muligvis kan bruge – de ligger på YouTube. Og jeg har lavet vidoer til Google Sites – dem finder du også på YouTube.

Prøv det, leg med det og se om ikke også du skal have din egen personlige logbog (eller blog, som det kaldes) på gode og interessante overvejelser og tanker – jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse med, hvis du giver mig lov!

Og skulle du have lyst til at læse mere, så har jeg skrevet lidt om logbøger og portfolie andre steder her på sitet også: