Kategorier
Blog Web2.0

Evaluering og bedømmelse af og med Web2.0

Web2.0 og nye evalueringsformerHej allesammen,

Jeg vil gerne prøve at holde en smule fast i mine tanker omkring evaluering og bedømmelse af elevers/studerendes deltagelse i web2.0-baserede vidensproduktioner.

Jeg har en smule vanskeligt ved at forholde mig til tanken om intellektuel ejendomsret for viden der er konstrueret i kollaborativ sammenhæng. Hvordan sikres og hvordan bedømmes både den akademiske integritet og sammes kvalitet, når vidensopbygningen foregår samarbejdende i et online-miljø?

Traditionelt set har vi som undervisere og lærere skulle bedømme viden og færdigheder der kan krediteres formelle kvalifikationer – altså ”i hvor høj grad lever elevens viden og forståelse op til fagets formål?” Vi har kunnet og skullet forholde os til læreplaner, faglige mål, faghæfter, undervisningsvejledninger etc. Og ud fra dette give et konkret tal på om elevens lever op til de stillede krav eller ej.

Jeg kan godt se at man med brug af web2.0-medieret undervisning kan imødekomme flere krav end blot udfordringen fra ”det store og stykke internet”. Typisk er web2.0 jo netop digitaliseret, således at det er enkelt at gemme og finde frem igen. Læreren kan rimeligt nemt tilgå materialer med henblik på evaluering, bedømmelse og dokumentation og eleven har umiddelbar adgang til den viden de har fastholdt og struktureret digitalt i forbindelse med forberedelse til test eller eksamen, men…

Så bliver det jo netop blot en baggrund for det formelle. Wiki’en, bloggen eller hjemmesiden eller… bliver pludselig bare et materiale og en undskyldning for at lave en traditionel bedømmelse af faglig kunnen. Web2.0 og dens værktøjer bliver blot et redskab til opfyldelse af fagenes mål.

It og Web2.0 er en hammer

Jeg tænker lidt at man kan betragte it og web2.0 som ex. en hammer… Hammeren kan bruges enten

TIL AT slå søm i en væg eller

FOR AT hænge et billede op.

Går vi efter funktionen eller målet?

Hvis vi didaktiserer et digitalt redskab af en art TIL AT opfylde fagmål fremfor FOR AT uddanne eleverne til at være aktive deltagere i fremtidens samfund, hvor de kan handle, forstå, tænke med, reflektere over, lade sig danne af og med… (fortsæt selv) og forholde sig til de myriader at digitale kontekster, som de kommer til at begå sig i, så synes jeg at vi sigter for lavt.

Men…

Hvis vi ønsker at uddanne vore elever til fleksibel videnshåndtering, dynamisk og globaliseret kommunikation med en evne til at håndtere multiple kontekster uden at miste overblik og blive rodløse, så er det nødvendigt at skolens formelle bedømmelses- og evalueringskrav tænkes mere fleksible end blot tal og central målstyring af fagene.

Problemstillingen læner sig voldsomt meget op ad det som Dohn og Johnsen kalder primære og sekundære forankringer (E-læring på web2.0 – god og anbefalelsesværdig bog, som du kan hente på dit lokale bibliotek).

Altså – ”benyttes Web2.0 med henblik på at støtte de lærende i at opfylde uddannelsesmæssige mål eller i at være brugbar og meningsfuld for de lærende på tværs af sammenhænge, de indgår i” (p. 89).

Eller? Hvad mener I?

-Peter

Kategorier
Blog Web2.0

Web2.0 – et lærerdilemma

Skolen og undervisningen er under pres og vil formodentligt altid være det!

Der er krav, forandringer, forhåbninger og verden banker som altid på skolens dør – forandringer giver grundlæggende mulighed for ét af tre handlemønstre:
Du kan forsøge at stoppe dem, ignorere dem eller finde og udnytte de nye muligheder. Det afgørende spørgsmål er: Hvad vælger du, som lærer, at gøre?

En stor del af de forandringer, som vi ser i dag handler om den måde klasserummet forandrer sig og udvider sig. Internettets fremkomst har åbnet for hidtil usete muligheder for produktion, kommunikation og distribution af indhold. Internettet er et interaktivt medie, som næsten kræver deltagelse og som helt sikkert udfordrer det klassiske forhold imellem afsender og modtager, imellem lærer og elev. Nye online-værktøjer har set dagens lys og her gælder nye spilleregler og nye roller!

 

Web2.0 giver nye muligheder og nye dilemmaer

Uanset om man som lærer ser på roller eller spilleregler, så er det vigtigt at kende til de værktøjer, som kan håndtere det internet vi bruger i dag, det internet vi også kalder for Web2.0
Problemet er bare at det ikke er så nemt som det er sagt… Godt nok er der et stort tilbud af Web2.0-medier. Men hvordan med evaluering af deres kvalitet?
Hvordan med evaluering og bedømmelse af det udkomme, som eleverne formår at generere med dem?

Kendetegnende for Web2.0-medierne er at der er tale om indhold der er brugergenereret, brugerinvolverende og digitalt medieret via internettet. Det er nemt at tilpasse, remixe og udnytte i nye sammenhænge også i læringssituationer, som på traditionel vis skal bedømmes af en lærer.

Det store spørgsmål er om læreren og skolen er klar til det?

Hvordan bedømmer man et fælles genereret produkt, som eksempelvis en Wiki?
Skal den bedømmes kvalitativt eller kvantitativt? Hvad nu hvis indholdet ikke er selvproduceret af eleven?

Kan læreren bedømme en elev, som fremviser et produkt med indhold, som ikke er 100% produceret og formuleret af eleven selv? Er det ikke også en uvurderlig kompetence at kunne genbruge, remixe og finde de relevante kilder, sætte dem i nye sammenhænge og skabe en mening og forståelse, som er klar og entydig i forhold til den stillede opgave?

Også selvom ex. den fremkomne tekst ikke er skrevet 100% af eleven selv…

 

-Peter