Kategorier
Blog Web2.0

Tilbage til Vitek

En lille tanke mandag morgen… (og jo den er generalisernede og populistisk).
Jeg skrev for lidt tid siden lidt om evaluering og Web2.0 og har i weekenden diskuteret evalueringsbegrebet med et par kolleger. De er dygtige, kreative og innovative i alle mulige sammenhænger, når det handler om undervisning og planlægning af denne, men når der skal bedømmes og evalueres, så bevæger vi os pludselig i retningen af “Lektor Blomme”… Arbejdet skal munde ud i et tal eller en personlig udtalelse, it skal nok integreres, men til fordel for at lave dansk stil, en elektronisk planche eller noget andet som vi “altid” har gjort.

Jeg synes at teknologideterminismen og tanken om, at it skal effektivisere elevernes læring har været dyrket så rigeligt de sidste mange år.

Jeg fandt lige denne:

EDB og video – fremtiden uddannelse, Vitek fra 1983.
Udover at det er (meget) brunt og at grafikken er en smule bedre i dag, så kan det være ret vanskeligt at se forskel på dengang og nu, desværre.
90% af den undervisnings-software, som fra danske hænder er udviklet til en revolutionerende iPad kører 100% Skinner og Behaviorisme. Den primære forskel er at boksen er pænt designet af Apple og ikke indeholder duer 😉
Vi forventer stadig at computeren skal løse specifikke problemer eller rationalisere tidsmæssigt.

Den største revolution er at vi idag kan lave en, henholdsvis glad eller sur smiley – Og det er vi jo nogen der er glade for 🙂

Det store spørgsmål i forhold til evaulering er for mig at se hvorfor vi gør som vi nu gør? Det nemmeste? Det bedste? Eller hvad?

(Og serviceoplysning: Måske bliver det nu en smule politisk…)
Der var engang at Danmark stemte nej tak til Europa – uanset om man nu er enig eller ej i det, så viste det at der var en befolkning, som turde have en mening og en stemme.

Kunne vi ikke gøre det samme med hele uddannelsesområdet? Hvorfor er vi så pokkers bange for Pisa? Hvorfor skal vi hele tiden måle og veje?
Kunne vi ikke halvflippet kaste os ud i ex. web2.0-tankegang, evalueringer på både produkter og processer og resultater? Og endda i fællesskab på basis af re-mixede produkter og materialer.
Kunne vi ikke sige med overbevisning at vi vil lave ikke blot verdens bedste folkeskole, men verdens bedste befolkning?

 

Det sjove er jo…

En ansat i en virksomhed, som ikke kan arbejde sammen, som ikke bygger videre på den eksisterende vidensmasse og som arbejder alene, producerer alt selv og som vil bedømmes egenhændigt – han eller hun bliver formodentligt fyret ret hurtigt. Men hvorfor er det så kvaliteter, som vi i skolen sætter højt? Vi er glade for eleven som laver tingen selv, som ikke låner fra Wikipedia og som løser problemerne alene. Det er da underligt!

Nå… jeg synes at vi skal gøre tingene lige en smule anderledes end vi gør det i dag.

 

-Peter

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Wiki og blog – hvad er det?

Wiki og Blog

Jeg har tænkt lidt… (tro det eller ej).

Alle os halv-tech-savvy lærere taler om PLE, PLN, Wiki og blog som om alle andre ved hvad de underlige ord og forkortelser står for. Det er nok ikke helt rigtigt 🙂

Jeg vil prøve at forklare ganske kort lidt om hvad en blog og en wiki er for noget, og jeg vil forsøge at beskrive forskellen.

Wiki

En wiki er en platform eller en hjemmeside, der er tænkt sådan at enhver der har adgang kan opdatere og redigere i den på samme tid.

Hvor en blog er ”ejet” af en individuel person, et firma eller en forening, så er en wiki nok måske ejet af en enkelt, en forhåbentligt redigeret at opbygget af mange. Afhængigt af sprog og indhold, så kan wiki’en redigeres af mennesker enten lokalt eller fra hele verden.

For en blog er tidslinien og det fremadskridende en bærende faktor. Indlæg bliver ordnet sådan at de nyeste fremkommer først, men indlæg på en wiki ikke er afhængig af tid på samme måde, som en blog. Artikler og indlæg i en wiki udvikler sig løbende, når der fremkommer ny viden eller hvis en læser synes at der mangler indhold og derefter selv indskriver det der mangler.

Wiki’en kan skrivebeskyttes således at det kun er udvalgte personer, som kan redigere og tilføje indhold, men optimalt set, så er wiki’en tænkt som et kollaborativt værktøj – her kan eleverne udfolde deres fællesskrivning om et givent emne. Her er de fælles ansvarlige for at opbygge relevant indhold.

 

Blog

Det kort og forsimplede svar er at en webblog er det samme som en offentlig dagbog på internettet.

Det er smart hvis du ønsker en kontinuerlig og fortsat dialog eller diskussion om et eller flere emner.

En weblog forkortes ofte til “blog” og bruges I dag også til mange andre formål end blot at føre en dagbog. Ex. dine elever skriver daglige refleksioner over dagens lektioner eller dagens lektie.

Bloggen bliver typisk opdateret dagligt, ugentligt eller hvornår forfatteren ønsker det.

De indlæg som ejeren af webloggen (kaldet “bloggeren”) skriver ind, vises på forsiden med det nyeste som det første.

Blogs er ofte meget personlige og subjektive og stærkt holdningsprægede, idet mange bloggere bruger webloggen til at give deres mening til kende for omverdenen eller til personligt at forholde sig et givent emne.

På langt de fleste blogs er det en mulighed at læserne kan kommentere de enkelte indlæg, og det giver mulighed for enten yderligere reflektioner eller der kan ligefrem opstå livlige debatter.

Normalt er der kun tale om en enkelt forfatter, men der kan sagtens være flere bidragsydere og der er tale om kommunikation fra én (eller få) til mange, idet bloggen er offentlig.

Nogle virksomheder er begyndt at oprette weblogs som supplement til nyhedssiden på deres hjemmeside. De nyheder de skriver på webloggen vil da være mere uformelle end de presseinformationer og børsmeddelelser der lægges på hjemmesiden, da målgruppen er private brugere.

På samme måde kan eleven eller skolen tænke blog – her er mulighed for en kommunikation, som godt nok er offentlig og åben, men mediet i sig selv giver mulighed for at kommunikationen er løs og reflekterende.

 

Wiki og blog

Så lad mig opsummere og sidestille…

En wiki handler mindre om kontinuerligt indhold og mere om udvikling af noget bestemt indhold over tid.

Ex. en af dine elever skriver et indlæg, som en anden elev skriver videre på, retter og dernæst skriver en anden elev, en mere og så en mere og…

Indholdet bliver derfor ”ejet” og udviklet og forbedret af flere mennesker.

En blog er mere tænkt som en slags online-dagbog. Indholdsmæssigt behøver bloggen ikke at læne sig op ad en dagbogsgenren, men funktionelt, så er den organiseret ligesom en dagbog. Hver gang man skriver et nyt indlæg, så bliver det dateret og ordnet således at det nyeste står først.

Blog handler om kommunikation og wiki om at arbejde i fællesskab.

Wiki:

  • Flere forfattere,
  • Redigeret af en gruppe eller et hold,
  • Kontinuerlig udvikling, tilføjelser og ændringer
  • Kommunikation fra flere til flere

 

Blogs:

  • Normalt en enkelt for fatter, men der kan være flere bidragsydere
  • Forfatteren skriver et indlæg og læsere kan kommentere
  • Handler om mening og deling af viden eller tanker
  • Kommunikation fra én til mange.

 

Min forhåbning er at det giver bare lidt klarhed.

PLE og PLN fik jeg ikke forklare, men det må komme næste gang 🙂

 

Nu skal du vist bare selv igang med at blogge!?
Tjek WordPress, Blogger og WikiSpaces for eksempel – god fornøjelse!

 

-Peter

 

Kategorier
Blog iPad / iPhone

Fotografi og fag

Fotografering med en iPhone, iPad eller et “rigtigt” kamera og i dag yderst nemt.
Dengang jeg begyndte at interessere mig for fotografi, så betød det også at jeg på et tidspunkt befandt mig i diverse små lukkede rum, med ganske svagt rødt lys, hvis jeg var heldig – et mørkekammer duftende at bleger, fixer og fremkalder og hvad der nu eller var af underlige kemikalier.

Man kan argumentere og sige at det analoge arbejde med fotografiet og billederne bevirker, at man lærer hvad et billede består af, hvor meget arbejde der ligger i det gode billede etc. etc.
Dog vil jeg ikke sige at det hele var bedre i gamle dage 😉 Man lærte bare noget andet og tingene tog længere tid. I dag kan jeg med diverse fotoapplikationer på enten min Mac eller i min iPhone forvandle ret middelmådige billeder til noget der ser ud som om det har været i hænderne på Ansel Adams eller Henri Cartier Bresson (nææææsten) – og det er jo meget godt.

I skolen har jeg undervist i foto – jeg har gelejdet elever rundt i mørkekamre og “tændt lyset” for nogle af dem også, men overgangen til digitalt fotografi var for mit vedkommende også overgangen til at jeg ikke beskæftigede mig så meget med billeder længere – jeg har et fint og alt for dyrt spejlreflekskamera med diverse objektiver og jeg har stativer, tasker og skrammel, men jeg bruger det bare ikke så meget, som jeg gerne vil.

Det store spørgsmål er hvorfor?
Og svaret er ret simpelt – “iPhone”!

Fotografering med iPhone

Gennem det seneste år eller to har jeg vendt min opmærksomhed imod fotografering igen, men på en lidt anden måde end tidligere. Fra at det næsten udelukkende har været et personligt projekt og en hobby, så er jeg begyndt at give det større opmærksomhed i min ordinære undervisning. Jeg har fundet ud af at der er ret store muligheder også for fotografiet i undervisningen, når kameraet (iPhonen, Nexus’en eller hvad det nu er) er til stede hele tiden. Der er massive læringsmuligheder indenfor hele området for fotografering.

Billeder er endda MEGET naturlige og en MEGET stor del af vores elevers hverdag – mange elever tager ufatteligt mange billeder, men reflekterer ganske lidt over dem. Det er opsamling af minder og der er sjov, men uanset så synes jeg at vi går glip af en kunstform som mange elever er motiverede til at deltage i, hvis ikke vi inddrager det i vores undervisning.

Vi skal snakke om billeder i andre sammenhænge end blot reklamebilleder i dansk – vi skal ikke kun snakke om budskab og målgruppe, når vi snakker billeder – vi skal også til at SE billeder!

 

Hvordan så foto i skolen?

Der er ufatteligt mange muligheder for at arbejde med fotografiet i den ordinære undervisning uden at bevæge os alt for langt væk fra det egentlige pensum.

1. Matematik

Hvad med at bruge fotografiet og elevernes egene billeder til at snakke om størrelsesforhold, symmetri, det gyldne snit, forsvindingspunkter og måske endda tekniske detaljer, som arealet af en cirkel, blændeåbninger og lukketider?

 

2. Naturfag / Fysik

Med snak om fotografiet kan vi også snakke om hvordan lys fungerer. Vi kan snakke om objektiver, glas og vi kan “male” med lys i mørke rum.

 

3. Historie

Det er ikke vanskeligt at forestille sig hvor megen historieundervisning der ligger gemt i ex. Robert Capa. Hans billeder fra den Spanke borgerkrig, med “the Falling Soldier”, som nok det mest berømte og billeder fra D-Day på Omaha Beach indeholder er er historie i sig selv.

Hvad med at lade eleverne finde historiske scener og LEGOficere dem og fotografere dem?

LEGO - Robert Capa, Den Spanske Borgerkrig - "The Falling Soldier".

Fotografer som George Rodger bragte fotografiske beviser for nogle af de rædsler, der har forgået under anden verdenskrig. George Rodger var ex. den første fotograf, som tog billeder i koncentrationslejren, Bergen-Belsen og blev selv dybt traumatiseret af oplevelsen.

 

4. Dansk

Det nemmeste sted at indarbejde fotografiet er formodentligt i dansk. Tekster fortæller og billeder fortæller – disse historier skal analyseres. Billeder kommunikerer livet på godt og ondt – hvad med at lade eleverne skabe deres egne fortællinger, digitale historier med eksempelvis Animoto?

Vi skal væk fra kun at hente billeder, der lige passer, fra Google. Når vi snakker aviser og journalistisk så snakker vi også billeder – hvad med at lade eleverne lave deres egne små avissider, med fokus på at også billedet skal leve og kommunikere?

 

5. Billedkunst

Fotografi er en fantastisk og umiddelbart tilgængelig kunstart, og hvis en elev nogensinde skaber et enestående eller blot godt kunstfoto, så er det nemt at se at fotografiet stadig er en kunstart i sig selv.

Hvad med at dykke ned i bestemte genrer – arkitekturfotografi, landskabsfotografi og portræt er rimeligt tilgængelige og man kan nemt skabe gode resultater med meget lidt eller intet udstyr udover kameraet.

 

6. IT

IT eller naturligvis ikke et fag i sig selv, men alligevel lader jeg det fremgå som et seperat punkt her. Vores skoleelever skal stadig have udviklet deres it-færdigheder og det er langt fra alle som er digitale indfødte (hvis man tror på den).

Hvordan er det lige at vi flytter billeder fra kameraet eller telefonen? Hvordan beskærer vi? Hvordan korrigerer man farver? Hvordan ændres til sort/hvid? Hvorfor fylder nogle billeder så meget? Hvordan sender jeg dem? Hvordan deler vi dem? Hvordan viser jeg mine billeder på internettet og jeg kunne blive ved og ved – fortsæt selv listen.

Mange af disse punkter kan være lidt overvældende for “den almindelige lærer”, men søg hjælp hos it-vejlederen eller find enkelte opgaver, som du vil lære og hold dig til dem i begyndelsen.

 

Udfordringen

Min påstand er at hvis lysten er der til at inddrage fotografiet, så er mulighederne der også – du skal selv være velkommen til at fortsætte min liste.
Med fremkomsten af diverse smartphones og tablets med kamera, hvad enten de hedder i-et-eller-andet eller noget helt andet, har betydet at vi i enhver skoleklasse altid har ivhertfald et par stykker, som også har et rigtigt godt kamera med i lommen. Udstyret kan naturligvis blive suppleret med skolens kameraer eller elevernes egne hjemmefra, men det primære er at spontaniteten også har muligheder i dag. Vi skal ikke booke skolens 2 kameraer 14 dage i forvejen og vi skal ikke til at lære at blande kemikalier etc. etc.

Vi skal bare tage billeder…

 

God fornøjelse!

Kategorier
Blog Flipped Learning Video

Gratis undervisning – på video

Jeg har for ganske nyligt konstateret at det berømte Stanford University bedriver godgørende, filantropisk virksomhed – man kan få gratis undervisning. Endda gratis undervisning i sager som ikke er gamle, gentagende eller forbi ”sidste salgsdato” – det handler om kunstig intelligens, databaser, applikationsudvikling og sådanne emner.

Der er med andre ord tale om kurser eller uddannelsesforløb, som er basis i en ret bred vifte af fremtrædende teknologier i dag. Og det giver åbenbart stor mening – der er mere end 58.000 mennesker som har indskrevet sig på kurset om kunstig intelligens.

Kurserne er alle fjernundervisning. De benytter en vifte af teknologier – der skal læses, der er diskussionsforum, man skal testes og ikke mindst skal man se på videoer, som er omdrejningspunktet for det hele.

Flere tilbud

Tilsyneladende er der en række universiteter, som benytter sig af at tilbyde gratis undervisning.

Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lagt næsten 2000 forelæsninger online, som en del af deres OpenCourseWare-projekt.

iTunesU findes mere end 100.000 gratis videoer og kurser. Senest har den norske kommune Telemark Fylkeskommune omlagt undervisningen på gymnasierne, sådan at de bliver suppleret med video fra iTunesU. Og de norske universiteter har arbejdet med iTunesU siden 2009.

Derudover findes der et væld af online undervisningsressourcer baseret på video:

Academic Earth
YouTube Edu
Videolectures.net
Og formodentligt den mest berømte – Khan Academy

Man kan finde pensum, opgaver, eksaminer, powerpoints og forelæsning en masse – med andre ord er der tale om en undervisningsmæssig guldmine, som nok ikke bare skal overses.

Synkront eller asynkront?

Videoerne er ikke synkrone i tid, men optaget og lagt frem til lejligheden. Nogle er velproducerede og andre minder mere om her og nu optagelser og optagelser af de forelæsninger, som ellers foregår på universitetet. Fælles for dem alle er at de er lavet, således at der ikke bliver stillet spørgsmål etc. Der bliver ikke forsøgt at skabe interaktion med beskueren, eleven eller kursisten om man vil. Det asynkrone tilsnit afgører i større eller mindre grad på forhånd at man ikke vil have her-og-nu interaktion.

Dette er jeg lidt ambivalent med. På den ene side strider det imod den forståelse jeg har af undervisning som noget, hvor man er (med)skabende, aktiv, interagerende og sammen med andre om at løse et problem, og på den anden side så passer denne ”tankpasserpædagogik” faktisk udmærket sammen med at eleverne kan og skal arbejde selvstændigt med materialet.

Film og video er et medium som elevene kender godt i forvejen. De trives med billeder og lyd i mængder, som vi ”gamle” kan have svært ved at forstå.

På denne måde kan eleverne også tilegne sig stof gennem både øjne og ører og ikke bare via læsning. En ekstra dimension er også at de elever, som kæmper med større eller mindre grader af dyslektiske vanskeligheder, pludselig får indhold ”foræret”, som de eller ville skulle arbejde voldsomt hårdt for at få scannet, læst op forstået og bearbejdet.

Generelt er jeg overbevist om at brug af video som et konsumerende medie har en plads i fremtidens skole. Det et nemt at tilpasse, eleverne kan køre i deres eget tempo, de kan tage pauser, spole og behøver ikke at være til stede i klasserummet.

Jeg tænker det ikke som en erstatning for læreren, men som et tillæg og en ekstra dimension!

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Noget om logbøger og blogging

Verden ændrer sig (altid)

I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. Generelt taler man om læring og ikke undervisning, fokus flyttes fra paratviden til potentialer, kompetencer og medansvar for egen læring. Vi taler om at konstruere viden, være globale medborgere, digitalt indfødte og meget andet.

Man taler om at børn, når de bliver voksne, skal kunne navigere i kaos, i det hyperkomplekse. I sin oprindelige betydning af ordet, er en logbog et maritimt redskab, som bliver brugt til at registrere og kortlægge en rejse – hvor eg jeg lige nu og hvor er jeg på vej hen. Hvis man tænker en logbog som et redskab med direkte tilknytning til sin oprindelse er det klart at den kan bruges til at styre og fastholde indtryk, oplevelser, forhindringer og udvikling.

Med undervisningsdifferentiering, varierende redskaber, grupperarbejde, projektarbejde og varierede organisationsformer er det i mange tilfælde blevet vanskeligere for en lærer at følge alle elevers personlige udvikling og læringsmæssige resultater. Med en logbog kan læreren få et indblik i elevens ståsted og arbejde uden at skulle overvåge og bistå denne uafladeligt. På samme tid kan eleven ser hvor “på kortet” han er – sker der noget? Flytter jeg mig og bruger jeg de rigtige (eventuelt digitale) redskaber?

Digitalt arbejde

Logbogen er et redskab der fastholder og udvider denne læreproces, samtidig med at den er et organisationsværktøj for både lærere og elever. Den kan bruges til forberedelse, gennemførelse, dokumentation, eftertanke, refleksion, og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Samtidig med at den ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt fag eller et bestemt niveau.

Den giver eleven mulighed for at anskue og reflektere over egen læreproces, men for at få det optimale udbytte er det vigtigt at læreren udtrykker sine forventninger til hvad logbogen skal bruges til. Skal den bruges som ”bindeled” mellem lærer og elev? Til elevens eget personlige brug? Til registrering og opsamling? Som udgangspunkt for et undervisningsforløb? Eller noget helt andet…

I denne sammenhæng er det vigtigt at læreren forklarer forskellen mellem den private dagbog og den personlige logbog. Logbogen er personlig og ikke privat. På trods af at der indskrives personlige refleksioner og tanker om et givent emne, så er det et redskab i undervisningen og ikke en dagbog der er beregnet til elevernes eget private univers.

 

Logbogen kan bruges så forskelligt, som lærere er forskellige

  • Før et forløb kan den bruges til at få styr på tankerne, til at klargøre hvilken førviden man evt. måtte besidde om et givent emne.
  • Til synliggørelse af læreprocesserne kan den bruges parallelt med et forløb ved at nedskrive hvad eleverne erfarer, hvad de opnår af ny viden, hvad der undrer dem etc.
  • Efter et forløb kan logbogen bruges til evaluering, så det synliggøres hvad eleverne har lært, hvad der har været vanskeligt, hvordan de har arbejdet etc.

Det er vigtigt at huske på at logbogen skal være en hjælp – det skal ikke være en sur pligt der blot skal overstås for at tilfredsstille læreren. For at give eleverne gode ”logbogs-vaner” kan det i mange tilfælde være en god idé at give tid i skolen til at skrive logbogen, når logbogen senere er blevet til en naturlig del af elevernes arbejdsprocesser kan man gå over til også at lade logbogsarbejdet være hjemmearbejde. Hermed tilgodeser man at logbogen kræver eftertanke og refleksion, ro og plads, som i mange tilfælde er nemmere at finde hjemme i enerum.

 

Hvordan gør man?

Når nu vi har så mange ender at holde styr på, hvordan er det så nemmest for eleven at styre en logbog?

Mange skoler i Danmark arbejder med Uni-C’s Skoleintra, så måske er det det nemmeste at benytte sig af netop dette værktøj til logbogen.
Du kan her finde en fin lille vejledning om hvordan man arbejder med logbog i SkoleIntra.

Jeg tænker bare at selvom det måske ligger liiiige til højrebenet at arbejde med SkoleIntra, så er det ikke det smarteste. SkoleIntra er et lukket økosystem, som forsvinder den dag eleven forlader folkeskolen OG det kunne jo godt ske at eleven gerne ville bibeholde sin logbog senere eller evt. udvikle den til at indeholde mere end bare skoletanker.
Til denne bruge findes der to store systemer – den ene er Googles “Blogger” og den anden hedder “WordPress”. Begge er gratis at bruge.
Om man så kan lide den ene eller den anden er jo en smagssag, men prøv begge, tryk lidt rundt i systemerne og lad mavefornemmelsen bestemme – der findes fortræffelige eksempler på både logbøger, personlige hjemmeside og gruppe-samarbejds-værktøjer, som er lavet i begge dele.

WordPress kan man bruge gratis fra WordPress.com (og du kan Fremtidslaboratoriet har lavet en fin vejledning) eller man kan hente systemet og installere den på ens egen hjemmeside/server. Hvis man vælger at gøre det sidste, så får man pludselig også mulighed for at tilpasse og installere et væld at temaer, plug-ins og ekstra muligheder. WordPress i “installations-udgave” findes på http://www.wordpress.org

Prøv det, leg med det og se om ikke også du skal have din egen personlige logbog (eller blog, som det kaldes) på gode og interessante reflektioner – jeg vil ihvertfald glæde mig til at læse med, hvis du giver mig lov!