Kategorier
Blog INTEMIS

Intemis – An Erasmus-project

As an employee at UC SYD, I participate in a two-year Erasmus+ project to train VET teachers and trainers in the use of the most innovative teaching strategies and to implement in VET schools and centres on the Flipped Learning Methodology.

INTEMIS – Innovative Teaching Method for an Inclusive School

The objective of the project (INTEMIS) is to introduce in VET School and Center, ICT-based Flipped Learning, an innovative and student-centred pedagogical approach, to increase the quality of teaching and learning, to help reduce early school leaving, to decrease the number of under-skilled teenagers, and ultimately to support modernization of education and training systems. Furthermore, the project aims to improve teacher and students digital literacy and increase motivation of both students and teachers, enhance academic success, improve social skills of students, make students love their school and lessons so to contribute to reduce early school leaving and, generally, to develop schools’ teaching and learning.

The project is funded by Erasmus+ and involves partners from Italy, Greece, Portugal, Spain, Denmark and Iceland.
For additional information please visit the project website or contact Peter Holmboe via mail phol@ucsyd.dk.

Kategorier
Blog Refleksioner

Stilladsering og Flipped Learning

Stillads_lilleStilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.

Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme heller.

Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.

Som udgangspunkt, så angiver “den nærmeste udviklingszone” et læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte. Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven eller den lærende, støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.

Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999, p. 30).

At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Og ser vi det hele i lyset af Flipped Learning, så bliver spørgsmålet ikke nemmere. Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014). Nu har vi lavet to videoer, som giver vores hurtige bud på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer.

Video 1 af 2 – Stilladseringsbegrebet generelt

[su_youtube url=”https://youtu.be/oC41ApSWAkk”]

Video 2 af 2 – Stilladseringsbegrebet set i lyset af Flipped Learning og video

[su_youtube url=”https://youtu.be/9ebEfrCMMzk”]

Indlægget her er ligeledes lagt under “Ressourcer“, hvor du kan genfinde det, hvis nu bloggen på et tidspunkt bliver oversvømmet af nye indlæg (måske??). Under netop menupunktet “Ressourcer” kan du jo evt. huske på at du kan finde alskens gode og fornuftige modeller, skemaer, anvisninger og andet. Det hele er ordnet således at du kan finde det der er relevant for dig før, under eller efter din undervisning 🙂

 

Læs evt. yderligere her:

Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, 2014: “Flipped Learning – mere end bare video“, Forlaget Praxis
Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: ’Stilladsering – en pædagogisk metafor’, Forlaget Klim

Kategorier
Blog Forskning

En kommentar

En kommentar til “Flipped classroom gør eleverne skarpere på målet med undervisningen”.
Følgende skal ses som en kommentar til ovenstående artikel.

Som dels fortalere for og som dem, der har leveret det første bidrag på dansk vedrørende Flipped Learning, kan vi ikke sidde konklusionerne som de fremstilles her overhørig.

Der er behov for en nuancering!

Først og fremmest skal det siges, at vi kunne læne os tilbage og sige: “Disse konklusioner bekræfter det vi hele tiden har sagt i vores bøger, Flipped Classroom er ikke vejen frem, vi skal tænke Flipped Learning”. Når vi vælger ikke at gøre dette, handler det også om at artiklen simpelthen er overfladisk og misvisende i sin brug af begrebet i en dansk sammenhæng.

Som vi læser artiklen kommer forfatteren til artiklen med en definition på Flipped Classroom og efterfølgende en opsummering af forskningsprojektets omend forsigtige og foreløbige hovedkonklusioner – i perspektivet Flipped Classroom.

Lad os begynde med definitionen

For det første defineres Flipped classroom som en metode der: ”…vender den klassiske skolegang på hovedet, så eleverne får lærerens instruktion i det nye stof på video hjemme og så træner stoffet i skolen”.

Heri ligger det første hovedproblem. I den traditionelle og tidlige udgave af flipped classroom, var det selve skole-hjem-strukturen der var i fokus, men denne tilgang har selv de selvproklamerede pionerer Aaron Sams og Jonathan Bergmann også forladt. De kalder ikke længere deres forståelse for Flipped Classroom, men for Flipped Learning (http://jonbergmann.com). Der er og bør være en distinktion mellem Flipped Classroom og Flipped Learning – vi taler altså ikke om det samme, når vi benytter begreberne i flæng!

Det andet hovedproblem i definitionen er ordet træning.

Læring i skolen kan og må ikke degraderes til træning alene! I skolen skal elevernes viden i spil på mange flere måder. Bl.a. gennem undersøgelser, projektarbejde og problembaserede tilgange. Det er ikke nok, at eleverne træner færdigheder – og slet ikke hvis disse bliver isolerede bestanddele af undervisningen, som hverken er en del af en faglig progression eller koblet de de andre aktiviteter der foregår.

Flipped-begrebet som den definition der gives her er forudbestemt til at fejle i en dansk kontekst i det det ville være et tilbageskridt i vores pædagogiske og didaktiske tradition at tænke sådan.

Det er rigtig synd, fordi begrebet rummer mange potentialer for at gøre god undervisning bedre og mere elevaktiverende.

Først må man dog indse at flippet ikke alene handler om at læselektierne, træningsopgaver eller andre lektieformer erstattes af videoforelæsninger!

Mange har den fejlagtige forståelse af flipped-begrebet at det er fokuseret på det der foregår hjemme (på video), men det er i virkeligheden det der foregår i skolen, der der det centrale. Nemlig, hvordan skaber læreren et rum for læring, hvor den enkelte elev deltager aktivt i sin egen læringsproces – både som aktør i aktiviteter, men også som medansvarlig i forhold til målsætning og evaluering eksempelvis (Hachmann, 2016 & Holmboe, 2016). Det handler kort sagt om, hvordan læreren bruger den tid, der ikke bruges på forelæsning og tavleformidling, til at støtte eleverne gennem samtaler, ressourcer eller planlagte aktiviteter.

Og en vigtig pointe i hele denne samtale er at video er ikke nødvendigvis en iboende bestanddel af det at flippe.

Og nu til konklusionerne

I det følgende et par kommentarer til konklusionerne.  Stine Karen Nissen understreger at konklusionerne er foreløbige og at der stadig mangler analyser af kvalitative data, før man kan drage endelige konklusioner.
Dette har vi naturligvis respekt for og glæder os til at høre mere. Vi var begge til den i omtalte konference i Odense, men blev desværre ikke meget klogere på Metropols metoder eller resultater, da oplægsholderne var under massivt tidspres. Oplægget bar derfor mere præg af, hvordan Metropol i nær fremtid vil udbrede deres koncept i en større A.P. Møller-ansøgning, hvor lærere kompetenceudvikles efter Flipped Classroom-modellen end egentlige resultater.

Den første konklusion vi hæfter os ved er: Lærerne og eleverne selv oplever, at eleverne er mere fokuserede, når de kommer til undervisning. De er mere forberedte på, hvad de skal i gang med, hvad målet med undervisningen er, og hvad faget handler om“.

Umiddelbart virker det som et positivt resultat. Ingen kan være i tvivl og at det er vigtigt og det understøtter også ideen om, at videoerne kan give eleverne et lavtaksonomisk udgangspunkt for den læringsproces de skal igang med i skoletiden.

Ofte kobles denne forståelse sammen med en eller anden kognitiv taksonomi fx Blooms, Andersons reviderede taksonomi eller SOLO-taksonomien, hvor eleven får  kognitive “knager” som den nye viden kan hænges op på.

Man kunne her hævde, at eleverne under alle omstændigheder burde vide, hvad der venter dem. Elevernes forudsætninger forud for læringssituationen har været i fokus for vores didaktik i mange år og er igen blevet sat i søgelyset af John Hattie, der gør opmærksom på at det, at eleverne ved hvad de skal og hvorfor, er en vigtig faktor for både deres motivation og læring. Hvis videoerne før undervisningen er det der skal til for at opnå dette er det jo en god grund til at fortsætte denne praksis, men det er ikke noget der kan eller bør ikke tilskrives det, at Flippe sin undervisning, hvis vi taler Flipped Learning.

Næste konklusion er at: flipped classroom ikke altid fører til mere elevaktivitet og færre læreroplæg i undervisningen”.

Hvis dette er konklusionen, har hele fundamentet for Flipped Classroom fejlet!

Formuleringen blødes efterfølgende op ved, at når eleverne så er aktive er de mere kvalificeret aktive.

Spørgsmålet her bliver, hvorfor er eleverne ikke mere aktive? Og hvad kendetegner det at være kvalificeret aktiv? Handler det om at de kommer dybere ned i stoffet, at der ikke er behov for at læreren bruger så meget tid på at hjælpe dem igang eller er det fordi der ikke kommer så mange spørgsmål tilbage til læreren, når eleverne arbejde? Er der forbedringer i elevernes forståelse af stoffet, deres præstationer eller?

Ser man på Flipped Classroom som begreb er kvalificerende at: “…more time can be spent in class on higher-order thinking skills such as problem-finding, collaboration, design and problem solving as students tackle difficult problems, work in groups, research, and construct knowledge with the help of their teacher and peers”. (Bennet et al, 2013).

Det er det der skal skabes mere af!

Spørgsmålet er derfor igen, hvad bruger læreren tid på at rammesætte i skoletiden. Hvilke aktiviteter kvalificerer, aktiverer, skaber dybdelæring, differentierer etc. for den enkelte elev eller studerende?

Dette leder os frem til en tredje pointe i artiklen, hvor Stine Karen Nissen citeres: “Måske skal man revidere tanken om, at målet er færre læreroplæg. Det er ikke nødvendigvis skidt med læreroplæg, der opsummerer eller rammesætter undervisningen

Det er er klart at færre oplæg fra læreren ikke kan og heller aldrig har været målet i sig selv. Eleverne får jo i princippet lige så mange oplæg hjemme, før de kommer i skole, men længden og mængden af tid kan komprimeres. Man må her holde sig for øje, at det handler dels om den samlede “taletid” som læreren har og hvad denne taletid rummer. En komprimering og skærpelse af de oplæg, som bruges er derfor nødvendig.

Det handler om at flytte det der foregår i skolen fra at have læreren som centrum til eleven som centrum. Et eksempel som bl.a. fremhæves af Peter Holmboe i artiklen: ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige” (Holmboe, 2016) er at eleven ofte er genstand for lærerens evaluering og alt for sjældent del af eller aktør i denne evaluering. Dette er et helt banalt eksempel på grundtanken i Flipped Learning. Nemlig elevcentreringen, som udgangspunkt for læring.

Den fjerde og sidste konklusion vi vil forholde os til her er: Flipped Classroom er ikke ‘one size fits all’.

Her skal der lyde et et stort samstemmende bifald. Flipped-begrebet er nemlig ikke et færdigt design eller koncept som bare kan bæres ind i en praksis og så er alt godt. Det kan ikke bare overtages! Derfor er en vores pointer også at Flipped Learning er meget mere end bare video (Hachmann & Holmboe, 2014), det er meget mere end bare en 180 graders vending, det er meget mere end bare en skabelon for undervisning.

Det er kort sagt et refleksionsbegreb, der skal støtte læreren i at tilrettelægge en hverdag for sine elever, der gør dem nysgerrige, klogere og motiverede under hensyntagen til skolens formål og mål.

Dette kræver at læreren tænker sig godt om, spørger sig selv: “Hvad er mit flip og hvordan er det værdifuldt for elevernes læring?”. Dette svar kan aldrig blive det samme fra lærer til lærer og derfor er der ingen alt-i-en-løsninger.

Sidst skal det også siges, at vi nærer stor respekt for at vore kolleger på Metropol. Deres  engagement, evner og vilje til at bedrive forskning på brugen af Flipped Classroom i Danmark er både kærkommen og nødvendig. Når vi her reagerer er det alene med henblik på artiklen med dens konklusioner og ikke på dem som professionelle.

Vi ønsker en nuanceret debat mellem fagfæller og det er vores håb, at ovenstående kommentarer ses i lyset af dette.

Vi mener ikke artiklen bidrager positivt til denne nuancering idet den giver et alt for forsimplet billede af begrebet og dermed også stiller de lærere, der faktisk bruger Flipped Learning med stor succes, i et forkert lys.

Hos UC Syd indgår vi også i forskningssammenhænge, hvor blikket er på Flipped Learning og nogle af de resultater vi finder frem til blandt andet i gymnasieskolen er at Flipped Learning udmærket kan medvirke til elevaktiverende læring (Hachmann & Holmboe, 2016, In press). Som ved så mange andre sager af denne kaliber, så afhænger det i høj grad af hvordan læreren designer og iscenesætter sin undervisning, sit undervisningsrum og sit samvær med eleverne. Det handler om mod til at stole på at det kan være fordelagtigt at slippe styringen, oplægget og fokusere på andet og mere end blot træning.

Referencer:

Bennett, B., Spencer, D., Bergmann, J., Cockrum, T., Musallam, R., Sams, A., Fisch, K., &

Hachmann, R. & Holmboe, P. (2014). Flipped Learning – mere end bare video, Praxis

Hachmann, R. & Holmboe, P. (2016, In Press): “Flipped Learning fra et elevperspektiv – mening og fagligt udbytte”, Lindhardt & Ringhof

Hachmann, R. (2016). ”I mål med Flipped Learning”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk

Holmboe, P. (2016). ”Fleksibel evaluering – kompetencetænkning og evaluering af det umålelige”, I: Schunk, A. (red.). (2016). Flip din undervisning – en antologi om Flipped Classroom og Flipped Learning, Turbine Akademisk

Overmyer, J. (2013). “The flipped classroom manifest”.

Kategorier
Blog

Siden sidst…

[su_dropcap]S[/su_dropcap]ommeren nærmer sig med hastige skridt og det er længe, længe siden at vi har udsendt noget som helst nyt via denne kanal. På trods af at vi begge med mellemrum rejser land og rige rundt for at tale med interessante og kloge mennesker om både undervisning, det digitale og om Flipped Learning, så mangler der noget.

Denne mail skal forsøge at råde en smule bod herpå!

 

Fælles flippen ud!

Først for ligger det seneste danske ”fælles-flip”. Forlaget Turbine har bragt en bog på gaden med den meget ambitiøse dagsorden at præsentere det samlede billede af Flipped i Danmark. Anders Schunk har holdt styr på en række gode mennesker og resultatet er blevet en flot bog, som allerede nu kan forudbestilles – og endda til nedsat pris.

Roland har bidraget til bogen med et kapitel, som har fokus på Flipped Learning og målstyring, mens Peter har lavet et kapitel om evaluering og Flipped Learning.

Du kan høre os præsentere de to kapitler her:

Vi har fået lov at formidle bogen med lidt rabat, så du kan i en begrænset periode få 10% rabat når du bestiller. Det eneste du skal gøre et at tilføje koden flip10 og så får du rabatten.

Bogen kan du bestille direkte hos Turbine.

Flip din undervisning

 

Antologi og flip i gymnasiet

Videre i rækken af formidlinger ligger også en kommende antologi.

IMG_0265Vi har i samarbejde med It-Center Fyn fulgt en række gymnasielærer i deres dagligdag, når det har handlet om Flipped Learning. Hos nogen trådte vi ind i et klasse-, undervisnings- og læringsrum som emmede af aktivitet, hittepåsomhed, energi og overskud som pegede direkte på og tog afsæt i Flipped Learning-elementer og -aktiviteter. Vi oplevede inspirerende undervisning for, af og sammen med elever, som kunne lide at gå i gymnasiet og som kunne lide deres lærer. Andre steder oplevede vi en entusiasme, som i højere grad var bundet direkte til selve faget og stoffet, mere end til de aktiviteter, som man kan iscene- og igangsætte rundt om og igennem faget sammen med eleverne.

Hele dette blik ind i gymnasieskolen har vi samlet en mængde data på og allerede nu har det givet anledning til foredrag, oplæg og et enkelt fælles kapitel, som vi har skrevet til en kommende bog.

Titel på vores kapitel er: ”Flipped Learning fra et elevperspektiv – mening og fagligt udbytte”.

Her stiller vi spørgsmålet Hvilke forhold i undervisning og læringsmiljøet fremmer hhv. begrænser elevens oplevelse af mening og faglige udbytte i et Flipped Learning design?

Spørgsmålet er i sagens natur ikke sådan bare lige at besvare, men vi giver et bud på basis af det vi har set og overvejer den aktuelle betydning af begrebet elevaktiverende undervisning. Bogen bliver en antologi med bidrag fra deltagende lærer, såvel som de to andre følgeforskere Claus Michelsen og Ane Qvortrup og bliver udgivet hos Lindhardt og Ringhof. Når tid er, skal vi nok give besked på hjemmeside og alle de andre kanaler. Og der ligger endnu mængder af data og empiri, som forhåbentligt giver sig udslag i minimum én artikel mere.

 

Matematik, MONA og video

Vores sidste fælles skriveri er ganske gratis og nemt at få adgang til. MONA er et tidsskrift for primært undervisere inden for matematik og naturfagene, men idet omdrejningspunktet er didaktik, så er det anbefalelsesværdig læsning for langt de fleste som beskæftiger sig med uddannelse. I et af de seneste numre skrev Henrik Skov Midtiby og Linda Ahrenkiel artiklen ”Digitale læremidlers potentiale til at støtte udviklingen af matematiske kompetencer”. Artiklen handlede bl.a. om video og digitale læremidler, hvorfor vi blev opfordret til at give en kommentar som respons. Det har vi gjort og resultatet kan læses her:

https://tidsskrift.dk/index.php/mona/article/view/71510

 

Hvad bliver det næste?

HaandAf andre fremtidsperspektiver ind i det flippede kan nævnes at vi begge deltager i den kommende uges konference #FlipDK og håber at komme til at se en del af jer alle! Endnu længere ude i fremtiden ligger en række større projekter, som involverer rejser til Island, Italien, Portugal og Spanien. Alt sammen meget eksotisk og alt sammen noget som har Flipped Learning, som fokus. Projekterne indebærer udviklings- og forskningsarbejde, så planen er at formidle via flippedlearning.dk mere kontinuerligt end man ellers har oplevet :-/

Det sidste (i denne omgang) og HELT store projekt er en aflægger af Flipped Learning. Om alt går vel, så barsler vi med en ny fælles bog om elevcentreret læring. Arbejdstitlen er ”Eleven i centrum – Elevcentrerede læringsdesigns”.

For så vidt kan det anses som værende overflødigt at beskæftige sig med og dykke ned i et sådant emne, da al undervisning som udgangspunkt naturligvis bør være centreret om eleven, men hovedparten af den pædagogiske forskning peger på at læreren i stor udstrækning spiller en (for) dominerende rolle i samværet med eleverne, og at denne i stedet bør indtage nye roller, andre positioner og udnytte differentierede tilgange for at gøre mere for at aktivere eleverne i læringsprocessen.

Bogen kommer til at tilbyde vores bud på en refleksionsbaseret og teoretisk tilgang til begrebet, hvor der gives en indføring i nogle af de vigtigste dimensioner, der kendetegner en elevcentreret undervisning og læringstilgang.

Isoleret set handler den altså ikke direkte om Flipped Learning, men set i kontekst med ”Flipped Learning – mere end bare video”, så er vores forhåbning at man alligevel vil kunne se en stærk parallel og kobling imellem begreberne.

 

Slutteligt

Har du idéer, spørgsmål, kommentarer eller andet til noget af det vi går og laver?

Som altid er vi til at få fat i via mail, Twitter, Facebook og sågar telefon. Vil du snakke med os, har du spørgsmål om noget, har du et interessant projekt eller mener du at vi bør arbejde sammen om noget, så giv endelig lyd!

Roland@FlippedLearning.dk
7266 5025

Peter@FlippedLearning.dk
7266 5275

 

 

 

Kategorier
Blog Flipped Learning

Screencasting og ny bog

Måske ved du det allerede…

Flip-med-video-forside-221x300Roland Hachmann og jeg har skrevet en bog mere. Denne bog handler som den første vi skrev også om Flipped Learning – vores bud på hvordan man kan tænke “Flipped Classroom” ind i en god og gedigen dansk tænkning, fremfor den (efter vores mening) meget til-USA-skelende tilgang, som ellers har præget hele Flipped-tænkningen.

Bogen hedder: “Flipped Learning – flip med video“.

Bog nummer 2 handler altså om video! Den handler om hvordan man kan indtænke video på en god og konstruktiv måde, i et Flipped Learning miljø, som er centreret omkring eleven, differentiering og det, som vi kalder for undersøgelsesbaseret læring.

Video kan fint sættes i spil på en god måde her! Så det er bare om at komme i sving – læs bogen og lav lidt videoer 🙂

Nedenfor har jeg samlet lidt tanker og henvisning til hvordan man kan lave video, med andet end “bare” en traditionel computer – uanset om den nu hedder Mac eller Windows til fornavn.

 

Screencasting – Chromebook

ScreenCapture, ScreenRecording, Screencasting, skærmoptagelse – kært barn har mange navne 🙂

Følgende udvidelser til ChromeBook’en og Chrome-browseren kan du bruge til at lave dine egne videoer. Optag, del og vis hvad du kan!

Skiblz Cam
Screencastle
Screenr
Screencastify

TechSmith som blandt andet har lavet det kendte “Camtasia” har også lavet en skærmoptager til Chrome. Min vurdering er at den er en smule mere avanceret end ovenstående, men også en smule mere besværlig at installere. For at få den til at virke skal der installere BÅDE en extension OG en WebApp.
SnagIt (extension)
SnagIt ( WebApp)

 

Screencasting – iPad

Indtil version 11 af Apples styresystem til iPad og iPhpne var der som udgangspunkt ikke mulighed for at lave en optagelse af selve skærmen med en iDims. Enten skulle man “klare sig” med andet eller man skulle jailbreake sin iPad eller iPhone. Alternativer var lidt en blandet fornøjelse med blandet resultat til følge.

Disse muligheder eksisterer stadig og er stadig fornuftige til forskellige situationer, men fra og med iOS11 har det været muligt at optage skærmen på ens iPad eller iPhone.

Lad os se på det hele lidt i rækkefølge…

 

1) Du kan benytte et eksternt kamera og optage din iPad incl. hånd og håndbevægelser. Som udgangspunkt kan et sådant setup være velfungerende, men omvendt, så kan det også godt komme til at se noget gnidret og uprofessionelt ud, hvis ikke man har brugt kræfter på at tænke på lys, skygge, lyd og sådanne sager.

Med tålmodighed kan man få så fint et resultat, som her: http://vimeo.com/37001918 og vejledningen finder du her: https://www.youtube.com/watch?v=P4SnjaB6hyw&feature=youtu.be

For langt de fleste vil en sådan opstilling være for omstændig, så derfor…

2) Du kan benytte dig af BÅDE en computer OG en iPad og lade iPad’ens skærm blive vist på computeren, hvor du så optager med en “traditionel” skærmoptager, som ex. Camtasia eller via QuickTime.

Resultatet bliver pænt og ikke “rodet”, men hvis man nu gerne vil lave det hele på sin iPad, så…

3) Til iPad’en findes en række apps, som kan lave videooptagelser af det man foretager sig inde i selve app’en. Man optager altså ikke iPad’ens skærm med genveje, apps og hvad man ellers har liggende, men kun det som man “hiver ind” i den aktive app.

Til dette formål findes en lang række:

Educreations Interactive Whiteboard
Doodlecast
ShowMe
Explain Everything
ScreenChomp
Skitch

Skitch udmærker sig ved at fungere både på din computer OG på din iPad eller iPhone og så kan den samarbejde ret fornuftigt med Evernote, hvis man bruger dette, men…

Den mest brugte og kendte i Danmark er formodentligt Explain Everything, men jeg synes at man kan få lavet nogle rigtigt fine ting med dem alle, så… prøv dig frem og vælg den, som du bedst kan lide.

4)Senest er det så blevet muligt at optage skærmen uden at skulle lave en masse krumspring. Det man optager kommer til at ligge på enhedens kamerarulle og er deleligt, redigerbart etc. som vi kender det fra billeder etc.

Før du kan optage skal du selv aktivere optagefunktionen:

  1. Først, går du til “Indstillinger” på din enhed.
  2. Derefter, går du til “Kontrolcenter”, og ruller ned, til du ser “Skærmoptagelse”.
  3. Denne aktiverer du ved at trykke på den grønne “+”-knap, som sidder ved siden af Skærmoptagelse. Derved tilføjes skærmoptageren til dit Kontrolcenter.

Nu har aktiveret skærmoptageren og kan optage din skærm ret nemt:

  1. Åbn dit Kontrolcenter ved at stryge fingeren op fra bunden af din iPhone/iPad.
  2. Find optagelsesikonet og tryk på det og vent derefter på nedtællingen på tre sekunder.
    Hvis optagelsen skal være med lyd, skal du trykke hårdt på   og derefter på Mikrofonlyd.
  3. Du kan stoppe optagelsen, ved at åbne Kontrolcenterog trykke på  .
    Eller trykke på den røde statusbjælke øverste på skærmen og derefter trykke på Stop.

Du kan finde skærmoptagelsen på kamerarullen i appen Fotos.

 

Yderligere hjælp?

Vil du have mere, så har vi igangsat en fælles hjemmeside, som du finder på www.FlippedLearning.dk
Her er også en side med ressourcer, som løbende vil blive udbygget.

God fornøjelse!

 

-Peter

Translate »