Kategorier
Blog Web2.0

Facebook – vil du være venner med dine elever?

FacebookJeg har ikke en konto på Facebook – sagde jeg for ikke så længe siden…

Nu har jeg alligevel – igen!

 

Jeg hører til den kategori af mennesker som er vægelsindede 🙂
Dette har givet sig udslag i at jeg meget tidligt havde en Facebook-konto, senere slettede den og nu har jeg igen oprettet en.
Et skridt frem og to tilbage… Eller sådan noget!

For efterhånden en del år siden fik jeg en mail fra en ven i USA. Han skrev til mig at jeg skulle oprette mig på noget der hed Facebook, fordi alle Amerikanerne var vilde med det. Jeg gjorde som jeg fik besked på og havde dengang en enkelt ven og kunne ikke så meget andet end at dele billeder med ham og sende ham en besked eller to. Jeg kunne ikke se den store fidus i konceptet. Dengang var der ingen små virtuelle bondegårde, der var ikke overlæsset med reklamer og man kunne ikke “like” en masse forskellige ting. Jeg glemte derfor relativt hurtigt at jeg havde en konto. Lige indtil alle de tech-smarte danskere vågnede op. Pludselig havde jeg nogen at “være sammen med” og jeg syntes at det var en fest!

På et tidspunkt inviterede en af mine elever mig til at være ven. Jeg accepterede og blev ret hurtigt ven med rigtigt mange af mine elever. Og det var jo også en fest!

Liiiige indtil at jeg kunne se at de planlagde at pjække fra erhvervsøkonomi (som jeg ikke underviste i). Liiige indtil jeg pludselig kunne se billeder at fulde og halvnøgne unge mennesker og liiige indtil så meget andet.

Hvordan skulle jeg forholde mig til det?

Jeg tog den nemme løsning og proklamerede i alle mine klasser at jeg ikke længere ville være at finde på Facebook, at jeg ville slette min konto. Udover at mine elever mente det var en utænkelig situation ikke at have en Facebook-konto, så betød det for mig at jeg ikke længere skulle eller kunne forholde mig til al deres gøren og laden i sammenhænge, som ikke havde noget med min undervisning at gøre.
Jeg syntes dengang at det var en lettelse og så slap jeg samtidig for de statusopdateringer, som blot bekendtgjorde noget i retningen af: “Jeg har lige løbet 12km., bagt speltboller, skiftet til sommerdæk for min mand, ammet lille X og har bare meget overskud stadigvæk“.

Så var livet igen en fest!

Hvorfor fik jeg så lige igen en Facebook-konto? Hvorfor kan jeg ikke bare undvære den?

Jeg blev træt af at der flere gange er ting, som jeg gerne vil læse af faglig karakter, som jeg kun kan se hvis jeg har en Facebook-konto og jeg har faktisk også en hemmelig drøm om at inddrage Facebook som et aktivt redskab i min undervisning.

Det store spørgsmål er bare lige hvordan jeg så skal forholde mig til al den “udenoms-viden” som jeg sikkert igen kommer til at få om mine elever?

Det stiller en række spørgsmål, synes jeg…
Skal lærere være venner med deres elever på Facebook? Hvordan med Twitter – skal jeg følge dem? Kan jeg være venner med dem, når de forlader skolen eller mens de er på skolen?

Jeg er nået frem til at jeg helt sikkert vil kunne fat fat i mine elever på en nem, hurtig og for dem naturlig måde, hvis jeg har fat i dem på Facebook. Hvis jeg ønsker denne kontakt, så behøver jeg jo nødvendigvis at være venner med dem mens de er på skolen og ikke kun bagefter.
For mig er det ikke et problem – som udgangspunkt har jeg ikke noget imod mine elever 😉
Jeg vil dem gerne og vil gerne dele alt muligt med dem og så har jeg en stor fordel… Jeg HAR jo faktisk ikke en privat Facebook-konto, så jeg skal ikke overveje om jeg vil dele mine billeder, likes og personlige statusopdateringer med dem.

Men hvad nu hvis jeg havde en konto? Så tror jeg egentligt nok at jeg bare gerne ville have fri lidt ind imellem. Fri for at tænke så meget over om det jeg skriver kan misforstås, tolkes anderledes end det var tænkt etc.

Hvis jeg ville have en privat Facebook-konto, så kunne jeg jo blot lave to konti. En til Peter, når han har fri og en til Peter, når han er på arbejde. Arbejds-Peter kan så være venner med eleverne og arbejds-Peter kan klart tydeliggøre overfor elever at de har fat i ham som lærer og ikke som ham der dalrer rundt hjemme i haven og nyder solen (når den skinner).

Jeg tror at det vigtigste er at man foretager sig et bevidst valg, som i sidste ende er baseret på et både personligt og professionelt perspektiv. Jeg kan overveje etikken i at vælge eller fravælge elev-venner, men i sidste ende så kan ingen andre beslutte for mig.
Jeg har endnu ikke hørt om skoler, hvor det ex. er forbudt at være venner med sine elever, men massevis af skole diskuterer om hvorvidt der skal spærres for Facebook eller ej. Jeg oplever dog desværre at mange af diskussionerne meget ofte bliver følelsesbetonede eller meget svagt begrundede. Læreren som arbejder med digitale- og/eller sociale medier, skal derfor have uddannelse eller mulighed for sparring og fordybelse. Ingen mennesker kan træffe en velovervejet beslutning om noget som helst, uden at have bare lidt viden om hvad der til- eller fravælges. Sådan er det også med Facebook!

Hvad skal du som lærer så gøre?

  1. Diskuter sociale mediers brug i skolen – tingene ændrer sig lynhurtigt, så der skal være løbende diskussion og kollektiv refleksion i lærergruppen.
  2. Respekter at den enkelte lærer træffer sin egen beslutning.
  3. Tag eller få uddannelse – du skal vide hvad du ved, også om Facebook og andre sociale medier.
  4. Anvend forskellige konti – undgå konflikter og forvirring ved tydeligt at vise om du er privat eller professionel.
  5. Husk at alt hvad du siger online skal kunne tåle gentagelse dagen efter face-to-face – intet ændrer sig imellem dig og din verden, selvom det foregår online.

Jeg har forskellige forestillinger om hvad jeg vil kunne bruge det til. Noget fagligt med at oprette sider, hvor eleverne vil kunne opsamle viden om et emne, som en “tæppe” af kommentarer til fremlæggelser og gennemgang af et emne, som lektielæsnings-opsamling og alt muligt andet sjov, som jeg slet ikke har styr på endnu. Men… først og fremmest vil jeg have et sted, hvor jeg kan kommunikere med mine elever på deres præmisser, i deres rum og forhåbentligt med den gevinst at jeg får dem “på krogen” lidt oftere end jeg ellers ville. Netop det med at møde eleverne, hvor de er har Mats Öström fra Ross Tensta gymnasium gjort sig nogle overvejelser om – du kan læse en rigtig god artikel om det på “Lärarnas Nyheter“.

Lars Noes har også reflekteret over Facebook – det kan du læse på Eftersidderen. Og jeg har faktisk også selv skrevet lidt andet om Facebook på denne blog – det kunne du jo også læse 🙂

Hvad synes du om det hele?
Bruger du Facebook aktivt? Og til hvad?

Kategorier
Blog Web2.0

Kan vi bruge Facebook i undervisningen?

FacebookEn tilbagevendende begivenhed på rigtigt mange lærerværelser både i Danmark og ude i verden er snakke om hvad eleverne laver i timerne. Nogle ting er naturligvis meget relevante, produktive og fornuftige, mens andre sager giver lejlighed til ærgelser, diskussioner og forbud. For et par år siden var det evigt tilbagevende emne MSN og Messenger – hvordan spærrer vi, så eleverne laver noget fornuftigt? Så var det debat om mobiltelefoner og SMS og de sidste par år har jeg oplevet at snakken går på Facebook – skal det bruges, kan det bruges, skal vi spærre, skal vi opdrage eller hvordan gør vi?

Jeg vover pelsen og giver et par tanker om formodentligt verdens mest populære Web2.0-værktøj, nemlig Facebook 🙂

I bruger det jo sikkert allesammen i forvejen, så det er ikke fordi at det er det store fund, men jeg tænker at der er rigtigt mange der snakker OM Facebook og alt det der er skidt, men hvad med at anskue det anderledes? Kan det bruges i undervisningssammenhænge?

 

Facebook

Facebook er en stor del af unge menneskers liv. Det er her de deler billeder, glæder, sorger, sladder og det er her de “tegner” sig selv og former (en del af) deres identitet.

Samtidig er facebook også et af de mest omdiskuterede områder, når det handler om undervisning og fokus og koncentration. Hvor mange lærere har ikke diskuteret om hvorvidt man nu skal lukke for facebook eller ej? Hvor mange lærere har ikke gjort sig overvejelser om hvordan man nu bedst får eleverne til at “slukke” for facebook, så de kan få lidt mere med at den gode undervisning.

Man kunne jo bevidst inddrage platformen i sin undervisning…

Facebook kan bruges i undervisningssammenhæng på flere måder – eksempelvis:

1) Man kan i historie eller et sprogfag arbejde med fiktive profiler. Eksempelvis kan man bede eleverne om at oprette en profil på en afdød historisk person.

Lad eleverne indsætte billeder af personen, personens liv, venner etc.

Lad dem også indskrive faktuelle oplysninger, som fødselsdato, religion, politiske ståsted etc.

Lad dem skrive “væg-opslag”, som fortæller noget om personen og lad dem i det hele taget “tegne” personen, som om at han/hun selv havde oprettet profilen.

 

2) I dansk kan man på baggrund af en bog/novelle/film lade eleverne oprette facebook-sider for de karakterer, som man normalt ville lave personkarakteristik over.

Lad dem udvælge hvem der skal laves facebook-sider til og lad de enkelte karakterer knytte sig til hinanden som venner, lad dem skrive til hinanden og lad dem dele tanker, drømme etc. på vægopslag, med billeder og de interaktionsmuligheder der ellers er på facebook.

Mulighederne er mange, men der er en enkelt hage…

Ifølge facebooks regler, så er det ikke tilladt at oprette falske profiler, selvom der findes utallige.

Hvis man ikke ønsker at bryde regler kan man tage et lille teknologisk tilbageskridt og lade eleverne skrive ind i en skabelon i stedet for en ægte facebook-side.

Man kan finde et eksempel på dette her hos Google Docs.

Og her kan man læse om at en nordmand vist SLET ikke er enig i at det kan bruges til noget.

 

-Peter