Kategorier
Blog

Video og videodialog

Det er velsagtens ikke nogen stor hemmelighed at Flipped Learning og video ofte bliver nævnt i sammenhæng!

Én af årsagerne er at Flipped Classroom ofte er mere eller mindre synonymt med det at benytte video, som et vægtigt og afgørende element i den didaktiske tænkning. Andre årsager hviler i at video “kan noget”. Video er ikke bare endnu en ny og moderne ting eller måde, men video har affordances og nærmest indbyggede didaktikker og tænkemåder, som kan være med til at lave en undervisning og læringstilgang, som er både fleksibel, udfordrende og stilladserende på samme tid.

Blandt andet derfor giver det god mening at anskue video, som en del (også) af Flipped Learning.

Jeg har været med til at skrive en lille del af bogen “Digital skrivedidaktik” og har i den sammenhæng haft lejlighed til at eksperimentere og reflektere over video, som en del af en elevcentreret og dialogisk undervisning, hvor eleverne har skabt video til, for og om hinanden og hvor læreren har været med i denne videobårne dialog.

Casper Christensen fra Balle Musik- og Idrætsefterskole har givet mig lov til at “lege med” i hans undervisning, interviewe hans elever og forsøge at sidde helt stille i baggrunden for at se hvad der sker, når man inddrager elevernes smartphones i en undervisning, som også skal bæres af video, som et primært og selvskabt læremiddel.

Udover at det var en positiv oplevelse, så synes jeg at det var interessant og tankevækkende.

Nogle af mine observationer, tanker og opmærksomhedspunkter har jeg formidlet i kapitlet “At skrive med video”, som er at finde i bogen.

Bogen giver samlet et blik ind i det at skrive – men ikke “bare” at skrive, som en færdighed – i langt højere grad som et kommunikations- tænke-, udviklings- og handleredskab, som kan sættes i spil på tværs af fag og faglige kontekster.

Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.

 

Bogens opbygning

Bogen kan læses fra ende til anden eller mere springende om man lyster. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden uden at man mister hverken overblik eller forståelse.

Første del præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Digital skrivning er karakteriseret ved at tekster skrives på computer og med digitale værktøjer, hvilket ændrer skrivningens traditionelle praksis, produkt og processer.

Hvad er digital skrivning, hvad er digitale skrivekompetencer og hvilken rolle spiller skriveteknologier i skriveprocessen er nogle af de spørgsmål, som denne del arbejder med.

Anden del består af fem didaktiske greb, som kan vejlede lærere i at håndtere skrivning i digitale miljøer:

  1. ASK (planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster),
  2. SATsER (refleksionsværktøj, der hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster),
  3. Videoskrivning (der støtter elever i at producere videoer til dialog og feedback),
  4. Digitale skrivekonferencer (der vejleder lærere i at etablere en dialog om elevens skriveproces) og
  5. Blogskrivning (der styrker eleverne i at bruge blogs i undervisningen).

Digital skrivedidaktik kan læses af studerende, lærere, læsevejledere, ja alle der interesserer sig for skrivning og skriveundervisning i skolen og andre uddannelsesformer. Og i hvert fald det ene kapitel kan læses af folk, som har video og Flipped Learning, som primær interesse.

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem kollegaer fra SDU og UC SYD: Rikke Christoffersen Denning, Charlotte Christiansen, Jens Jørgen Hansen, Peter Holmboe, Benthe Fogh Jensen og Lene Illum Skov.

Se link og indledning til bogen: https://www.akademisk.dk/digital-skrivedidaktik og du kan hente en lille, gratis læseprøve her.

 

-Peter

Kategorier
Blog Refleksioner

Stilladsering og Flipped Learning

Stillads_lilleStilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.

Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme heller.

Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.

Som udgangspunkt, så angiver “den nærmeste udviklingszone” et læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte. Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven eller den lærende, støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.

Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999, p. 30).

At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Og ser vi det hele i lyset af Flipped Learning, så bliver spørgsmålet ikke nemmere. Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014). Nu har vi lavet to videoer, som giver vores hurtige bud på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer.

Video 1 af 2 – Stilladseringsbegrebet generelt

[su_youtube url=”https://youtu.be/oC41ApSWAkk”]

Video 2 af 2 – Stilladseringsbegrebet set i lyset af Flipped Learning og video

[su_youtube url=”https://youtu.be/9ebEfrCMMzk”]

Indlægget her er ligeledes lagt under “Ressourcer“, hvor du kan genfinde det, hvis nu bloggen på et tidspunkt bliver oversvømmet af nye indlæg (måske??). Under netop menupunktet “Ressourcer” kan du jo evt. huske på at du kan finde alskens gode og fornuftige modeller, skemaer, anvisninger og andet. Det hele er ordnet således at du kan finde det der er relevant for dig før, under eller efter din undervisning 🙂

 

Læs evt. yderligere her:

Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, 2014: “Flipped Learning – mere end bare video“, Forlaget Praxis
Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: ’Stilladsering – en pædagogisk metafor’, Forlaget Klim

Kategorier
Blog Refleksioner

Kræver Flipped Learning en ny didaktik?

Når Peter og jeg er i en sammenhæng, hvor vi skal forklare hvad vores vinkel på begrebet Flipped Learning  rummer, siger vi ofte følgende:

“Flipped Learning er en mediepædagogisk, læringsteoretisk, metodisk og didaktisk tilgang til læring og undervisning”.

Det er jo lidt af en mundfuld og et af de spørgsmål, der naturligt opstår vil jeg tage op her er: Når vi siger at FL er en didaktisk tilgang, betyder det så, at der er behov for en ny didaktik i skolen?

Et sådan spørgsmål kunne vi jo godt skrive en helt bog om (og den kommer i slutningen af 2016), men hvis vi kortfattet skulle svare ville vi nok sige:

“JA! der er brug for en ny didaktisk tænkning, der revitaliserer spørgsmålet om formål, mål og indhold i undervisningen ind i en ny kontekst, hvor fokus er flyttet fra undervisning til læring, med elevens forståelse, udbytte og mening i centrum.” 

Det betyder ikke, at læreren ikke længere skal tænke i forberedelse, gennemførelse og evaluering, men både reformerne og flipped-begrebet kalder på en modificeret didaktisk tænkning eller et didaktisk beredskab i praksis. Og med praksis mener jeg i undervisningen. 

I December 2014 læste jeg en kort artikel i magasinet Asterisk (nr. 72, 2014), hvor jeg faldt over begrebet:

En situationsbestemt, dynamisk didaktik. (Broström & Haughsted)

Det, der karakteriserer en sådan didaktik er, at forudsætninger for læring opstår i sammenspillet mellem de deltagende parter i situationen (i artiklen barn og pædagog). 

Overført til en skolekontekst består didaktikken således i, at have et beredskab til at gribe læringssituationen her og nu, i øjeblikket, og derfra tilrettelægge en læringsvej for eleven. 

Tanken lægger sig tæt op ad ideen om, at læring har en emergent natur. 

Dvs at læreren kan have et mål med eleven, men at der i situationen opstår noget spontant, som gør at man skifter spor og må gentænke planen “ on spot”. 

Samme tanke gør sig også gældende i en undersøgelsesbaseret tænkning, hvor eleverne gennem forundring, forfølger eller er orienteret mod et mål, men er åbne over for nye muligheder, der viser sig undervejs i forløbet.

Læreren har et udgangspunkt, men elevernes nysgerrighed, åbenhed og spontanitet lægger vejen for deres læring. 

I en sådan tænkning må læreren være i besiddelse af denne situationsbestemte, dynamiske didaktik. At gribe elevernes tanker, ideer og forundring som udgangspunkt for at stilladsere deres vej hen imod formålet med undervisningen. Dette kræver didaktisk overskud, håndværk og fantasi. 

Hvis man som lærer formår, at slippe didaktikbegrebet (og flipped-begrebet) som værende først og fremmest en fastlåst metode eller en kogebog, der skal være ens for alle elever og derimod tillægger didaktikken en dynamik, der gør den fleksibel og situeret kommer man tættere på det, vi ville kalde elevcentreret undervisning. En undervisning der i høj grad bygger på samspillet med den enkelte elev og meget lille grad bygger på færdige “one fits all-løsninger”. 

Det ovenstående betyder IKKE, at de gamle didaktiske grundelementer skal skrottes, tværtimod skal de måske for alvor tages meget seriøst. Fordi de skal direkte operationaliseres ind i den daglige undervisning og ikke blot være noget man kan referere til i teorien. 

Det gælder altså om at gribe børnene i her-og-nu situationer, hvor man har deres fulde opmærksomhed og derfra ud fra det overordnede formål og mål, at stilladsere deres læring i en virkelighed, hvor det eneste konstante er konstant forandring. 

Og der er ingen der har sagt at det er nemt!

Kategorier
1:1 Blog

Hvorfor 1:1?

Jeg har i de sidste par indlæg ”blog-tænkt” en smule over hele udgangspunktet for ”mit” 1:1-projekt.

Jeg har igen, igen genset en lille YouTube-video som for et par år siden gik viralt. Videoen er lavet af Michael Wesch sammen med hans 200 studerende på Kansas State University. Den handler om og var et (lidt provokerende) indspark i den debat, som til stadighed kører om hvordan det er at være elev, kursist eller studerende på en tung institution, som en skole meget ofte er.

Det har givet mig anledning til at overveje HVORFOR man overhovedet mener at 1:1 er så fabelagtig en god idé.

Der er i det danske skolesystem pludselig ret enslydende konsensus omkring, at når bare vi har maskiner nok, så lærer vi utroligt meget i skolen. Når bare alle elever har en dims hver, så forandrer vi skolen, så gør vi tingene bedre, hurtigere, smartere, nemmere, mere fremsynet etc. etc. (fortsæt selv listen).

Men er det sådan?

Er det vitterligt sådan at, når den enkelte elev har umiddelbar adgang til en computer, en iPad eller en dims, så vil denne elev være bedre stillet både i nuet og fremover? Eller er det bare fordi at en iPad er nemmere at bære end en hel taske fuld af bøger?

Noget taler for det

Andrew Fisher som er direktør hos firmaet Shazam, har ved Wired 2011  for ikke længe siden udtalt at skolens opgave bl.a. er at uddanne elever til et besidde evner, som de ikke selv vidste at de behøvede. Han siger eksempelvis: ”One of the best ways to fix the unemployment crisis among school leavers, is to train young people to be able to absorb skills that don’t exist yet – the skills that’ll exist in three to five years.”

Omvendt så kan man meget nemt komme til at fægte i blinde. Da vi ikke kender morgendagens krav til det enkelte individ, så kan vi kun gætte. Vi kan gætte på hvad man kommer til at beskæftige sig med og man kan gætte på hvad de bliver essentielle kompetencer, som man ikke kan undvære. Men man kan altså kun gætte!

Nogle mennesker gætter naturligvis mere kvalificeret end andre, men der er stadig kun tale om et gæt!

Mit gæt er at vi som lærere skal være med til at skabe verdensborgere med et digitalt mindset. Verdensborgere som er i stand til kvalificeret at tænke, lede og servicere i en arbejdssfære, som primært er kendetegnet med kompetencer som evne til at:

  • Skabe,
  • Dele,
  • Kommunikere,
  • Innovere,
  • Tænke kritisk
  • Problemløse

Og vel og mærke kompetencer, som alle er enten styret af eller styrende for digitale redskaber af en eller anden slags i en eller anden form.

Vores uddannelse i dag skal ikke være en uddannelse i at benytte en computer, det skal ikke være en uddannelse i hvordan man laver en podcast med en iPad og det skal ikke være en uddannelse i hvordan man hurtigst fremfinder bestemte GPS koordinater med en SmartPhone.

Uddannelsen skal benytte de enkelte redskaber fordi vi anser dem vom værende gode til at forstærke den tænkning og den retning vi ønsker. De teknologiske ressourcer skal bruges til at forstærke den uddannelsesmæssige oplevelse og til at forstærke effekten af den læring, som allerede sker.

Er 1:1 så en god idé?

Ja!

Men… kun hvis vi benytter og udnytter 1:1-dimsen til at lære noget andet og noget mere end om dimsen og hvad dimsen kan.
Det er en god idé at bruge 1:1 for kun ved at bruge tingene, kun ved at tænke og tale om tingene, så lærer man at forstå dem.

Forfatteren David McCullough har i en dokumentar sagt: “The great thing about the arts is that you can only learn to do it by doing it.” (ca. ved 3min. og 10sek.)

Beskeden er jo så simpel, som antydet ovenfor – uanset emne og uanset fag, så skal vi deltage aktivt, vi skal tale noget mere, vi skal diskutere noget mere, vi skal eksperimentere noget mere og vi skal gøre mere.

-Peter