Kategorier
Blog

Video og videodialog

Det er velsagtens ikke nogen stor hemmelighed at Flipped Learning og video ofte bliver nævnt i sammenhæng!

Én af årsagerne er at Flipped Classroom ofte er mere eller mindre synonymt med det at benytte video, som et vægtigt og afgørende element i den didaktiske tænkning. Andre årsager hviler i at video “kan noget”. Video er ikke bare endnu en ny og moderne ting eller måde, men video har affordances og nærmest indbyggede didaktikker og tænkemåder, som kan være med til at lave en undervisning og læringstilgang, som er både fleksibel, udfordrende og stilladserende på samme tid.

Blandt andet derfor giver det god mening at anskue video, som en del (også) af Flipped Learning.

Jeg har været med til at skrive en lille del af bogen “Digital skrivedidaktik” og har i den sammenhæng haft lejlighed til at eksperimentere og reflektere over video, som en del af en elevcentreret og dialogisk undervisning, hvor eleverne har skabt video til, for og om hinanden og hvor læreren har været med i denne videobårne dialog.

Casper Christensen fra Balle Musik- og Idrætsefterskole har givet mig lov til at “lege med” i hans undervisning, interviewe hans elever og forsøge at sidde helt stille i baggrunden for at se hvad der sker, når man inddrager elevernes smartphones i en undervisning, som også skal bæres af video, som et primært og selvskabt læremiddel.

Udover at det var en positiv oplevelse, så synes jeg at det var interessant og tankevækkende.

Nogle af mine observationer, tanker og opmærksomhedspunkter har jeg formidlet i kapitlet “At skrive med video”, som er at finde i bogen.

Bogen giver samlet et blik ind i det at skrive – men ikke “bare” at skrive, som en færdighed – i langt højere grad som et kommunikations- tænke-, udviklings- og handleredskab, som kan sættes i spil på tværs af fag og faglige kontekster.

Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.

 

Bogens opbygning

Bogen kan læses fra ende til anden eller mere springende om man lyster. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden uden at man mister hverken overblik eller forståelse.

Første del præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Digital skrivning er karakteriseret ved at tekster skrives på computer og med digitale værktøjer, hvilket ændrer skrivningens traditionelle praksis, produkt og processer.

Hvad er digital skrivning, hvad er digitale skrivekompetencer og hvilken rolle spiller skriveteknologier i skriveprocessen er nogle af de spørgsmål, som denne del arbejder med.

Anden del består af fem didaktiske greb, som kan vejlede lærere i at håndtere skrivning i digitale miljøer:

  1. ASK (planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster),
  2. SATsER (refleksionsværktøj, der hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster),
  3. Videoskrivning (der støtter elever i at producere videoer til dialog og feedback),
  4. Digitale skrivekonferencer (der vejleder lærere i at etablere en dialog om elevens skriveproces) og
  5. Blogskrivning (der styrker eleverne i at bruge blogs i undervisningen).

Digital skrivedidaktik kan læses af studerende, lærere, læsevejledere, ja alle der interesserer sig for skrivning og skriveundervisning i skolen og andre uddannelsesformer. Og i hvert fald det ene kapitel kan læses af folk, som har video og Flipped Learning, som primær interesse.

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem kollegaer fra SDU og UC SYD: Rikke Christoffersen Denning, Charlotte Christiansen, Jens Jørgen Hansen, Peter Holmboe, Benthe Fogh Jensen og Lene Illum Skov.

Se link og indledning til bogen: https://www.akademisk.dk/digital-skrivedidaktik og du kan hente en lille, gratis læseprøve her.

 

-Peter

Kategorier
Blog Refleksioner

Stilladsering og Flipped Learning

Stillads_lilleStilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.

Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme heller.

Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.

Som udgangspunkt, så angiver “den nærmeste udviklingszone” et læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte. Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven eller den lærende, støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.

Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999, p. 30).

At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Og ser vi det hele i lyset af Flipped Learning, så bliver spørgsmålet ikke nemmere. Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014). Nu har vi lavet to videoer, som giver vores hurtige bud på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer.

Video 1 af 2 – Stilladseringsbegrebet generelt

[su_youtube url=”https://youtu.be/oC41ApSWAkk”]

Video 2 af 2 – Stilladseringsbegrebet set i lyset af Flipped Learning og video

[su_youtube url=”https://youtu.be/9ebEfrCMMzk”]

Indlægget her er ligeledes lagt under “Ressourcer“, hvor du kan genfinde det, hvis nu bloggen på et tidspunkt bliver oversvømmet af nye indlæg (måske??). Under netop menupunktet “Ressourcer” kan du jo evt. huske på at du kan finde alskens gode og fornuftige modeller, skemaer, anvisninger og andet. Det hele er ordnet således at du kan finde det der er relevant for dig før, under eller efter din undervisning 🙂

 

Læs evt. yderligere her:

Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, 2014: “Flipped Learning – mere end bare video“, Forlaget Praxis
Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: ’Stilladsering – en pædagogisk metafor’, Forlaget Klim

Kategorier
Blog Refleksioner

Video – fordele og ulemper

For og imod videoBåde Roland og jeg var i går i Varde, hvor kommunens skoler har arbejdet med forskellige udviklingsorienterede tiltag, som alle, på en eller anden vis, har haft fokus på it og på vejlederrollen i folkeskolen. Flere skoler havde faktisk også i det seneste år, hvor projektet har kørt, arbejdet med og har haft fokus på Flipped Learning. Resultaterne og udviklingspotentialet var stort hele vejen rundt, men det gav mig anledning til at tænke lidt på det her med video én gang til.

Hvis du har fulgt lidt med i hele emnet og den begrebsverden, som læner sig op ad “det at flippe”, så er mit gæt at du nok på et tidspunkt er stødt ind i det her med video.

Om ikke andet så i vores seneste bog 🙂

Sammenfattende er det ret nemt at gennemskue, at video og kommunikation med andre mennesker i en undervisningssituation, kan være forbundet med store gevinster af både didaktisk og pædagogisk karakter, men at der også kan være tidspunkter eller situationer, hvor video slet ikke er det korrekte eller mest heldige valg.

Set med underviserens øjne, må et af formålene ved at inddrage video være at læringsaktiviteterne skal øges, at stoffet skal operationaliseres, og at der skal fremkomme signifikante fordele af en eller anden slags.

Videovurdering

Underviseren skal med andre ord foretage en form for analyse og vurdere, om videoen er den bedste løsning eller om det samme udkomme kan frembringes nemmere, hurtigere og bedre på en anden måde. Eller at det som kommer ud af at bruge video, slet ikke er den kompetence eller det område, som vurderes vigtigt i lige netop denne situation.

Uagtet om vi ender i godt eller skidt, så vil jeg tillade mig at konkludere at brugen af video har forskellige fordele og ulemper:

Fordele ved video Ulemper ved video
  • Mulighed for gentagelse
  • God som intro eller ”videovitamin” Giver variation
  • Skaber opmærksomhed
  • Føles som direkte og venlig kommunikation
  • Giver hjælp til at fokusere
  • Bruger flere sanser
  • Teorimængden kan blive for komprimeret
  • Oversigts- og skimmelæsning vanskeliggøres
  • Man kan miste koncentration hvis videoerne er for lange
  • Kan ikke erstatte undervisning

For videoPunkterne i ovenstående er ikke udtømmende, men giver et billede af, hvordan video både kan være kompleksitetsreducerende og- forøgende. Video er ikke løsningen på alt og om man bruger video eller ej, må undervisning aldrig blive en rigid størrelse, idet man i så fald ville dræbe elevernes nysgerrighed og læringens emergente natur.

Når vi taler om uddannelse og skole, så er “læring” ikke målet, men det er blot midlet.
Målet er at blive noget… At blive god, kapabel, forandringsvillig, innovativ og vigtigst… Blive god til at lære (mere).

Det betyder så også at al læring ikke blot kan bero på lyst og større eller mindre grader af tilfældighed. Underviseren må hele tiden planlægge sit didaktiske design i spændingsfeltet mellem det planlagte og det spontane og udvælge indhold, struktur og aktiviteter, der imødekommer elevernes forundringsverden og samfundets intentioner med uddannelse og dannelse. Læring skal være en bevægelse fra motivation til mening og i en sådan sammenhæng kan brugen af video i undervisningen være en rigtig god ressource.

Hele dette emne beskæftiger vi os mere intensivt med i vores seneste udgivelse “Flipped Learning – flip med video” og du er naturligvis meget velkommen til at give dit besyv med.

 

Kategorier
Blog Refleksioner

Kræver Flipped Learning en ny didaktik?

Når Peter og jeg er i en sammenhæng, hvor vi skal forklare hvad vores vinkel på begrebet Flipped Learning  rummer, siger vi ofte følgende:

“Flipped Learning er en mediepædagogisk, læringsteoretisk, metodisk og didaktisk tilgang til læring og undervisning”.

Det er jo lidt af en mundfuld og et af de spørgsmål, der naturligt opstår vil jeg tage op her er: Når vi siger at FL er en didaktisk tilgang, betyder det så, at der er behov for en ny didaktik i skolen?

Et sådan spørgsmål kunne vi jo godt skrive en helt bog om (og den kommer i slutningen af 2016), men hvis vi kortfattet skulle svare ville vi nok sige:

“JA! der er brug for en ny didaktisk tænkning, der revitaliserer spørgsmålet om formål, mål og indhold i undervisningen ind i en ny kontekst, hvor fokus er flyttet fra undervisning til læring, med elevens forståelse, udbytte og mening i centrum.” 

Det betyder ikke, at læreren ikke længere skal tænke i forberedelse, gennemførelse og evaluering, men både reformerne og flipped-begrebet kalder på en modificeret didaktisk tænkning eller et didaktisk beredskab i praksis. Og med praksis mener jeg i undervisningen. 

I December 2014 læste jeg en kort artikel i magasinet Asterisk (nr. 72, 2014), hvor jeg faldt over begrebet:

En situationsbestemt, dynamisk didaktik. (Broström & Haughsted)

Det, der karakteriserer en sådan didaktik er, at forudsætninger for læring opstår i sammenspillet mellem de deltagende parter i situationen (i artiklen barn og pædagog). 

Overført til en skolekontekst består didaktikken således i, at have et beredskab til at gribe læringssituationen her og nu, i øjeblikket, og derfra tilrettelægge en læringsvej for eleven. 

Tanken lægger sig tæt op ad ideen om, at læring har en emergent natur. 

Dvs at læreren kan have et mål med eleven, men at der i situationen opstår noget spontant, som gør at man skifter spor og må gentænke planen “ on spot”. 

Samme tanke gør sig også gældende i en undersøgelsesbaseret tænkning, hvor eleverne gennem forundring, forfølger eller er orienteret mod et mål, men er åbne over for nye muligheder, der viser sig undervejs i forløbet.

Læreren har et udgangspunkt, men elevernes nysgerrighed, åbenhed og spontanitet lægger vejen for deres læring. 

I en sådan tænkning må læreren være i besiddelse af denne situationsbestemte, dynamiske didaktik. At gribe elevernes tanker, ideer og forundring som udgangspunkt for at stilladsere deres vej hen imod formålet med undervisningen. Dette kræver didaktisk overskud, håndværk og fantasi. 

Hvis man som lærer formår, at slippe didaktikbegrebet (og flipped-begrebet) som værende først og fremmest en fastlåst metode eller en kogebog, der skal være ens for alle elever og derimod tillægger didaktikken en dynamik, der gør den fleksibel og situeret kommer man tættere på det, vi ville kalde elevcentreret undervisning. En undervisning der i høj grad bygger på samspillet med den enkelte elev og meget lille grad bygger på færdige “one fits all-løsninger”. 

Det ovenstående betyder IKKE, at de gamle didaktiske grundelementer skal skrottes, tværtimod skal de måske for alvor tages meget seriøst. Fordi de skal direkte operationaliseres ind i den daglige undervisning og ikke blot være noget man kan referere til i teorien. 

Det gælder altså om at gribe børnene i her-og-nu situationer, hvor man har deres fulde opmærksomhed og derfra ud fra det overordnede formål og mål, at stilladsere deres læring i en virkelighed, hvor det eneste konstante er konstant forandring. 

Og der er ingen der har sagt at det er nemt!