Logbogen er et godt pædagogisk redskab, som flere og flere lærere inddrager i deres undervisning. Oprindeligt er udtrykket maritimt, og logbogen benyttes i denne verden til at registrere hverdagen på et skib. Her noterer kaptajnen, hvor man sejler, om der ændres kurs etc.

I skolen er logbogen også det sted, man noterer centrale begivenheder og tanker. Det er her, man angiver kurs og retning for det arbejde, man er i gang med.

Eleverne får lejlighed til uforstyrret at sætte ord på deres individuelle oplevelser og på deres arbejds- og læringsforløb. Logbogen giver eleven mulighed for at fastholde faglige mål og i det hele taget holde styr på egen arbejds- og læreproces. Dette kan selvsagt være en vanskelig opgave for en skoleelev, hvorfor det i logbogsbegrebet står centralt, at læreren har mulighed for at læse med, kommentere, vejlede og komme med gode råd og ideer.

Når eleven skal arbejde med en logbog, kan det fint foregå i et gammeldags kladdehæfte; men det giver desværre en række begrænsninger. Det statiske papir giver ikke nem mulighed for rettelser og tilføjelser. Samtidig er det vanskeligt at dele en papirlogbog med andre, da eleven så selv skal undvære den i den periode, den er udlånt. Logbogen bliver derfor nemt til en dagbog, hvor dagens tanker noteres frem for et dynamisk værktøj, der hjælper på vej og angiver en kurs for arbejdet.

For at undgå dagbogstendensen kan det være en god idé at ”sætte strøm på logbogen”. I dag findes der en række gode og mindre gode webbaserede logbøger. De har alle det tilfælles, at flere mennesker kan læse og skrive i logbogen. Typisk har en elev og en lærer begge adgang til den samme logbog.

Ved netop at gøre logbogen webbaseret opnår man en række fordele: Logbogen kan læses hvor som helst, der er internetadgang, og man behøver ikke at huske at tage den med til og fra skole etc. Ligeledes giver den webbaserede logbog læreren mulighed for løbende at kunne følge med i elevens arbejde. Læreren får mulighed for at vejlede og rådgive uafhængigt at tid og sted.

 

En logbog kan fint laves i et gratis web2.0 værktøj, som eksempelvis blogging-systemerne WordPress.com eller Blogger.com.

Lad os se på hvordan Jens gør…

 

Logbogen kan bruges lige så forskelligt, som lærere er forskellige

Jens og hans klasse har i en længere periode arbejdet med logbøger. I begyndelsen syntes han, at det var vanskeligt, han brød sig ikke om det ekstraarbejde, han mente, det gav. Efterhånden er arbejdet med logbøger blevet nemmere, synes han. Logbøgerne bruger han meget forskelligt, afhængigt af hvor i sit arbejde han er.

Før et forløb bruger Jens sin logbog til at få styr på tankerne, til at finde ud af, hvad han allerede ved om det emne, han skal i gang med.

Under et forløb ved at nedskrive, hvad han erfarer, hvad han lærer, hvad der undrer ham, og ikke mindst hvad der irriterer ham.

Efter et forløb bruger han logbogen til at evaluere, så han finder ud af, hvad han har haft svært ved, hvad han kunne lide, og hvad han kunne tænke sig at ændre til en anden gang.

Jens og alle hans klassekammerater skriver deres logbøger på nettet.

Jens synes, at den store fordel ved det er, at han på den måde kan skrive i dokumentet, hvor som helst der er en internetforbindelse. Hvis han mødes med et par af sine venner for at lave lektier, har han naturligt adgang til sin logbog, uden at han behøver at huske at tage den med sig. 

 

Portfolio – en organiseret opbevaring

Sammen med logbogen udgør portfolio et meget stærkt pædagogisk værktøj.

Hvor logbogen beskriver processen i et forløb, så rummer portfolio produktet.

Portfolio bygger på, at eleverne samler og strukturer deres arbejder. Mange elever kender til at samle kopiark etc. i en mappe; men i takt med at flere og flere opgaver både gives og løses digitalt med en computer, så er det helt naturligt, at portfolio også bliver digital.

At arbejde med portfolio er ikke bare at samle sine produkter i en mappe. Det, der er anderledes ved portfoliometoden, er, at opsamlingen af produkter er en reflekteret opsamling. Arbejdet, som eleven præsterer, bliver koblet sammen med læreprocessen, bl.a. fordi portfolio ofte følges op af samtaler med den enkelte lærer, og den kan kobles sammen med en logbog, så både proces og produkt følges ad.

Portfolio bliver på denne måde elevens og lærerens arkiv med læringsprodukter. Den giver et indtryk af en elevs læreproces, da der i portfolio opbevares og struktureres både arbejdsdokumenter og færdige læringsprodukter og præsentationer. Portfolio skal selvsagt kunne indeholde mange forskellige filtyper.

På nogenlunde samme tid, som Jens og hans klasse begyndte at arbejde med logbøger, introducerede klassens lærer dem til portfoliobegrebet. Læreren fortalte dem, at de løbende skulle gemme deres produkter om faglige emner, fordi de så senere i fællesskab skulle tale om dem. Jens’ lærer bad dem alle om at oprette to mapper i deres logbog. Den ene mappe skulle være en procesmappe og den anden en præsentationsmappe.

Præsentationsmappen syntes han til at begynde med var lidt dum. Her skulle han udvælge repræsentative arbejder, så læreren kunne se dem. Han har efterhånden ændret holdning til præsentationsmappen, da han har fundet ud af, at lærerens snak med ham om hans arbejde betyder, at han ser ting, han ellers ikke lige lagde mærke til, og han synes egentligt også meget godt om, at han har en mulighed for at vise de gode ting, han har lavet.


Og så i gang

Verden omkring os er allerede i fuldt firspring på vej videre. Såvel undervisere som elever følger allerede udviklingen, ikke mindst den sidste gruppe! Lad det være en lille opfordring til at lade sig rive med af udviklingen. Ikke ved at kaste sig blindt ud i teknologiens mange muligheder og halse efter uden at gå i dybden. Anvend i stedet de muligheder, der ligger foran os, og som de fleste af os allerede er trygge ved – og sørg så få at gå i dybden og udforsk de funktioner, der måske ikke lige var så tydelige ved første øjekast.