Kategorier
Blog Refleksioner

Stilladsering og Flipped Learning

Stillads_lilleStilladsering, scaffolding eller zonen for nærmeste udvikling er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.

Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme heller.

Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.

Som udgangspunkt, så angiver “den nærmeste udviklingszone” et læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte. Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven eller den lærende, støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.

Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999, p. 30).

At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Og ser vi det hele i lyset af Flipped Learning, så bliver spørgsmålet ikke nemmere. Vi har tidligere skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014). Nu har vi lavet to videoer, som giver vores hurtige bud på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer.

Video 1 af 2 – Stilladseringsbegrebet generelt

[su_youtube url=”https://youtu.be/oC41ApSWAkk”]

Video 2 af 2 – Stilladseringsbegrebet set i lyset af Flipped Learning og video

[su_youtube url=”https://youtu.be/9ebEfrCMMzk”]

Indlægget her er ligeledes lagt under “Ressourcer“, hvor du kan genfinde det, hvis nu bloggen på et tidspunkt bliver oversvømmet af nye indlæg (måske??). Under netop menupunktet “Ressourcer” kan du jo evt. huske på at du kan finde alskens gode og fornuftige modeller, skemaer, anvisninger og andet. Det hele er ordnet således at du kan finde det der er relevant for dig før, under eller efter din undervisning 🙂

 

Læs evt. yderligere her:

Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, 2014: “Flipped Learning – mere end bare video“, Forlaget Praxis
Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: ’Stilladsering – en pædagogisk metafor’, Forlaget Klim

Kategorier
Blog Forskning Refleksioner

Klasserumsoptagelsen kan give mening

Klasserumsoptagelse eller “feltoptagelsen”

Forleden skrev jeg et indlæg her på bloggen om “den sterile optagelse” eller studieoptagelsen. I sagens natur, så er dette selvfølgelig ikke den eneste måde, hvorpå man kan lave videooptagelser. Roland og jeg har i “Flipped Learning – mere end bare video” (s. 105-112) præsenteret vores bud på en opdeling af (nogle) videotyper. I denne artikel vil jeg se nærmere op den type, som vi i bogen har kaldt for “In medias res” eller “klasserumsoptagelser”.

red-camera-iconOptagelse i felten betyder i bund og grund at man gør som man plejer i forhold til undervisning og optager en sådan autentisk lektion eller forelæsning. Det betyder at underviseren modtager konstant feedback fra eleverne, også selvom de ikke siger noget rent verbalt. I et almindeligt klasserum kan læreren opsamle små henvisninger eller meningstilkendegivelser fra deltagerne, som de end ikke selv er klar over, at de udsender visuelt og auditivt. Verbal kommunikation handler også om ubetydeligheder som pauseringer, tonefald og øjenkontakt. Mennesket er generelt yderst kompetent ud i det at afkode og udtrykke sig selv via gestikulationer, mimik og naturligvis samtale. Vi har en helt naturlig evne til at afkode og tolke en ekspressiv fysisk sfære indeholdende naturlige interpersonelle afkodninger af face-to-face udtryk, tale, toneringer, stød, håndbevægelser etc. Det betyder, at underviseren i en klasserumsoptagelserne bliver i stand til at vurdere, om der i situationen er brug for gentagelser, uddybninger af det sagte, flere metaforer eller andet. Det betyder i teorien også, at undervisningssituationen senere på video vil forekomme mere ægte eller lig en traditionel undervisningssituation end den sterile (Fritze & Nordkvelle, 2003).

Der er dog en række forbehold, som også skal tages i betragtning i denne sammenhæng. Det er vigtigt at selve teknikken beherskes, idet teknisk dårlige videoproduktioner med uskarpe og fejlbelyste billeder kan være anledning til misforståelser og andre problemstillinger, idet væsentlige billeddetaljer muligvis ikke kommer frem og dermed skaber visuel frustration frem for en visuel optimal formidling. Selvom vi i dag har gode bredbåndsforbindelser, så er det stadig sådan, at vi komprimerer videoen for at kunne streame den eller for at kunne distribuere den hurtigt og nemt. Det betyder også, at videoerne kan ændre sig således at billedet af virkeligheden også ændres. Om end det kun er ganske lidt og ganske subtilt, så er det alligevel så meget, at vi er i stand til at opfatte forvrængningen enten bevidst eller ubevidst, og dermed kommer vi til at anskue personen fremfor mediet med negative præferencer.

Eksempelvis giver responsforsinkelser i lyd anledning til, at den person som taler vil blive opfattet som kognitivt eller intellektuelt ”langsom”. Asynkrone mundbevægelser på grund af massiv videokompression vil blive opfattet som om, personen er mindre troværdig og problemer med fokusering på grund af uhensigtsmæssigt placering af kamera betyder, at personen vil blive opfattet som uvenlig (Milton, 2003). Denne negative gengivelse af en person, som ikke er til stede fysisk i rummet hos eleven kan skabe negative følelser for personen og fornemmelsen af, at man taler med en langsomt tænkende og mentalt forstyrret person (Egido, 1988). Samtidig viser studier, at stemmen har stor betydning for dybden af læring, koncentration og engagement når en elev tilgår en video eller et multimedieprodukt (Mayer, Sobko & Mautone, 2003) idet menneskets stemme er befordrende for læringsdybden ved menneske-computer interaktioner, hvor der er taget højde for sociale signaler, fordi den lærende hurtigt vil begynde at opfatte sin kommunikation med computeren eller videoen som en social kommunikation.

Interaktion kan være problematisk

red-talk-iconEn anden problemstilling er måske lidt overraskende, men Roland og jeg har observeret at den interaktion, som mange lærere synes godt om i et klasserum kan vise sig at være et problem…
Når de elever som er tilstede ved optagelsen stiller opklarende spørgsmål, rækker hånden op eller afbryder på anden vis, så viser det sig at de elever, som senere ser videoen opfatter disse afbrydelser som upassende eller blot irriterende. De kender ikke nødvendigvis de elever som optræder i videoen, de ville have stillet andre spørgsmål eller de har ikke behov for netop de uddybninger og forklaringer, som kommer frem i videoen etc. Det er altså ganske vanskeligt at lave en “generisk” klasserumsoptagelse, som ikke har disse (ellers meget naturlige) forstyrrende elementer.

Traditionelt er enhver ”ægte” undervisningssituation båret af muligheden for kvalificeret feedback og kommunikation mellem lærer og elev. Denne feedback skal være både auditiv og visuel for at tilgodese den mellemmenneskelige interaktion, hvor der er mulighed for at se og tolke alt fra ansigtsudtryk, mundbevægelser og kropsholdning til stemmeføring. I en almindelig undervisning vil en lærer altså kunne både se og høre, om eleven forstår ved at denne tilkendegiver sin accept ved små nik og små udtryk som smil og små ord og lyde som “jo”, “mmm” etc. I videoen er der risiko for, at den tynde og subtile kommunikation drukner i teknikkens begrænsninger på grund af manglende båndbredde, lydforsinkelser og alt for små billeder (Farrel, Maureen et al. 2002). Og den elev som senere ser videoen ville muligvis ikke stille de samme spørgsmål, havde måske allerede forstået det som skulle uddybes eller har blot vanskeligt ved at høre det spørgsmål, som eleven stiller, fordi vedkommende ikke er forsynet med en mikrofon som læreren (forhåbentligt) er det. Selve undervisningens dramaturgi og iscenesættelse er altså uhyre vigtig – det er eksempelvis nødvendigt tydeligt at kunne høre alle deltageres spørgsmål og svar, hvis der er tale om en dialogisk undervisning. Ofte vil man uvilkårligt placere mikrofonen hos underviseren, og denne vil man kunne høre tydeligt, mens eleverne vil være vanskelige at høre. Derved bliver den levende interaktion i klasserummet en kilde til frustration og irritation for den, som senere skal se (eventuelt dele af) undervisningen eller forelæsningen.

En anden basal og grundlæggende forhindring, som vi via interviews har hørt gentagne gange er at klasserumsoptagelsen kan være fremmedgørende eller blive opfattet som om at man som seer ikke er den “rigtige” modtager. En optagelse som er lavet i en anden eller en gammel klasse kan for nye eller andre elever forekomme uvedkommende, da der på optagelsen ikke optræder kendte ansigter eller kontekster, som eleven har umiddelbar ejerskab til.

Fordele – $, KR og €

DollarsEn helt stor fordel ved felt-optagelserne er, at de ressourcemæssigt og økonomisk ikke koster meget. Man vil kunne optage lektioner i ét undervisningsår og så genbruge dem det næste, eller man kan optage et hold og genbruge på et andet, hvis man har parallelhold. Det betyder, at der er en stor nemhed og en stor økonomisk besparelse ved, at man ikke skal afsætte specifikke ressourcer til at lave videoerne.

Man kan argumentere, at fagter og ansigtsudtryk som en helt naturlig ting også er present ved traditionel tilstedeværelsesundervisning eller forelæsning, men undersøgelser viser også, at vi i sådanne rum lader os forstyrre af uvedkommende ting, som at se ud af vinduet, kigge på hende den søde og generelt lader tankerne flyve.

Den store forskel i denne sammenhæng er, at man i en realtids-forelæsning eller undervisning ikke har mulighed for at pause det sagte, samle sig og så gå i gang igen. Når tankerne flyver, så har man mistet det sagte (Cross, 2011; Paulsen & Tække, 2008).

Dig?

Hvad med dig og dine erfaringer? Hvis man læser ovenstående, så er der ikke umiddelbart meget der taler for at lave optagelser i klasserummet, men samtidig så fortæller vore erfaringer og observationer faktisk også at ex. “In medias res” eller her-og-nu-optagelser i en klasse til en klasse kan være rigtigt gode (Læs evt. mere i “Flipped Learning – mere end bare video“). Forudsætningen er så blot at klassen hvori det er blevet optaget også er modtager…

Hvad gør du? Og hvad har du gode erfaringer med?

Lad høre, lad høre!

Kilder


Jeg har i denne artikel benyttet mig af kilder og henvisninger, til at understøtte og bekræfte vore observationer. Hvis du vil læse med, så kan du se videre her:

Cross, Jeremy (2011)
”Comprehending News Videotexts: The Influence of the Visual Content”
Fra ”Language Learning & Technology”, juni 2011, Vol. 15, Nr. 2, s. 44-68
http://llt.msu.edu/issues/june2011/cross.pdf

Farrel, Maureen et al. (2002)
”The Use of Desktop Video Conferencing in Enhancing the Quality of Teaching and Learning for Undergraduate Nursing Students in Rural Victoria”.
Fra A. Goody, J. Herrington, M. Northcote (Eds.) Proceedings of the 2002 Annual International Conference of the Higher Education Research and Development Society of Australasia (HERDSA), Perth, Western Australien.

Fritze, Yvonne og Nordkvelle, Yngve Troye (2003)
”Comparing Lectures – Effects of the Technological Context of the Studio.”
Fra: Education and Information Technologies, december 2003, Vol. 8, nr. 4, s. 327-343.
Kluwer Academic Publisher, Holland
http://link.springer.com/article/10.1023%2FB%3AEAIT.0000008675.12095.7a#page-1

Mayer, Richard E., Sobko, Kristina & Mautone, Patricia D. (2003)
”Social Cues in Multimedia Learning: Role of Speaker’s Voice”
Journal of Educational Psychology. Vol. 95, Nr. 2, S. 419-425
http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/search/detailmini.jsp?_nfpb=true&_&ERICExtSearch_SearchValue_0=EJ671104&ERICExtSearch_SearchType_0=no&accno=EJ671104

Paulsen, Michael og Tække, Jesper (2008)
”Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem”
MedieKultur. Journal Of Media And Communication Research, 25(46), 17 p.
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1331/1488

Kategorier
Blog Refleksioner

Video – fordele og ulemper

For og imod videoBåde Roland og jeg var i går i Varde, hvor kommunens skoler har arbejdet med forskellige udviklingsorienterede tiltag, som alle, på en eller anden vis, har haft fokus på it og på vejlederrollen i folkeskolen. Flere skoler havde faktisk også i det seneste år, hvor projektet har kørt, arbejdet med og har haft fokus på Flipped Learning. Resultaterne og udviklingspotentialet var stort hele vejen rundt, men det gav mig anledning til at tænke lidt på det her med video én gang til.

Hvis du har fulgt lidt med i hele emnet og den begrebsverden, som læner sig op ad “det at flippe”, så er mit gæt at du nok på et tidspunkt er stødt ind i det her med video.

Om ikke andet så i vores seneste bog 🙂

Sammenfattende er det ret nemt at gennemskue, at video og kommunikation med andre mennesker i en undervisningssituation, kan være forbundet med store gevinster af både didaktisk og pædagogisk karakter, men at der også kan være tidspunkter eller situationer, hvor video slet ikke er det korrekte eller mest heldige valg.

Set med underviserens øjne, må et af formålene ved at inddrage video være at læringsaktiviteterne skal øges, at stoffet skal operationaliseres, og at der skal fremkomme signifikante fordele af en eller anden slags.

Videovurdering

Underviseren skal med andre ord foretage en form for analyse og vurdere, om videoen er den bedste løsning eller om det samme udkomme kan frembringes nemmere, hurtigere og bedre på en anden måde. Eller at det som kommer ud af at bruge video, slet ikke er den kompetence eller det område, som vurderes vigtigt i lige netop denne situation.

Uagtet om vi ender i godt eller skidt, så vil jeg tillade mig at konkludere at brugen af video har forskellige fordele og ulemper:

Fordele ved video Ulemper ved video
  • Mulighed for gentagelse
  • God som intro eller ”videovitamin” Giver variation
  • Skaber opmærksomhed
  • Føles som direkte og venlig kommunikation
  • Giver hjælp til at fokusere
  • Bruger flere sanser
  • Teorimængden kan blive for komprimeret
  • Oversigts- og skimmelæsning vanskeliggøres
  • Man kan miste koncentration hvis videoerne er for lange
  • Kan ikke erstatte undervisning

For videoPunkterne i ovenstående er ikke udtømmende, men giver et billede af, hvordan video både kan være kompleksitetsreducerende og- forøgende. Video er ikke løsningen på alt og om man bruger video eller ej, må undervisning aldrig blive en rigid størrelse, idet man i så fald ville dræbe elevernes nysgerrighed og læringens emergente natur.

Når vi taler om uddannelse og skole, så er “læring” ikke målet, men det er blot midlet.
Målet er at blive noget… At blive god, kapabel, forandringsvillig, innovativ og vigtigst… Blive god til at lære (mere).

Det betyder så også at al læring ikke blot kan bero på lyst og større eller mindre grader af tilfældighed. Underviseren må hele tiden planlægge sit didaktiske design i spændingsfeltet mellem det planlagte og det spontane og udvælge indhold, struktur og aktiviteter, der imødekommer elevernes forundringsverden og samfundets intentioner med uddannelse og dannelse. Læring skal være en bevægelse fra motivation til mening og i en sådan sammenhæng kan brugen af video i undervisningen være en rigtig god ressource.

Hele dette emne beskæftiger vi os mere intensivt med i vores seneste udgivelse “Flipped Learning – flip med video” og du er naturligvis meget velkommen til at give dit besyv med.

 

Kategorier
Blog Refleksioner

Kræver Flipped Learning en ny didaktik?

Når Peter og jeg er i en sammenhæng, hvor vi skal forklare hvad vores vinkel på begrebet Flipped Learning  rummer, siger vi ofte følgende:

“Flipped Learning er en mediepædagogisk, læringsteoretisk, metodisk og didaktisk tilgang til læring og undervisning”.

Det er jo lidt af en mundfuld og et af de spørgsmål, der naturligt opstår vil jeg tage op her er: Når vi siger at FL er en didaktisk tilgang, betyder det så, at der er behov for en ny didaktik i skolen?

Et sådan spørgsmål kunne vi jo godt skrive en helt bog om (og den kommer i slutningen af 2016), men hvis vi kortfattet skulle svare ville vi nok sige:

“JA! der er brug for en ny didaktisk tænkning, der revitaliserer spørgsmålet om formål, mål og indhold i undervisningen ind i en ny kontekst, hvor fokus er flyttet fra undervisning til læring, med elevens forståelse, udbytte og mening i centrum.” 

Det betyder ikke, at læreren ikke længere skal tænke i forberedelse, gennemførelse og evaluering, men både reformerne og flipped-begrebet kalder på en modificeret didaktisk tænkning eller et didaktisk beredskab i praksis. Og med praksis mener jeg i undervisningen. 

I December 2014 læste jeg en kort artikel i magasinet Asterisk (nr. 72, 2014), hvor jeg faldt over begrebet:

En situationsbestemt, dynamisk didaktik. (Broström & Haughsted)

Det, der karakteriserer en sådan didaktik er, at forudsætninger for læring opstår i sammenspillet mellem de deltagende parter i situationen (i artiklen barn og pædagog). 

Overført til en skolekontekst består didaktikken således i, at have et beredskab til at gribe læringssituationen her og nu, i øjeblikket, og derfra tilrettelægge en læringsvej for eleven. 

Tanken lægger sig tæt op ad ideen om, at læring har en emergent natur. 

Dvs at læreren kan have et mål med eleven, men at der i situationen opstår noget spontant, som gør at man skifter spor og må gentænke planen “ on spot”. 

Samme tanke gør sig også gældende i en undersøgelsesbaseret tænkning, hvor eleverne gennem forundring, forfølger eller er orienteret mod et mål, men er åbne over for nye muligheder, der viser sig undervejs i forløbet.

Læreren har et udgangspunkt, men elevernes nysgerrighed, åbenhed og spontanitet lægger vejen for deres læring. 

I en sådan tænkning må læreren være i besiddelse af denne situationsbestemte, dynamiske didaktik. At gribe elevernes tanker, ideer og forundring som udgangspunkt for at stilladsere deres vej hen imod formålet med undervisningen. Dette kræver didaktisk overskud, håndværk og fantasi. 

Hvis man som lærer formår, at slippe didaktikbegrebet (og flipped-begrebet) som værende først og fremmest en fastlåst metode eller en kogebog, der skal være ens for alle elever og derimod tillægger didaktikken en dynamik, der gør den fleksibel og situeret kommer man tættere på det, vi ville kalde elevcentreret undervisning. En undervisning der i høj grad bygger på samspillet med den enkelte elev og meget lille grad bygger på færdige “one fits all-løsninger”. 

Det ovenstående betyder IKKE, at de gamle didaktiske grundelementer skal skrottes, tværtimod skal de måske for alvor tages meget seriøst. Fordi de skal direkte operationaliseres ind i den daglige undervisning og ikke blot være noget man kan referere til i teorien. 

Det gælder altså om at gribe børnene i her-og-nu situationer, hvor man har deres fulde opmærksomhed og derfra ud fra det overordnede formål og mål, at stilladsere deres læring i en virkelighed, hvor det eneste konstante er konstant forandring. 

Og der er ingen der har sagt at det er nemt!

Kategorier
Blog Refleksioner

Optag i “studiet”

Studierumsoptagelse eller “den sterile optagelse”

OplægForleden var jeg en tur i Nordjylland for at holde oplæg. Udover at denne slags arrangementer altid giver gode samtaler og mulighed for udveksling af både erfaringer, tanker og meninger, så bød det denne gang også på et par mails efterfølgende. Den ene mail handler bl.a. om at man hos EUC Nordvest barsler med at skulle lave en masse Flipped Learning. Louise som arbejder med det på stedet skrev til mig: “…Ligeledes den tekniske side af sagen udfordrer mig. Skal vi “nøjes” med low-tech løsninger eller lave en kombination og investerer i et lokale der har fedt teknisk udstyr.

Til et sådant spørgsmål er der nok ikke et entydigt svar! Og jo… Jeg ved det – livet er besværligt 🙂

Én ting er selve teknikken. Hvilket kamera? Hvilken mikrofon? Hvordan ser jeg ud? Skal jeg have bestemt tøj på eller?

Noget helt andet og endnu vigtigere er selve studierumsoptagelsen – fungerer den?

Jeg har set rigtigt gode videoer, som er lavet i et studie og hvis vi ser helt bort fra om det er dyrere, mere besværligt og sådan noget, så er der også et par andre tanker, som man bør tænke.

VideoRoland og jeg har på et tidspunkt introduceret begrebet “Den sterile optagelse“, som en metafor på en optagelse foretaget i et helt neutralt miljø uden forstyrrende elementer af nogen slags. Det er en optagelse som bliver lavet eksempelvis i et indrettet studie med baggrund, ensartet lys og genstande, som er relevante for det, der skal foregå og intet andet.

Sådanne videoer har den store fordel at der ikke er noget der forstyrrer og de er polerede for ting, som kan forhindre at budskabet fremtræder tydeligt. Ulempen er, at videoerne kan komme til at fremstå kedelige og uden liv medmindre at læreren bevidst vælger strategier til at forhindre dette.

Hvordan så?

På trods af at vi som undervisere gerne vil fremstå både smarte, kloge, dygtige, kloge og troværdige 😉 , så er det vigtigt ikke at komme til at ligne noget ala “TV-avisen”, hvor man får et pænt billede af hoved og overkrop og så en masse tale. Dette klassiske “talking head” giver ikke noget ekstra af betydning for den lærende, på trods af at det rent semantisk er uforstyrrende – man kunne forledes til at tro at netop denne ro var befordrende for læring, men vore observationer og oplevelser understøtter faktisk ikke dette. Uanset billedets “renhed” og orden, så er det vigtigere at det sete og det sagte understøtter hinanden, således at også det visuelle “taler med”.

Ifølge den såkaldte ”Dual Coding Theory” (Se evt. Flipped Learning – mere en bare video s.99), så har den lærende nemmere ved at lære, hvis denne både får informationer via lyd og billede, hvis altså billedet rent faktisk understøtter lyden. Ved den såkaldte Talking Head-beskæring, fjerner man alle overflødige synsindtryk og desværre fjerner man således også de små og subtile synsindtryk, som vi ellers tager for givet – vi mister i store træk, gestikken, fagter og fysiske understregninger af pointer.

Talking HeadTalking Head refererer til en klassisk billedbeskæring, hvor man stort set kun ser hoved og overkrop på den som taler. Baggrunden er semantisk uforstyrrende og det er ikke muligt at se fagter af nævneværdig karakter.

Billedbeskæring i studierumsoptagelsen har altså stor betydning, idet vi kan konstatere inddragelsen af understøttende grafiske elementer og billeder der detaljegengiver det sagte letter den lærendes forståelse og imødekommenhed overfor videoen. Hvis blot der også inddrages fagter og håndbevægelser som indirekte visuelle elementer, så øges denne positive virkning betragteligt.

Studieoptagelsen kan altså være god, men kan også være for “ren” og for tæt beskåret og for “professionel”.

Andre muligheder

Roland og jeg oplever typisk at den nemhed og umiddelbarhed, som en her-og-nu-optagelse giver er med til at præsentere en nærhed, lethed og autencitet, som typisk også giver et rigtigt godt resultat. Der foruden så slipper man som lærer uden om en masse planlægning, studietid, redigering og sådan noget (selvom det faktisk kan være sjovt at arbejde på denne måde).

SamtaleEksempler på sterile videoer, hvor læreren har arbejdet med at komme væk fra det kedelige kan være videoer, hvor flere lærere arbejder sammen, taler sammen og interagerer både foran og med skærmen. Situationen kommer derved til at bære præg af en samtale, hvor læreren eller lærerne med mellemrum stiller retoriske spørgsmål eller understreger pointer.

Så… Svaret på den indledende problemstilling må i vores optik være noget i retningen af at “Low-tech” kan være godt og at studie kan være godt. Alting afhænger af den som producerer og laver indhold…

Hvad tænker du? Hvordan laver du dine videoer?