sync-calendarAltså… Du har lavet den der meget smarte dele-kalender-ting med din Google, således at konen, hele håndboldklubben eller de andre fra teamet kan se eller evt. skrive ind i den samme kalender.

Det spiller bare fint og flot på nettet og på computeren, men… bare ikke på din iPhone, din iPad eller i iCal på din mac. Lidt øv ikke?!

Problemet er at Google har tænkt at du skal bruge noget teknik-værk af en bestemt slags – CalDAV fremfor noget andet og bla, bla, bla.  Som udgangspunkt kan du kun se dine egne kalendere (My calendars).

Men heldigvis – hvis man liiige ved det, så er det ganske nemt også at kunne se andre.

Sådan ser du en delt kalender på iPhone

  1. Start din browser
  2. Gå til https://calendar.google.com/calendar/iphoneselect eller https://calendar.google.com/calendar/syncselect
    (Det er vist 120% det samme, men måske har Google tænkt at de vil gøre deres bedste bare lige for at gøre forvirringen komplet)
  3. Log på Google, hvis ikke du allerede er det
  4. Vælg den eller de kalendere, som skal kunne ses på din iPhone.
  5. Giv den lige et par minutter evt. og så skulle alt gerne være i den skønneste orden.

God fornøjelse med kalenderdeling!