Jeg har de sidste dage beskæftiget mig lidt med summativ og formativ evaluering og hvad det ene har af fordele sat op imod det andet. Samtidig er jeg i fuld gang med at læse om alt muligt om Web2.0 og didaktisk design og slige sager. Udgangspunktet var for mig en snak på et lærermøde omkring eksamen, bedømmelse og hvad vi skal gøre der, for både at kunne imødekomme krav fra det formelle uddannelsessystem, eleverne og ikke mindst os selv som lærergruppe. Vi vil gerne have mulighed for at fokusere på, hvad eleverne rent faktisk kan uden at falde i den grøft at kompetencerne bliver set som et produkt, der er kommet ud af læringen. Vi vil godt have mulighed for at give vore elever en bedømmelse, som ligger ved siden af den traditionelle med et tal, men samtidig skal det være en bedømmelse, som kan bruges af vore aftagere; af erhvervslivet. Formelt set må vi ikke give udtalelser til fag, som er blevet karakterbedømt, vi må altså ikke lave tillæg eller sådan noget til “rigtige” fag og har kun mulighed for at lave et eller andet utraditionelt i forbindelse med lokalt udviklede valgfag. Hvor det hele ender ved jeg ikke, men uanset så synes jeg personligt, at der generelt i uddannelsessystemet skal tænkes tanker, som er mere om- og altfavnende end et summativt tal. (At man så også kan give sig til at diskutere om hvorvidt man overhovedet kan tale om en summativ evaluering nogensinde er en helt ande sag, som jeg lige nu vil springe over).

Alt dette har fået mig til at tænke lidt videre og egentligt meget lavpraktisk. Hvorfor ikke erstatte nogle af de traditionelle tests med muligheden for kreativ udfoldelse? En kreativ udfoldelse, som læner sig op ad Web2.0 og mange af de værktøjer, som er til rådighed her.

Jeg har lavet en lille liste over aktiviteter, som jeg tidligere har brugt. For mig som lærer har de alle været aktiviteter, som jeg kunne evaluere på. Jeg har nok ikke altid kunnet sætte et umiddelbart tal på, men det er med til at give et overordnet billede af den lærende.

1. Opret en tegneserie
Brug online-tegneserie-skaberen, ToonDoo, til at lave en tegneserie, der demonstrerer din viden, forklarer dine tanker om emnet eller illustrerer din forståelse.

2. Opret et diasshow
Vælg en serie af billeder, der relaterer til din læring. Fotografer dine egne billeder til at medtage i dit show. Medtag dine egne malerier eller dine egne tegninger. Skab og præsenter forbindelser mellem billeder og hvad du har lært. Tilføj tekst, der forklarer, hvorfor du har valgt (eller skabt) netop disse billeder. Hvordan hænger billeder og det visuelle sammen med “det du har inde i hovedet”?

Til at lave diasshowet kan man eksempelvis benytte Photostory eller iPhoto, hvis man har det bedst med at arbejde “traditionelt” på en computer, men man kunne jo også se på hvad nettet tilbyder af gode Web2.0-værktøjer. Jeg er rigtigt glad for Animoto, som laver nogle ret imponerende video/slideshows uden ret meget arbejde – du kan her finde en vejledning til hvordan du opretter en Animoto-konto.

Jeg har skrevet lidt om fotografering tidligere – det kan du jo også læse 🙂

3. Forståelseskort – mindmapping
Vis din forståelse af hvordan de forskellige dele af din læring er forbundet ved at skabe et grafisk overblik. Brug eks. et mindmapping-program (min favorit er Popplet). Hvordan hænger det vi netop har gennemgået og arbejdet med sammen med (nogle) af de ting vi tidligere har arbejdet med? Uanset om du har tegnet et mindmap i hånden eller på computer, så skal du have det digitaliseret og gemt.

4. Skriv et blog-indlæg
Skriv et blogindlæg (WordPress er min favorit, men eks. Googles Blogger er også god), der viser din læring, eller præciserer din tankegang. Du kan vælge at udtrykke dig gennem essay, beskrivelse, poesi eller fortælling, eller en genre efter eget valg. Husk, du skriver for et rigtigt og autentisk publikum, der kan reagere og stille spørgsmål. Tilføj passende billeder. Medtag en refleksion over din læring.

Jeg har tidligere skrevet lidt om det at blogge – det kan du jo også læse 🙂

5. Lav en podcast – Løs et problem og abstraher
Brug dine evner og viden til at levere en løsning (eller løsninger) til et virkeligt problem. Vis hvordan du kan anvende din læring i en anden sammenhæng. Beskriv problem, løsning og sammenhæng, så det er forståeligt for andre, som ikke har sat sig ind i sagerne så grundigt som du. Optag en lydfil og læg den i klassens podcast-feed. (Hvis klassen ikke har noget eksisterende setup til podcasting og podcasts, så vil jeg klart anbefale Audioboo, som er både nem og fleksibel).

6. Lav en video
Lav en video for at demonstrere din læring. Du kan oprette en animation eller en dokumentarfilm. Vis, hvad du har forstået og lært og tilføj din egen fortolkning. (Videoen kan laves “bundet” til eks. iPad eller computer, men kan jo også redigeres online på ex. WeVideo som er ganske brugbar og imponerende).

7. Lav en Screencast og lad eleverne undervise.
Som bekendt er det den som underviser, der lærer aller mest. Det skal vi da udnytte!

Ganske ofte afslutter jeg et temaforløb eller et område med at alle eller enkelte elever skal fremlægge på klassen. Øvelsen kan have mange gode årsager, men nogle gange kommer det bare til at tage alt for lang tid i klassen. Fremfor at lade alle elever fremlægge en efter en, så kan man overveje om ikke blot enkelte af eleverne skal fremlægge, men resten blot optager deres fremlæggelse.
Brug ex. det gratis program Screencast-o-matic til at lave en skærmoptagelse. Lad eleven eller eleverne optage en forklaring eller undervisning af det fagområde, som skal evaluereres og lad dem støtte sig til ex. et præsentationsprogram eller en tegning. Eleverne kan se hinandens forklaring, give hinanden gode råd og vejledning til hvordan budskabet klarest kommer frem og slutteligt kan de enkelte optagelser blive delt i klassen eller på holdet. Måske kan de enkelte forklaringer endda blive opsamlet på en fælles Wiki, som Wikispaces (men det er jo et helt nyt punkt på listen her…).

Jeg ar klar over at denne liste er en voldsom forenkling af virkeligheden og brugbarheden afhænger af hvad der vurderes og hvad formålet er med vurderingen. Jeg synes bare at vi med standard-tests igen, igen at vi falder tilbage til problemstillingen med om hvorvidt vi arbejder med faget på en bestemt måde fordi det står i et trinmål eller om vi forsøger at give de lærende en forståelse og en livskompetence.

Men… uanset hvad, så er jeg åbenbart så hippie-70’er-flippet-konstruktuvistisk at jeg ikke bryder mig om at måle og veje mennesker ensidigt og tænker at alle mine småevaluerende fremlæggelser og præsentationer ovenfor er gyldige, valide, mere engagerende og mere meningsfulde alternativer til et tal.

Så altså… i denne omgang ingen citater til vidtløftige og kloge teorier, men mere noget Grundtvig, det levende ord, det hele menneske og så lidt web2.0 😉