Kategorier
Blog Flipped Learning Video

Gratis undervisning – på video

Jeg har for ganske nyligt konstateret at det berømte Stanford University bedriver godgørende, filantropisk virksomhed – man kan få gratis undervisning. Endda gratis undervisning i sager som ikke er gamle, gentagende eller forbi ”sidste salgsdato” – det handler om kunstig intelligens, databaser, applikationsudvikling og sådanne emner.

Der er med andre ord tale om kurser eller uddannelsesforløb, som er basis i en ret bred vifte af fremtrædende teknologier i dag. Og det giver åbenbart stor mening – der er mere end 58.000 mennesker som har indskrevet sig på kurset om kunstig intelligens.

Kurserne er alle fjernundervisning. De benytter en vifte af teknologier – der skal læses, der er diskussionsforum, man skal testes og ikke mindst skal man se på videoer, som er omdrejningspunktet for det hele.

Flere tilbud

Tilsyneladende er der en række universiteter, som benytter sig af at tilbyde gratis undervisning.

Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lagt næsten 2000 forelæsninger online, som en del af deres OpenCourseWare-projekt.

iTunesU findes mere end 100.000 gratis videoer og kurser. Senest har den norske kommune Telemark Fylkeskommune omlagt undervisningen på gymnasierne, sådan at de bliver suppleret med video fra iTunesU. Og de norske universiteter har arbejdet med iTunesU siden 2009.

Derudover findes der et væld af online undervisningsressourcer baseret på video:

Academic Earth
YouTube Edu
Videolectures.net
Og formodentligt den mest berømte – Khan Academy

Man kan finde pensum, opgaver, eksaminer, powerpoints og forelæsning en masse – med andre ord er der tale om en undervisningsmæssig guldmine, som nok ikke bare skal overses.

Synkront eller asynkront?

Videoerne er ikke synkrone i tid, men optaget og lagt frem til lejligheden. Nogle er velproducerede og andre minder mere om her og nu optagelser og optagelser af de forelæsninger, som ellers foregår på universitetet. Fælles for dem alle er at de er lavet, således at der ikke bliver stillet spørgsmål etc. Der bliver ikke forsøgt at skabe interaktion med beskueren, eleven eller kursisten om man vil. Det asynkrone tilsnit afgører i større eller mindre grad på forhånd at man ikke vil have her-og-nu interaktion.

Dette er jeg lidt ambivalent med. På den ene side strider det imod den forståelse jeg har af undervisning som noget, hvor man er (med)skabende, aktiv, interagerende og sammen med andre om at løse et problem, og på den anden side så passer denne ”tankpasserpædagogik” faktisk udmærket sammen med at eleverne kan og skal arbejde selvstændigt med materialet.

Film og video er et medium som elevene kender godt i forvejen. De trives med billeder og lyd i mængder, som vi ”gamle” kan have svært ved at forstå.

På denne måde kan eleverne også tilegne sig stof gennem både øjne og ører og ikke bare via læsning. En ekstra dimension er også at de elever, som kæmper med større eller mindre grader af dyslektiske vanskeligheder, pludselig får indhold ”foræret”, som de eller ville skulle arbejde voldsomt hårdt for at få scannet, læst op forstået og bearbejdet.

Generelt er jeg overbevist om at brug af video som et konsumerende medie har en plads i fremtidens skole. Det et nemt at tilpasse, eleverne kan køre i deres eget tempo, de kan tage pauser, spole og behøver ikke at være til stede i klasserummet.

Jeg tænker det ikke som en erstatning for læreren, men som et tillæg og en ekstra dimension!

Kategorier
Blog iPad / iPhone

iPad og hvorfor den er så vigtig

iPadiPad’en er et vigtigt apparat…

Den er vigtig ikke kun fordi den er blevet hyldet næsten som Guds gave til menneskeheden og ikke kun fordi den er blevet betegnet som det afgørende vendepunkt for tablet-computerens udbredelse, men primært på grund af noget, som er meget større.

Der er ingen tvivl om at modellerne for HCI (Human Computer Interaction) vil ændre sig radikalt i løbet af de nærmeste år.

I vores begejstring over de nye og store muligheder der er med it, så er det forbløffende nemt at glemme at musen og dermed det primære interaktionsredskab til computeren, er mere end 45 år gammel.

Hvad der ikke er nemt at glemme og hvad der får utrolige mængder af opmærksomhed er ex. iPad’en fra Apple. iPad’en er eksponent for det faktum at vi kollektivt er midt i en omstilling. Vi vænner os hurtigt og ubemærket til en interaktion, som flytter sig langt væk fra musen og tastaturet – iPhone, Wii, Kinect og iPad er prominente eksempler herpå.

Sandheden er den at vi formodentligt står på grænsen til en revolution for hvordan vi tilgår og bruger computeren, en revolution som bryder tastatur/mus paradigmet som vi har vænnet os til og en revolution, som egentlig er meget stille og ubemærket fordi overgangen fra mus og tastatur til lade kroppen indgå som interaktionsredskab er en naturlig forlængelse. Vi undrer os ikke over at skulle pege og manipulere med fingre, udnytte tyngdekraften, placeringer etc. idet vi går fra den kejtede interaktion til den naturlige.

Med iPad’en bevæger vi os alle væk fra computer-interaktion, som noget med mus og tastatur. Interaktionen bliver fundamentalt anderledes, når man medtænker mobilitet, multi-touch og tabletformatet på samme måde som vi engang oplevede at interaktionen ændrede sig grundlæggende da computeren gik fra at være en decideret talknuser til at være noget som almindelige mennesker brugte til tekst. Musen blev bygget til et tekstuelt univers – den skulle pege og klikke og markere og manipulere tekstuelle og nogle gange numeriske objekter.

En iPad sprænger næsten konsekvent alle disse rammer og foruddefinerede normer for hvordan man interagerer med en computer.

Derfor er iPad’en så vigtig!

Og Jo… Der findes også tekst på en iPad, men selve måden man interagerer med en iPad på er således at ordet og teksten ikke længere er et nødvendigt definerende objekt, vi har sat os ud over ordet og det skrevne, som det eneste, i vores tilgang til computeren. Selve modellen for HCI er ændret. Og dette er hvad amerikanerne ville kalde en ”Game Changer” – en lille HCI-revolution.

Man kunne argumentere for at iPad’en ikke er den første, at iPhonen og andre ”touch-telefoner” gjorde det store glansnummer tidligere, men tanken fungerer ikke helt. Telefoner har altid haft en anden interaktionsform, nemlig tale. Teksten har ikke været det bærende og godt nok har vi sammenkoblet telefonerne med computeren, men langt de fleste mennesker tænker ikke på deres telefon som en computer, men netop som en telefon der kan lidt mere. Apples iPhone har åbnet markedet og mulighederne, men iPad’en er en computer, der ikke længere føles som en computer.

iPad’en er vendepunktet, fordi den markerer det øjeblik hvor den dominerende interaktionsmodel for hvordan vi bruger computeren, begyndte at vige for noget andet, som vi end ikke har set slutningen på.

Derfor er iPad’en vigtigt!

Og jeg glæder mig til at se mere for jeg tror også samtidig at iPad’en og dens berøringsfølsomme glas kun er det første lille og meget spæde skridt på vejen hen imod noget andet, som er mere taktilt og intuitivt…

Og mon ikke vi kan bruge noget af det til et eller andet også i skolen og undervisningsverdenen?