Kategorier
Blog Kompetencer

Immigranter og indfødte

Små børn med bærbar computerJeg har tænkt lidt de seneste dage (tro det eller ej). Jeg er lidt i et dilemma omkring hvad jeg gerne vil eller hvad jeg gerne vil tro og så på den virkelighed jeg oplever rundt omkring på de uddannelsesinstitutioner, hvor jeg færdes. Jeg kan ikke helt komme overens med om vi generelt er for fokuserede på teknologien, på hvad der skal laves og hvordan det skal gøres, mere end hvorfor.

På den ene side tænker jeg at hvis ikke vi fokuserer på teknik, så får vi aldrig mulighed for at skifte fokus til læring, hvis altså læringen skal foregå med og igennem it.
Omvendt så kan jeg også være tilbøjelig til at tænke at vi bruger for mange kræfter på teknologien og bør lade den “komme med som naturligt vedhæng”, når nu vi bedriver læring. Problemet med det sidste er så bare, at jeg så kommer til at være ligesom alle de andre, der blindt stoler på at it ikke er en forhindring for læring, fordi “det kan de jo godt i forvejen”.

Min virkelighed viser bare med al tydelighed at “de” kan ikke bare altid i forvejen.

 

De digitalt indfødte

At være digital indfødt indebærer jo også helt praktiske ting. De unge skal have haft umiddelbar adgang til teknologier, de skal være vokset op uden negative præferencer imod de digitale medier og de skal handle om mere end at være i stand til at sende supermange SMS’ere. Det handler om at genkende og anvende teknologierne kreativt! Og det handler om en naturlig fortrolighed med teknologi og ikke den kejtethed, som jeg i hvert fald også kan møde.

Udtrykket digitale immigranter anser jeg heller ikke for værende specielt præcist. Det overser det faktum at også et par dage før 1980, så blev der født og udviklet opfindere, entreprenører, designere og teknologiske ”First-movers”. Det indeholder en generalisering, som stort set hver eneste generation har været pålagt i en eller anden form – enten er der tale om zappere, videonarkomaner, målorienterede, flippere eller noget helt andet. Generaliseringer passer oftest meget dårligt til virkeligheden, selvom det gør virkeligheden meget mere håndgribelig og overskuelig.

Bente Tobiesen Meyer, lektor ved Århus Universitet og forsker i bl.a. Serious Games, skrev for snart et år siden på sin blog:

En lærer nævnte for nylig for mig at hun mente at en af de væsentligste forhindringer for at it bliver brugt innovativt i skolen er, at it er elevernes redskab, ikke lærerens. Eleverne vil altid være foran læreren hævdede hun, fordi eleverne er vokset op med teknologien og mestrer den, ser dens muligheder, hvorimod lærerne vil være tilbøjelige til at bruge teknologien som de vil bruge andre læremidler, og gennemgående tænke “traditionelt”. Jeg tror at argumentet er kendt af mange, og muligvis også følt på egen krop af mange lærere. Men denne form for generationstænkning er efter min mening også problematisk, dels fordi mange lærere faktisk er kompetente it-brugere i deres hverdag (dvs. de bruger mobiltelefon og computer til at kommunikere, handle på nettet, tage billeder, søge information osv.), dels fordi íinnovationspressetí bliver et argument for om man kan (eller vil) bruge it “rigtigt”.

Læs resten af indlægget på Bente Meyers blog.

Spørgsmålet er om der findes valide og tilstrækkeligt dokumenterede fakta omkring hele denne diskurs. Marc Prensky, som har fundet på udtrykket, er selv noget ”løs i mælet”. Hans formuleringer bærer præg af formodninger og generaliseringer.

Digital Natives bruger flere elektroniske kanaler samtidig.

Du er ikke alene…

Når man skuer ud over det digitale landskab, så er der andre som jeg der ikke nødvendigvis synes at verden er så sort/hvid, som mange gerne vil gøre den til.
Hollænderen Van Den Beemt har undersøgt og forsket i “Digital Natives”. Han er kommet til den konklusion at de unger ikke er specielt ekvilibristiske ud I brugen af medier og teknologi. Ligesom resten af befolkningen, så er kun ca. 9% producenter af digitalt materiale, andre 9% er computerspillere og resten på ca. 40% hver er traditionelle brugere og netværkere. Det giver ikke det samme entydige billede af unge superbrugere, men unge som har en begrænset specialviden indenfor et helt bestemt felt af it-­‐området.

Mark Bullen som er ansat på British Columbia Institute of Technology som forstander har oprettet en blog med titlen ”Net Gen Sceptic”. På denne blog fordriver han tiden med at forsøge at afmystificere megen af den retorik, som kendetegner emnet. Han siger blandt andet i artiklen “Net generation nonsense…“:

…my basic point is that the claims about this generation are not based on research. They are speculations that emerge from anecdotal observations and from a techno-­‐utopic view of the world and a fascination with technology. I don’t dispute that this generation is different than previous generations. Every generation differs from the previous in some way. The social, political and technological context changes so this is bound to have an impact on the people growing up at that time. But before we start making radical changes to the way to do things in education we need some evidence.

Efterhånden som vi langsomt bevæger og videre i det andet årti af det nye årtusinde, så synes andre vanskeligheder også at knytte sig til indfødt/immigrant dikotomien. Der er tale om en analogi, som ret præcist er knyttet til alder og sted -­‐ den nuværende diskurs koncentrer sig i stor stil med unge, som har adgang til teknologi og samtidig glemmer eller undlader alt om hele den del af befolkningen for hvem en computer er noget der står i skolen eller det er højest noget, som står hos kammeraterne.

Min pointe er blot den at fordi en hel eller en del af en generation er dybt involveret i digitale teknologier til fritidsbrug, social kommunikation og underholdning, så betyder det ikke nødvendigvis at de ønsker at eller kan bruge denne viden i mere formelle læringssituationer.

Mit afgørende budskab er forhåbentligt klart:

En lærer skal ikke blot antage at en elev er i stand til at implementere nye og fremstormende teknologier i en kontekst som skole og formaliserede læringssituationer, blot fordi denne er i stand til at benytte (nogle) af dem i fritiden.

 

-Peter

Kategorier
Blog iPad / iPhone

Fotografi og fag

Fotografering med en iPhone, iPad eller et “rigtigt” kamera og i dag yderst nemt.
Dengang jeg begyndte at interessere mig for fotografi, så betød det også at jeg på et tidspunkt befandt mig i diverse små lukkede rum, med ganske svagt rødt lys, hvis jeg var heldig – et mørkekammer duftende at bleger, fixer og fremkalder og hvad der nu eller var af underlige kemikalier.

Man kan argumentere og sige at det analoge arbejde med fotografiet og billederne bevirker, at man lærer hvad et billede består af, hvor meget arbejde der ligger i det gode billede etc. etc.
Dog vil jeg ikke sige at det hele var bedre i gamle dage 😉 Man lærte bare noget andet og tingene tog længere tid. I dag kan jeg med diverse fotoapplikationer på enten min Mac eller i min iPhone forvandle ret middelmådige billeder til noget der ser ud som om det har været i hænderne på Ansel Adams eller Henri Cartier Bresson (nææææsten) – og det er jo meget godt.

I skolen har jeg undervist i foto – jeg har gelejdet elever rundt i mørkekamre og “tændt lyset” for nogle af dem også, men overgangen til digitalt fotografi var for mit vedkommende også overgangen til at jeg ikke beskæftigede mig så meget med billeder længere – jeg har et fint og alt for dyrt spejlreflekskamera med diverse objektiver og jeg har stativer, tasker og skrammel, men jeg bruger det bare ikke så meget, som jeg gerne vil.

Det store spørgsmål er hvorfor?
Og svaret er ret simpelt – “iPhone”!

Fotografering med iPhone

Gennem det seneste år eller to har jeg vendt min opmærksomhed imod fotografering igen, men på en lidt anden måde end tidligere. Fra at det næsten udelukkende har været et personligt projekt og en hobby, så er jeg begyndt at give det større opmærksomhed i min ordinære undervisning. Jeg har fundet ud af at der er ret store muligheder også for fotografiet i undervisningen, når kameraet (iPhonen, Nexus’en eller hvad det nu er) er til stede hele tiden. Der er massive læringsmuligheder indenfor hele området for fotografering.

Billeder er endda MEGET naturlige og en MEGET stor del af vores elevers hverdag – mange elever tager ufatteligt mange billeder, men reflekterer ganske lidt over dem. Det er opsamling af minder og der er sjov, men uanset så synes jeg at vi går glip af en kunstform som mange elever er motiverede til at deltage i, hvis ikke vi inddrager det i vores undervisning.

Vi skal snakke om billeder i andre sammenhænge end blot reklamebilleder i dansk – vi skal ikke kun snakke om budskab og målgruppe, når vi snakker billeder – vi skal også til at SE billeder!

 

Hvordan så foto i skolen?

Der er ufatteligt mange muligheder for at arbejde med fotografiet i den ordinære undervisning uden at bevæge os alt for langt væk fra det egentlige pensum.

1. Matematik

Hvad med at bruge fotografiet og elevernes egene billeder til at snakke om størrelsesforhold, symmetri, det gyldne snit, forsvindingspunkter og måske endda tekniske detaljer, som arealet af en cirkel, blændeåbninger og lukketider?

 

2. Naturfag / Fysik

Med snak om fotografiet kan vi også snakke om hvordan lys fungerer. Vi kan snakke om objektiver, glas og vi kan “male” med lys i mørke rum.

 

3. Historie

Det er ikke vanskeligt at forestille sig hvor megen historieundervisning der ligger gemt i ex. Robert Capa. Hans billeder fra den Spanke borgerkrig, med “the Falling Soldier”, som nok det mest berømte og billeder fra D-Day på Omaha Beach indeholder er er historie i sig selv.

Hvad med at lade eleverne finde historiske scener og LEGOficere dem og fotografere dem?

LEGO - Robert Capa, Den Spanske Borgerkrig - "The Falling Soldier".

Fotografer som George Rodger bragte fotografiske beviser for nogle af de rædsler, der har forgået under anden verdenskrig. George Rodger var ex. den første fotograf, som tog billeder i koncentrationslejren, Bergen-Belsen og blev selv dybt traumatiseret af oplevelsen.

 

4. Dansk

Det nemmeste sted at indarbejde fotografiet er formodentligt i dansk. Tekster fortæller og billeder fortæller – disse historier skal analyseres. Billeder kommunikerer livet på godt og ondt – hvad med at lade eleverne skabe deres egne fortællinger, digitale historier med eksempelvis Animoto?

Vi skal væk fra kun at hente billeder, der lige passer, fra Google. Når vi snakker aviser og journalistisk så snakker vi også billeder – hvad med at lade eleverne lave deres egne små avissider, med fokus på at også billedet skal leve og kommunikere?

 

5. Billedkunst

Fotografi er en fantastisk og umiddelbart tilgængelig kunstart, og hvis en elev nogensinde skaber et enestående eller blot godt kunstfoto, så er det nemt at se at fotografiet stadig er en kunstart i sig selv.

Hvad med at dykke ned i bestemte genrer – arkitekturfotografi, landskabsfotografi og portræt er rimeligt tilgængelige og man kan nemt skabe gode resultater med meget lidt eller intet udstyr udover kameraet.

 

6. IT

IT eller naturligvis ikke et fag i sig selv, men alligevel lader jeg det fremgå som et seperat punkt her. Vores skoleelever skal stadig have udviklet deres it-færdigheder og det er langt fra alle som er digitale indfødte (hvis man tror på den).

Hvordan er det lige at vi flytter billeder fra kameraet eller telefonen? Hvordan beskærer vi? Hvordan korrigerer man farver? Hvordan ændres til sort/hvid? Hvorfor fylder nogle billeder så meget? Hvordan sender jeg dem? Hvordan deler vi dem? Hvordan viser jeg mine billeder på internettet og jeg kunne blive ved og ved – fortsæt selv listen.

Mange af disse punkter kan være lidt overvældende for “den almindelige lærer”, men søg hjælp hos it-vejlederen eller find enkelte opgaver, som du vil lære og hold dig til dem i begyndelsen.

 

Udfordringen

Min påstand er at hvis lysten er der til at inddrage fotografiet, så er mulighederne der også – du skal selv være velkommen til at fortsætte min liste.
Med fremkomsten af diverse smartphones og tablets med kamera, hvad enten de hedder i-et-eller-andet eller noget helt andet, har betydet at vi i enhver skoleklasse altid har ivhertfald et par stykker, som også har et rigtigt godt kamera med i lommen. Udstyret kan naturligvis blive suppleret med skolens kameraer eller elevernes egne hjemmefra, men det primære er at spontaniteten også har muligheder i dag. Vi skal ikke booke skolens 2 kameraer 14 dage i forvejen og vi skal ikke til at lære at blande kemikalier etc. etc.

Vi skal bare tage billeder…

 

God fornøjelse!

Kategorier
Blog Kompetencer

Digital Natives – et tåbeligt udtryk

Næsten dagligt støder jeg på lærere og andre professionelle, som meget nøgtern konstaterer af at de unge mennesker, som i dag går i skole og på andre uddannelsesinstitutioner alle er velbevandrede og kompetente it-brugere. At de er indfødte, mens vi andre halvgamle er immigranter og dermed naturligt bagude. Det giver mig anledning til lidt overvejelser.

Eleverne i vore danske skoler er bare, SÅ meget bedre til det der med it end hovedparten af lærerene. De er digitale indfødte, hvorimod alle os andre, de gamle lærere, er digitale immigranter. De er vokset op med teknologien og internettet, mens vi andre har måttet lære det. Vi har ikke den samme naturlige tilgang og den samme selvfølgelige og legende måde at udnytte it og internet på. I princippet burde de unge lære lærerne, hvordan det hele hænger sammen!

Moderne børn er digitalt indfødte... Eller?

Eller hvad?

Marc Prensky beskrev udtrykket tilbage i 2001 i artiklen ”Digital Natives, Digital Immigrants” (On the Horizon, MCB University Press, Vol. 9 No. 5, Oktober 2001)

Hvis man skal definere udtrykket helt kort, så handler det om: Unge mennesker der er født og opvokset med it og digitale hjælpemidler, som en naturlighed. Om det så præcist er 1980, 1985 eller noget helt andet kan være ret vanskeligt at ”pin-pointe” helt præcist, men de er afhængige af digitale kommunikationsteknologier for at tilgå information og for at interagere med andre ligesindede. De har specielle lærings-præferencer, som tilgodeser visuel og dynamisk information, de lærer hurtigt med teknologi og de multitasker og færdes både lokalt og globalt via internettet på samme tid. Påstanden er også at digitale indfødte tænker og behandler information grundlæggende anderledes end den forrige generation.

Denne type af unge mennesker behøver vi ikke at lære noget om teknologi – de kan det hele i forvejen!

Spørgsmålet er bare om det er sandt – er virkeligheden så overskuelig?

Jeg er ikke enig…

Udtrykket ”Digital Immigrants” er noget nær den største folkeforførende løgn, som skolesystemet har været udsat for i mange år! Altså hvis man spørger mig 🙂

Hvis de unge er så dygtige, så slipper vi andre jo for at lære. Hvis eleverne mestrer at gebærde sig i det hyperkomplekse tilbud af medier, så kan vi andre jo læne os trygt tilbage os sige: ”De er meget bedre end os, vi behøver ikke at gøre mere.” Det passer bare ikke, desværre. Verden er ikke så firkantet og jeg bliver i hvert fald utryg. Det kunne bare være så dejligt!

Det er sandt at de (fleste) unge mennesker i dag ikke er bange for teknologi, men det betyder ikke nødvendigvis at de er klar over hvordan de skal udnytte teknologien bedst, mest effektivt og etisk korrekt.

At hurtiglæse, skimme en tekst, uddrage essens, visualisere, håndtere egen digital identitet, kvalitetsvurdere hjemmesider, vurdere kilder, finde relevante hits, forstå nettets etikette, kvalitetsvurdere digitale produkter og… Det er ikke nødvendigvis kompetencer, som alle der er født efter 1980 automatisk besidder. Det er ikke nødvendigvis kompetencer, som udvikles blot fordi man altid har haft en computer på sit værelse og blot fordi man er sindssygt god til at finde ringetoner ti sin mobiltelefon på internettet.

Det er under alle omstændigheder ikke noget som min skolehverdag entydigt bekræfter. Nok snarere tværtimod.

Så altså ikke alle er enige i brugen af terminologien, sproget og de underliggende betydninger af digitale indfødte og digitale immigranter.

Lad os præcisere og ikke blot lulle med i forfladigende udtryk, som i sidste ende i det mindste er til diskussion…

Translate »