iPadiPad’en er et vigtigt apparat…

Den er vigtig ikke kun fordi den er blevet hyldet næsten som Guds gave til menneskeheden og ikke kun fordi den er blevet betegnet som det afgørende vendepunkt for tablet-computerens udbredelse, men primært på grund af noget, som er meget større.

Der er ingen tvivl om at modellerne for HCI (Human Computer Interaction) vil ændre sig radikalt i løbet af de nærmeste år.

I vores begejstring over de nye og store muligheder der er med it, så er det forbløffende nemt at glemme at musen og dermed det primære interaktionsredskab til computeren, er mere end 45 år gammel.

Hvad der ikke er nemt at glemme og hvad der får utrolige mængder af opmærksomhed er ex. iPad’en fra Apple. iPad’en er eksponent for det faktum at vi kollektivt er midt i en omstilling. Vi vænner os hurtigt og ubemærket til en interaktion, som flytter sig langt væk fra musen og tastaturet – iPhone, Wii, Kinect og iPad er prominente eksempler herpå.

Sandheden er den at vi formodentligt står på grænsen til en revolution for hvordan vi tilgår og bruger computeren, en revolution som bryder tastatur/mus paradigmet som vi har vænnet os til og en revolution, som egentlig er meget stille og ubemærket fordi overgangen fra mus og tastatur til lade kroppen indgå som interaktionsredskab er en naturlig forlængelse. Vi undrer os ikke over at skulle pege og manipulere med fingre, udnytte tyngdekraften, placeringer etc. idet vi går fra den kejtede interaktion til den naturlige.

Med iPad’en bevæger vi os alle væk fra computer-interaktion, som noget med mus og tastatur. Interaktionen bliver fundamentalt anderledes, når man medtænker mobilitet, multi-touch og tabletformatet på samme måde som vi engang oplevede at interaktionen ændrede sig grundlæggende da computeren gik fra at være en decideret talknuser til at være noget som almindelige mennesker brugte til tekst. Musen blev bygget til et tekstuelt univers – den skulle pege og klikke og markere og manipulere tekstuelle og nogle gange numeriske objekter.

En iPad sprænger næsten konsekvent alle disse rammer og foruddefinerede normer for hvordan man interagerer med en computer.

Derfor er iPad’en så vigtig!

Og Jo… Der findes også tekst på en iPad, men selve måden man interagerer med en iPad på er således at ordet og teksten ikke længere er et nødvendigt definerende objekt, vi har sat os ud over ordet og det skrevne, som det eneste, i vores tilgang til computeren. Selve modellen for HCI er ændret. Og dette er hvad amerikanerne ville kalde en ”Game Changer” – en lille HCI-revolution.

Man kunne argumentere for at iPad’en ikke er den første, at iPhonen og andre ”touch-telefoner” gjorde det store glansnummer tidligere, men tanken fungerer ikke helt. Telefoner har altid haft en anden interaktionsform, nemlig tale. Teksten har ikke været det bærende og godt nok har vi sammenkoblet telefonerne med computeren, men langt de fleste mennesker tænker ikke på deres telefon som en computer, men netop som en telefon der kan lidt mere. Apples iPhone har åbnet markedet og mulighederne, men iPad’en er en computer, der ikke længere føles som en computer.

iPad’en er vendepunktet, fordi den markerer det øjeblik hvor den dominerende interaktionsmodel for hvordan vi bruger computeren, begyndte at vige for noget andet, som vi end ikke har set slutningen på.

Derfor er iPad’en vigtigt!

Og jeg glæder mig til at se mere for jeg tror også samtidig at iPad’en og dens berøringsfølsomme glas kun er det første lille og meget spæde skridt på vejen hen imod noget andet, som er mere taktilt og intuitivt…

Og mon ikke vi kan bruge noget af det til et eller andet også i skolen og undervisningsverdenen?