Kategorier
Forskning

Projekter

Der sker meget i Danmark i disse dage, hvis man anskuer det igennem “Flipped-briller”.
Der er enkeltlærere, teams og hele skoler, som beskæftiger sig med emnet. Nogle steder foregår dette i små, sporadiske “dryp”, som mest skal antyde muligheder ved siden af det traditionelle lærerarbejde – nye værktøjer i værktøjskassen.

Andre steder udmønter interessen sig i massive satsninger og store forsøg på landvindinger ud i det pædagogiske landskab. Et af de steder, som arbejder med mange interessenter og store forhåbninger er IT Center Fyn. Her har man igangsat et stort og ambitiøst udviklingsprojekt, som skal undersøge Flipped Learning-begrebet. Til at følge projektet har man knyttet henholdsvis Syddansk Universitet og University College Syddanmark.

Fra University College Syddanmark deltager vi, som følgeforskere.
Hvor Syddansk Universitet har megen fokus på det faglige udkomme, så ser vi fra vores side primært på elevvinklen og hvordan eleven oplever Flipped Learning.

Projektet er sat i gang og involverer en større mængde skoler og du kan læse mere om præmisser, tanker og arbejdstilgang på vores projektside her på FlippedLearning.dk, som vi løbende vil udbygge med informationer og materiale.

Du er naturligvis velkommen til at læse med og byde ind med gode tanker og idéer – eller hvis du selv har et projekt liggende i skuffen, som du kunne tænke dig at diskutere med os.

Translate »