Kategorier
Blog Refleksioner

Kræver Flipped Learning en ny didaktik?

Når Peter og jeg er i en sammenhæng, hvor vi skal forklare hvad vores vinkel på begrebet Flipped Learning  rummer, siger vi ofte følgende:

“Flipped Learning er en mediepædagogisk, læringsteoretisk, metodisk og didaktisk tilgang til læring og undervisning”.

Det er jo lidt af en mundfuld og et af de spørgsmål, der naturligt opstår vil jeg tage op her er: Når vi siger at FL er en didaktisk tilgang, betyder det så, at der er behov for en ny didaktik i skolen?

Et sådan spørgsmål kunne vi jo godt skrive en helt bog om (og den kommer i slutningen af 2016), men hvis vi kortfattet skulle svare ville vi nok sige:

“JA! der er brug for en ny didaktisk tænkning, der revitaliserer spørgsmålet om formål, mål og indhold i undervisningen ind i en ny kontekst, hvor fokus er flyttet fra undervisning til læring, med elevens forståelse, udbytte og mening i centrum.” 

Det betyder ikke, at læreren ikke længere skal tænke i forberedelse, gennemførelse og evaluering, men både reformerne og flipped-begrebet kalder på en modificeret didaktisk tænkning eller et didaktisk beredskab i praksis. Og med praksis mener jeg i undervisningen. 

I December 2014 læste jeg en kort artikel i magasinet Asterisk (nr. 72, 2014), hvor jeg faldt over begrebet:

En situationsbestemt, dynamisk didaktik. (Broström & Haughsted)

Det, der karakteriserer en sådan didaktik er, at forudsætninger for læring opstår i sammenspillet mellem de deltagende parter i situationen (i artiklen barn og pædagog). 

Overført til en skolekontekst består didaktikken således i, at have et beredskab til at gribe læringssituationen her og nu, i øjeblikket, og derfra tilrettelægge en læringsvej for eleven. 

Tanken lægger sig tæt op ad ideen om, at læring har en emergent natur. 

Dvs at læreren kan have et mål med eleven, men at der i situationen opstår noget spontant, som gør at man skifter spor og må gentænke planen “ on spot”. 

Samme tanke gør sig også gældende i en undersøgelsesbaseret tænkning, hvor eleverne gennem forundring, forfølger eller er orienteret mod et mål, men er åbne over for nye muligheder, der viser sig undervejs i forløbet.

Læreren har et udgangspunkt, men elevernes nysgerrighed, åbenhed og spontanitet lægger vejen for deres læring. 

I en sådan tænkning må læreren være i besiddelse af denne situationsbestemte, dynamiske didaktik. At gribe elevernes tanker, ideer og forundring som udgangspunkt for at stilladsere deres vej hen imod formålet med undervisningen. Dette kræver didaktisk overskud, håndværk og fantasi. 

Hvis man som lærer formår, at slippe didaktikbegrebet (og flipped-begrebet) som værende først og fremmest en fastlåst metode eller en kogebog, der skal være ens for alle elever og derimod tillægger didaktikken en dynamik, der gør den fleksibel og situeret kommer man tættere på det, vi ville kalde elevcentreret undervisning. En undervisning der i høj grad bygger på samspillet med den enkelte elev og meget lille grad bygger på færdige “one fits all-løsninger”. 

Det ovenstående betyder IKKE, at de gamle didaktiske grundelementer skal skrottes, tværtimod skal de måske for alvor tages meget seriøst. Fordi de skal direkte operationaliseres ind i den daglige undervisning og ikke blot være noget man kan referere til i teorien. 

Det gælder altså om at gribe børnene i her-og-nu situationer, hvor man har deres fulde opmærksomhed og derfra ud fra det overordnede formål og mål, at stilladsere deres læring i en virkelighed, hvor det eneste konstante er konstant forandring. 

Og der er ingen der har sagt at det er nemt!

Kategorier
Blog Refleksioner

Optag i “studiet”

Studierumsoptagelse eller “den sterile optagelse”

OplægForleden var jeg en tur i Nordjylland for at holde oplæg. Udover at denne slags arrangementer altid giver gode samtaler og mulighed for udveksling af både erfaringer, tanker og meninger, så bød det denne gang også på et par mails efterfølgende. Den ene mail handler bl.a. om at man hos EUC Nordvest barsler med at skulle lave en masse Flipped Learning. Louise som arbejder med det på stedet skrev til mig: “…Ligeledes den tekniske side af sagen udfordrer mig. Skal vi “nøjes” med low-tech løsninger eller lave en kombination og investerer i et lokale der har fedt teknisk udstyr.

Til et sådant spørgsmål er der nok ikke et entydigt svar! Og jo… Jeg ved det – livet er besværligt 🙂

Én ting er selve teknikken. Hvilket kamera? Hvilken mikrofon? Hvordan ser jeg ud? Skal jeg have bestemt tøj på eller?

Noget helt andet og endnu vigtigere er selve studierumsoptagelsen – fungerer den?

Jeg har set rigtigt gode videoer, som er lavet i et studie og hvis vi ser helt bort fra om det er dyrere, mere besværligt og sådan noget, så er der også et par andre tanker, som man bør tænke.

VideoRoland og jeg har på et tidspunkt introduceret begrebet “Den sterile optagelse“, som en metafor på en optagelse foretaget i et helt neutralt miljø uden forstyrrende elementer af nogen slags. Det er en optagelse som bliver lavet eksempelvis i et indrettet studie med baggrund, ensartet lys og genstande, som er relevante for det, der skal foregå og intet andet.

Sådanne videoer har den store fordel at der ikke er noget der forstyrrer og de er polerede for ting, som kan forhindre at budskabet fremtræder tydeligt. Ulempen er, at videoerne kan komme til at fremstå kedelige og uden liv medmindre at læreren bevidst vælger strategier til at forhindre dette.

Hvordan så?

På trods af at vi som undervisere gerne vil fremstå både smarte, kloge, dygtige, kloge og troværdige 😉 , så er det vigtigt ikke at komme til at ligne noget ala “TV-avisen”, hvor man får et pænt billede af hoved og overkrop og så en masse tale. Dette klassiske “talking head” giver ikke noget ekstra af betydning for den lærende, på trods af at det rent semantisk er uforstyrrende – man kunne forledes til at tro at netop denne ro var befordrende for læring, men vore observationer og oplevelser understøtter faktisk ikke dette. Uanset billedets “renhed” og orden, så er det vigtigere at det sete og det sagte understøtter hinanden, således at også det visuelle “taler med”.

Ifølge den såkaldte ”Dual Coding Theory” (Se evt. Flipped Learning – mere en bare video s.99), så har den lærende nemmere ved at lære, hvis denne både får informationer via lyd og billede, hvis altså billedet rent faktisk understøtter lyden. Ved den såkaldte Talking Head-beskæring, fjerner man alle overflødige synsindtryk og desværre fjerner man således også de små og subtile synsindtryk, som vi ellers tager for givet – vi mister i store træk, gestikken, fagter og fysiske understregninger af pointer.

Talking HeadTalking Head refererer til en klassisk billedbeskæring, hvor man stort set kun ser hoved og overkrop på den som taler. Baggrunden er semantisk uforstyrrende og det er ikke muligt at se fagter af nævneværdig karakter.

Billedbeskæring i studierumsoptagelsen har altså stor betydning, idet vi kan konstatere inddragelsen af understøttende grafiske elementer og billeder der detaljegengiver det sagte letter den lærendes forståelse og imødekommenhed overfor videoen. Hvis blot der også inddrages fagter og håndbevægelser som indirekte visuelle elementer, så øges denne positive virkning betragteligt.

Studieoptagelsen kan altså være god, men kan også være for “ren” og for tæt beskåret og for “professionel”.

Andre muligheder

Roland og jeg oplever typisk at den nemhed og umiddelbarhed, som en her-og-nu-optagelse giver er med til at præsentere en nærhed, lethed og autencitet, som typisk også giver et rigtigt godt resultat. Der foruden så slipper man som lærer uden om en masse planlægning, studietid, redigering og sådan noget (selvom det faktisk kan være sjovt at arbejde på denne måde).

SamtaleEksempler på sterile videoer, hvor læreren har arbejdet med at komme væk fra det kedelige kan være videoer, hvor flere lærere arbejder sammen, taler sammen og interagerer både foran og med skærmen. Situationen kommer derved til at bære præg af en samtale, hvor læreren eller lærerne med mellemrum stiller retoriske spørgsmål eller understreger pointer.

Så… Svaret på den indledende problemstilling må i vores optik være noget i retningen af at “Low-tech” kan være godt og at studie kan være godt. Alting afhænger af den som producerer og laver indhold…

Hvad tænker du? Hvordan laver du dine videoer?

 

Kategorier
Aktiviteter Blog

iDidaktik og lille artikel

Ikon3For ganske nyligt gik iDidaktik.dk i luften.
Sitet fortæller selv at deres formål er at “Samle, formidle og diskutere viden om online didaktik” og “være et af de bedste og foretrukne online sites for dem, der interesserer sig for online didaktik”.

Folkene bag denne meget ambitiøse målsætning kommer fra Statsbiblioteket i Aarhus og sitet er en del af deres arbejde med Lektier Online.

Som en af de allerførste indlæg på bloggen har de valgt at skrive lidt om henholdsvis Flipped Classroom og Flipped Learning.
Basis for artiklen om Flipped Learning var et telefoninterview som foregik, mens jeg vandrede gennem Haderslevs “turbulente” byliv og på trods af et par større lastbiler og leende skolebørn, så gik pointerne vist godt nok igennem.

  1. Flipped Learning og Flipped Classroom er ikke det samme
  2. Der skal lidt mere end kun video til for at flippe undervisning
  3. Det kan være forsimplet at sige at det hele handler om et skift i lærerrollen

Du kan selv læse videre på iDidaktik.dk

Roland og jeg vil se frem til at læse mere – blandt andet om deres arbejde med “udvikling af en ny konkret online didaktikmodel til Lektier Online”.

Se det lyder da interessant!

Kategorier
Blog Refleksioner

Når vi siger: Flipped Learning!

Mange siger “vi flipper vores undervisning”, men ganske få siger noget om, hvad der rent faktisk gør, at deres undervisning er “flippet” . 

Sagt på en anden måde: “Hvori består deres flip?”

Rigtig mange forbinder Flipped Learning med én særlig metode. Nemlig, at videolektier ses hjemme og hjemmearbejdet laves i skolen med lærerens som “guide by the side”. Ud fra en sådan forståelse er flippet en 180° vending på en ret traditionsbeseglet praksis.  Men den har på trods været en “revolution” i den konservative del af det angelsaksiske undervisningssystem.

I Danmark siger de fleste. “Nå, er det bare det, vi troede det var noget nyt” eller “Det der gør vi jo allerede”. Så set med danske briller, må “flipped-begrebet” genfortolkes, hvis det skal komme til sin rette i vores undervisningskultur. 

Vi må ikke gå på kompromis med de værdier, den dannelsestænkning og den mangfoldighed vi gennem mange år har opbygget vores uddannelsessystem omkring. Det ville være en fejltagelse. Så udvikling af Flipped Learning er ikke bare afvikling af alt forudgående.

Et eksempel på et sådan tilbageskridt kunne helt banalt være når en underviser siger til mig: “Og så bruger jeg Flipped Learning til eleverne”. “Bruger”? I virkeligheden mener vedkommende, at han har produceret en video eller to som er sendt ud til eleverne før de kommer til timen. 

Men er det virkeligt alt der skal til, før noget er flipped learning?

Nej ville (heldigvis) de fleste sige. Det handler også om at eleverne skal være mere aktive i undervisningen og egen læreproces, mere producerende, mere undersøgende og mere undrende! Og her begynder det, måske, at blive en smule mere interessant. 

Hvorfor? Fordi det så ikke længere kun kan være tale om hjemmearbejde i en traditionel forstand, der udøves i skolen eller videodistribution med undervisning som fortegn.

Hvis man skal sige noget at det er “et flip”, så er der en bevægelse fra noget til noget andet. Men denne bevægelse behøves jo ikke være kun én gang. Altså statisk som i de 180°. Det handler om at bevæge sig i en kontinuerlig. Frem, tilbage og til siden alt efter hvilket formål, mål, indhold og hvilken didaktisk intention, der ligger til grund for undervisningen og hvad vi ønsker børnene skal lære. I denne bevægelse er der selvfølgelig indlejret en idé om, hvad der er godt og vigtigt. Samarbejde, elevcentrering, nysgerrighed, en særlig struktur osv. 

Men flipped er først og fremmest en vilje til at gøre noget, der udvikler og forbedrer mulighederne for elevernes læring på et pædagogisk/didaktisk niveau og ikke på et funktionelt niveau. Om man er begejstret for projektbaseret læring, spilbaseret undervisning, problembaseret, målstyret eller undersøgelsesbaseret læring er underordnet. Alle har de hver især deres berettigelse til bestemte formål og er dermed også forenelige med flipped learning tanken. 

Så, når du nu sidder der bag din skærm og læser dette, håber jeg der undervejs i blogindlægget har meldt sig denne tanke hos dig: 

Hvad er det egentligt mit flip består i? Hvorfor og hvem kommer det til gavn“.

Kategorier
Blog

Flippede gaver med posten

Nu er det næsten jul!

Flipped Classroom - kom godt i gangPostbudet stod i dag i sin røde frakke og overrakte gaver til hele to videncentermedarbejdere…

Vi har været så heldige at få Henning Romme Lunds bog tilsendt. Bogen hedder “Flipped Classroom – kom godt igang” og selve titlen er meget præcis. Her er tale om en bog som fokuserer på Flipped Classroom mere end Flipped Learning og video er i centrum.

Første indtryk er positivt. Bogen er skrevet i et godt sprog og fremstår nemt tilgængelig, praksisnær og med adskillige illustrationer og eksempler. Fokus er på hvordan mere end hvorfor og der er tale om en fornuftig “holden i hånden” i forhold til hvordan og med hvad man som underviser kan lave videoer.

Samtidig angriber bogen selve undervisningens organisering og ser på hvordan man som lærer kan anvende video som lektie og hvordan man kan anvende det i selve sin undervisning.

Der er generelt tale om en bog, som i omfang og tyngde er meget overkommelig. Det betyder at bogen er hurtig sofalæsning, som kan præsentere en for nogle af tankerne og aspekterne bag Flipped Classroom – i håndbogsform.
Hvis du søger efter de teoretiske forklaringer, didaktiske sammenhænge og pædagogiske forklaringer, så er det nok ikke “Flipped Classroom – kom godt igang”, som du skal gribe fat i.

Omvendt… Hvis du har styr på dine tanker, refleksioner og begrundelser ud i det at flippe, så får du her foræret forslag til struktur og god inspiration til alskens sager lige fra videotyper til optageudstyr og bogen kan blive en bog, som du “husker med”, således at du husker varierende opgaver, sammenhænge, videotyper, optageformer etc. når du underviser.

Bogen er en iBog fra Systime, men kan også bestille som papirbog.

Og… vi er glade for gaven!

Translate »