Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Wiki og blog – hvad er det?

Wiki og Blog

Jeg har tænkt lidt… (tro det eller ej).

Alle os halv-tech-savvy lærere taler om PLE, PLN, Wiki og blog som om alle andre ved hvad de underlige ord og forkortelser står for. Det er nok ikke helt rigtigt 🙂

Jeg vil prøve at forklare ganske kort lidt om hvad en blog og en wiki er for noget, og jeg vil forsøge at beskrive forskellen.

Wiki

En wiki er en platform eller en hjemmeside, der er tænkt sådan at enhver der har adgang kan opdatere og redigere i den på samme tid.

Hvor en blog er ”ejet” af en individuel person, et firma eller en forening, så er en wiki nok måske ejet af en enkelt, en forhåbentligt redigeret at opbygget af mange. Afhængigt af sprog og indhold, så kan wiki’en redigeres af mennesker enten lokalt eller fra hele verden.

For en blog er tidslinien og det fremadskridende en bærende faktor. Indlæg bliver ordnet sådan at de nyeste fremkommer først, men indlæg på en wiki ikke er afhængig af tid på samme måde, som en blog. Artikler og indlæg i en wiki udvikler sig løbende, når der fremkommer ny viden eller hvis en læser synes at der mangler indhold og derefter selv indskriver det der mangler.

Wiki’en kan skrivebeskyttes således at det kun er udvalgte personer, som kan redigere og tilføje indhold, men optimalt set, så er wiki’en tænkt som et kollaborativt værktøj – her kan eleverne udfolde deres fællesskrivning om et givent emne. Her er de fælles ansvarlige for at opbygge relevant indhold.

 

Blog

Det kort og forsimplede svar er at en webblog er det samme som en offentlig dagbog på internettet.

Det er smart hvis du ønsker en kontinuerlig og fortsat dialog eller diskussion om et eller flere emner.

En weblog forkortes ofte til “blog” og bruges I dag også til mange andre formål end blot at føre en dagbog. Ex. dine elever skriver daglige refleksioner over dagens lektioner eller dagens lektie.

Bloggen bliver typisk opdateret dagligt, ugentligt eller hvornår forfatteren ønsker det.

De indlæg som ejeren af webloggen (kaldet “bloggeren”) skriver ind, vises på forsiden med det nyeste som det første.

Blogs er ofte meget personlige og subjektive og stærkt holdningsprægede, idet mange bloggere bruger webloggen til at give deres mening til kende for omverdenen eller til personligt at forholde sig et givent emne.

På langt de fleste blogs er det en mulighed at læserne kan kommentere de enkelte indlæg, og det giver mulighed for enten yderligere reflektioner eller der kan ligefrem opstå livlige debatter.

Normalt er der kun tale om en enkelt forfatter, men der kan sagtens være flere bidragsydere og der er tale om kommunikation fra én (eller få) til mange, idet bloggen er offentlig.

Nogle virksomheder er begyndt at oprette weblogs som supplement til nyhedssiden på deres hjemmeside. De nyheder de skriver på webloggen vil da være mere uformelle end de presseinformationer og børsmeddelelser der lægges på hjemmesiden, da målgruppen er private brugere.

På samme måde kan eleven eller skolen tænke blog – her er mulighed for en kommunikation, som godt nok er offentlig og åben, men mediet i sig selv giver mulighed for at kommunikationen er løs og reflekterende.

 

Wiki og blog

Så lad mig opsummere og sidestille…

En wiki handler mindre om kontinuerligt indhold og mere om udvikling af noget bestemt indhold over tid.

Ex. en af dine elever skriver et indlæg, som en anden elev skriver videre på, retter og dernæst skriver en anden elev, en mere og så en mere og…

Indholdet bliver derfor ”ejet” og udviklet og forbedret af flere mennesker.

En blog er mere tænkt som en slags online-dagbog. Indholdsmæssigt behøver bloggen ikke at læne sig op ad en dagbogsgenren, men funktionelt, så er den organiseret ligesom en dagbog. Hver gang man skriver et nyt indlæg, så bliver det dateret og ordnet således at det nyeste står først.

Blog handler om kommunikation og wiki om at arbejde i fællesskab.

Wiki:

  • Flere forfattere,
  • Redigeret af en gruppe eller et hold,
  • Kontinuerlig udvikling, tilføjelser og ændringer
  • Kommunikation fra flere til flere

 

Blogs:

  • Normalt en enkelt for fatter, men der kan være flere bidragsydere
  • Forfatteren skriver et indlæg og læsere kan kommentere
  • Handler om mening og deling af viden eller tanker
  • Kommunikation fra én til mange.

 

Min forhåbning er at det giver bare lidt klarhed.

PLE og PLN fik jeg ikke forklare, men det må komme næste gang 🙂

 

Nu skal du vist bare selv igang med at blogge!?
Tjek WordPress, Blogger og WikiSpaces for eksempel – god fornøjelse!

 

-Peter

 

Kategorier
Blog iPad / iPhone

Fotografi og fag

Fotografering med en iPhone, iPad eller et “rigtigt” kamera og i dag yderst nemt.
Dengang jeg begyndte at interessere mig for fotografi, så betød det også at jeg på et tidspunkt befandt mig i diverse små lukkede rum, med ganske svagt rødt lys, hvis jeg var heldig – et mørkekammer duftende at bleger, fixer og fremkalder og hvad der nu eller var af underlige kemikalier.

Man kan argumentere og sige at det analoge arbejde med fotografiet og billederne bevirker, at man lærer hvad et billede består af, hvor meget arbejde der ligger i det gode billede etc. etc.
Dog vil jeg ikke sige at det hele var bedre i gamle dage 😉 Man lærte bare noget andet og tingene tog længere tid. I dag kan jeg med diverse fotoapplikationer på enten min Mac eller i min iPhone forvandle ret middelmådige billeder til noget der ser ud som om det har været i hænderne på Ansel Adams eller Henri Cartier Bresson (nææææsten) – og det er jo meget godt.

I skolen har jeg undervist i foto – jeg har gelejdet elever rundt i mørkekamre og “tændt lyset” for nogle af dem også, men overgangen til digitalt fotografi var for mit vedkommende også overgangen til at jeg ikke beskæftigede mig så meget med billeder længere – jeg har et fint og alt for dyrt spejlreflekskamera med diverse objektiver og jeg har stativer, tasker og skrammel, men jeg bruger det bare ikke så meget, som jeg gerne vil.

Det store spørgsmål er hvorfor?
Og svaret er ret simpelt – “iPhone”!

Fotografering med iPhone

Gennem det seneste år eller to har jeg vendt min opmærksomhed imod fotografering igen, men på en lidt anden måde end tidligere. Fra at det næsten udelukkende har været et personligt projekt og en hobby, så er jeg begyndt at give det større opmærksomhed i min ordinære undervisning. Jeg har fundet ud af at der er ret store muligheder også for fotografiet i undervisningen, når kameraet (iPhonen, Nexus’en eller hvad det nu er) er til stede hele tiden. Der er massive læringsmuligheder indenfor hele området for fotografering.

Billeder er endda MEGET naturlige og en MEGET stor del af vores elevers hverdag – mange elever tager ufatteligt mange billeder, men reflekterer ganske lidt over dem. Det er opsamling af minder og der er sjov, men uanset så synes jeg at vi går glip af en kunstform som mange elever er motiverede til at deltage i, hvis ikke vi inddrager det i vores undervisning.

Vi skal snakke om billeder i andre sammenhænge end blot reklamebilleder i dansk – vi skal ikke kun snakke om budskab og målgruppe, når vi snakker billeder – vi skal også til at SE billeder!

 

Hvordan så foto i skolen?

Der er ufatteligt mange muligheder for at arbejde med fotografiet i den ordinære undervisning uden at bevæge os alt for langt væk fra det egentlige pensum.

1. Matematik

Hvad med at bruge fotografiet og elevernes egene billeder til at snakke om størrelsesforhold, symmetri, det gyldne snit, forsvindingspunkter og måske endda tekniske detaljer, som arealet af en cirkel, blændeåbninger og lukketider?

 

2. Naturfag / Fysik

Med snak om fotografiet kan vi også snakke om hvordan lys fungerer. Vi kan snakke om objektiver, glas og vi kan “male” med lys i mørke rum.

 

3. Historie

Det er ikke vanskeligt at forestille sig hvor megen historieundervisning der ligger gemt i ex. Robert Capa. Hans billeder fra den Spanke borgerkrig, med “the Falling Soldier”, som nok det mest berømte og billeder fra D-Day på Omaha Beach indeholder er er historie i sig selv.

Hvad med at lade eleverne finde historiske scener og LEGOficere dem og fotografere dem?

LEGO - Robert Capa, Den Spanske Borgerkrig - "The Falling Soldier".

Fotografer som George Rodger bragte fotografiske beviser for nogle af de rædsler, der har forgået under anden verdenskrig. George Rodger var ex. den første fotograf, som tog billeder i koncentrationslejren, Bergen-Belsen og blev selv dybt traumatiseret af oplevelsen.

 

4. Dansk

Det nemmeste sted at indarbejde fotografiet er formodentligt i dansk. Tekster fortæller og billeder fortæller – disse historier skal analyseres. Billeder kommunikerer livet på godt og ondt – hvad med at lade eleverne skabe deres egne fortællinger, digitale historier med eksempelvis Animoto?

Vi skal væk fra kun at hente billeder, der lige passer, fra Google. Når vi snakker aviser og journalistisk så snakker vi også billeder – hvad med at lade eleverne lave deres egne små avissider, med fokus på at også billedet skal leve og kommunikere?

 

5. Billedkunst

Fotografi er en fantastisk og umiddelbart tilgængelig kunstart, og hvis en elev nogensinde skaber et enestående eller blot godt kunstfoto, så er det nemt at se at fotografiet stadig er en kunstart i sig selv.

Hvad med at dykke ned i bestemte genrer – arkitekturfotografi, landskabsfotografi og portræt er rimeligt tilgængelige og man kan nemt skabe gode resultater med meget lidt eller intet udstyr udover kameraet.

 

6. IT

IT eller naturligvis ikke et fag i sig selv, men alligevel lader jeg det fremgå som et seperat punkt her. Vores skoleelever skal stadig have udviklet deres it-færdigheder og det er langt fra alle som er digitale indfødte (hvis man tror på den).

Hvordan er det lige at vi flytter billeder fra kameraet eller telefonen? Hvordan beskærer vi? Hvordan korrigerer man farver? Hvordan ændres til sort/hvid? Hvorfor fylder nogle billeder så meget? Hvordan sender jeg dem? Hvordan deler vi dem? Hvordan viser jeg mine billeder på internettet og jeg kunne blive ved og ved – fortsæt selv listen.

Mange af disse punkter kan være lidt overvældende for “den almindelige lærer”, men søg hjælp hos it-vejlederen eller find enkelte opgaver, som du vil lære og hold dig til dem i begyndelsen.

 

Udfordringen

Min påstand er at hvis lysten er der til at inddrage fotografiet, så er mulighederne der også – du skal selv være velkommen til at fortsætte min liste.
Med fremkomsten af diverse smartphones og tablets med kamera, hvad enten de hedder i-et-eller-andet eller noget helt andet, har betydet at vi i enhver skoleklasse altid har ivhertfald et par stykker, som også har et rigtigt godt kamera med i lommen. Udstyret kan naturligvis blive suppleret med skolens kameraer eller elevernes egne hjemmefra, men det primære er at spontaniteten også har muligheder i dag. Vi skal ikke booke skolens 2 kameraer 14 dage i forvejen og vi skal ikke til at lære at blande kemikalier etc. etc.

Vi skal bare tage billeder…

 

God fornøjelse!

Kategorier
Blog Flipped Learning Video

Gratis undervisning – på video

Jeg har for ganske nyligt konstateret at det berømte Stanford University bedriver godgørende, filantropisk virksomhed – man kan få gratis undervisning. Endda gratis undervisning i sager som ikke er gamle, gentagende eller forbi ”sidste salgsdato” – det handler om kunstig intelligens, databaser, applikationsudvikling og sådanne emner.

Der er med andre ord tale om kurser eller uddannelsesforløb, som er basis i en ret bred vifte af fremtrædende teknologier i dag. Og det giver åbenbart stor mening – der er mere end 58.000 mennesker som har indskrevet sig på kurset om kunstig intelligens.

Kurserne er alle fjernundervisning. De benytter en vifte af teknologier – der skal læses, der er diskussionsforum, man skal testes og ikke mindst skal man se på videoer, som er omdrejningspunktet for det hele.

Flere tilbud

Tilsyneladende er der en række universiteter, som benytter sig af at tilbyde gratis undervisning.

Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lagt næsten 2000 forelæsninger online, som en del af deres OpenCourseWare-projekt.

iTunesU findes mere end 100.000 gratis videoer og kurser. Senest har den norske kommune Telemark Fylkeskommune omlagt undervisningen på gymnasierne, sådan at de bliver suppleret med video fra iTunesU. Og de norske universiteter har arbejdet med iTunesU siden 2009.

Derudover findes der et væld af online undervisningsressourcer baseret på video:

Academic Earth
YouTube Edu
Videolectures.net
Og formodentligt den mest berømte – Khan Academy

Man kan finde pensum, opgaver, eksaminer, powerpoints og forelæsning en masse – med andre ord er der tale om en undervisningsmæssig guldmine, som nok ikke bare skal overses.

Synkront eller asynkront?

Videoerne er ikke synkrone i tid, men optaget og lagt frem til lejligheden. Nogle er velproducerede og andre minder mere om her og nu optagelser og optagelser af de forelæsninger, som ellers foregår på universitetet. Fælles for dem alle er at de er lavet, således at der ikke bliver stillet spørgsmål etc. Der bliver ikke forsøgt at skabe interaktion med beskueren, eleven eller kursisten om man vil. Det asynkrone tilsnit afgører i større eller mindre grad på forhånd at man ikke vil have her-og-nu interaktion.

Dette er jeg lidt ambivalent med. På den ene side strider det imod den forståelse jeg har af undervisning som noget, hvor man er (med)skabende, aktiv, interagerende og sammen med andre om at løse et problem, og på den anden side så passer denne ”tankpasserpædagogik” faktisk udmærket sammen med at eleverne kan og skal arbejde selvstændigt med materialet.

Film og video er et medium som elevene kender godt i forvejen. De trives med billeder og lyd i mængder, som vi ”gamle” kan have svært ved at forstå.

På denne måde kan eleverne også tilegne sig stof gennem både øjne og ører og ikke bare via læsning. En ekstra dimension er også at de elever, som kæmper med større eller mindre grader af dyslektiske vanskeligheder, pludselig får indhold ”foræret”, som de eller ville skulle arbejde voldsomt hårdt for at få scannet, læst op forstået og bearbejdet.

Generelt er jeg overbevist om at brug af video som et konsumerende medie har en plads i fremtidens skole. Det et nemt at tilpasse, eleverne kan køre i deres eget tempo, de kan tage pauser, spole og behøver ikke at være til stede i klasserummet.

Jeg tænker det ikke som en erstatning for læreren, men som et tillæg og en ekstra dimension!

Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Noget om logbøger og blogging

Verden ændrer sig (altid)

I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. Generelt taler man om læring og ikke undervisning, fokus flyttes fra paratviden til potentialer, kompetencer og medansvar for egen læring. Vi taler om at konstruere viden, være globale medborgere, digitalt indfødte og meget andet.

Man taler om at børn, når de bliver voksne, skal kunne navigere i kaos, i det hyperkomplekse.

I sin oprindelige betydning af ordet, er en logbog et maritimt redskab, som bliver brugt til at registrere og kortlægge en rejse – hvor eg jeg lige nu og hvor er jeg på vej hen. Hvis man tænker en logbog som et redskab med direkte tilknytning til sin oprindelse er det klart at den kan bruges til at styre og fastholde indtryk, oplevelser, forhindringer og udvikling.

Med undervisningsdifferentiering, varierende redskaber, grupperarbejde, projektarbejde og varierede organisationsformer er det i mange tilfælde blevet vanskeligere for en lærer at følge alle elevers personlige udvikling og læringsmæssige resultater. Med en logbog kan læreren få et indblik i elevens ståsted og arbejde uden at skulle overvåge og bistå denne uafladeligt. På samme tid kan eleven ser hvor “på kortet” han er – sker der noget? Flytter jeg mig og bruger jeg de rigtige (eventuelt digitale) redskaber?

Logbogen er et redskab der fastholder og udvider denne læreproces, samtidig med at den er et organisationsværktøj for både lærere og elever. Den kan bruges til forberedelse, gennemførelse, dokumentation, eftertanke, refleksion, og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Samtidig med at den ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt fag eller et bestemt niveau.

Den giver eleven mulighed for at anskue og reflektere over egen læreproces, men for at få det optimale udbytte er det vigtigt at læreren udtrykker sine forventninger til hvad logbogen skal bruges til. Skal den bruges som ”bindeled” mellem lærer og elev? Til elevens eget personlige brug? Til registrering og opsamling? Som udgangspunkt for et undervisningsforløb? Eller noget helt andet…

I denne sammenhæng er det vigtigt at læreren forklarer forskellen mellem den private dagbog og den personlige logbog. Logbogen er personlig og ikke privat. På trods af at der indskrives personlige refleksioner og tanker om et givent emne, så er det et redskab i undervisningen og ikke en dagbog der er beregnet til elevernes eget private univers.

Logbogen kan bruges så forskelligt, som lærere er forskellige

  • Før et forløb kan den bruges til at få styr på tankerne, til at klargøre hvilken førviden man evt. måtte besidde om et givent emne.
  • Til synliggørelse af læreprocesserne kan den bruges parallelt med et forløb ved at nedskrive hvad eleverne erfarer, hvad de opnår af ny viden, hvad der undrer dem etc.
  • Efter et forløb kan logbogen bruges til evaluering, så det synliggøres hvad eleverne har lært, hvad der har været vanskeligt, hvordan de har arbejdet etc.

Det er vigtigt at huske på at logbogen skal være en hjælp – det skal ikke være en sur pligt der blot skal overstås for at tilfredsstille læreren. For at give eleverne gode ”logbogs-vaner” kan det i mange tilfælde være en god idé at give tid i skolen til at skrive logbogen, når logbogen senere er blevet til en naturlig del af elevernes arbejdsprocesser kan man gå over til også at lade logbogsarbejdet være hjemmearbejde. Hermed tilgodeser man at logbogen kræver eftertanke og refleksion, ro og plads, som i mange tilfælde er nemmere at finde hjemme i enerum.

Hvordan gør man?

Når nu vi har så mange ender at holde styr på, hvordan er det så nemmest for eleven at styre en logbog?

I dag er det ret nemt at lave en hjemmeside. Forskellige udbydere tilbyder ret fine “klik og byg-systemer” og forskellige Learning Management Systemer har funktioner til hjemmeside og/eller blogging indbygget. De lukkede LMS-løsninger kan være gode, hvis man også vil overveje ting som ex. GDPR (og det skal man jo!!), men samtidig så kan det være værd at overveje at et lukket økosystem, typisk forsvinder den dag eleven forlader skolen OG det kunne jo godt ske at eleven eller den studerende gerne ville bibeholde sin logbog senere eller evt. udvikle den til at indeholde mere end bare skoletanker.

Til denne bruge findes der adskillige systemer, men tre er ret udbredte – den ene er Googles “Blogger”, den anden hedder “WordPress”. Begge er gratis at bruge. Og så er der en tredje som også er gratis og som Google har udviklet: Google Sites.

Den sidste er ikke et dedikeret blogging/portfolie-system, men i højere grad et gratis og nemt tilgængeligt værktøj til at lave hjemmesider i – men det kan jo så også benyttes som en portfolie, hvis det er det man ønsker.

Om man så kan lide det ene eller det anden er jo en smagssag, men prøv, tryk lidt rundt i systemerne og lad mavefornemmelsen bestemme – der findes fortræffelige eksempler på både logbøger, personlige hjemmeside og gruppe-samarbejds-værktøjer, som er lavet i alle tre ting.

WordPress kan man bruge gratis fra WordPress.com (og du kan Fremtidslaboratoriet har lavet en fin vejledning) eller man kan hente systemet og installere den på ens egen hjemmeside/server. Hvis man vælger at gøre det sidste, så får man pludselig også mulighed for at tilpasse og installere et væld at temaer, plug-ins og ekstra muligheder. WordPress i “installations-udgave” findes på http://www.wordpress.org

Jeg har lavet et par videoer om WordPress, som du muligvis kan bruge – de ligger på YouTube. Og jeg har lavet vidoer til Google Sites – dem finder du også på YouTube.

Prøv det, leg med det og se om ikke også du skal have din egen personlige logbog (eller blog, som det kaldes) på gode og interessante overvejelser og tanker – jeg vil i hvert fald glæde mig til at læse med, hvis du giver mig lov!

Og skulle du have lyst til at læse mere, så har jeg skrevet lidt om logbøger og portfolie andre steder her på sitet også:

Kategorier
Blog Web2.0

Portfolio og logbog

Logbogen er et godt pædagogisk redskab, som flere og flere lærere inddrager i deres undervisning. Oprindeligt er udtrykket maritimt, og logbogen benyttes i denne verden til at registrere hverdagen på et skib. Her noterer kaptajnen, hvor man sejler, om der ændres kurs etc.

I skolen er logbogen også det sted, man noterer centrale begivenheder og tanker. Det er her, man angiver kurs og retning for det arbejde, man er i gang med.

Eleverne får lejlighed til uforstyrret at sætte ord på deres individuelle oplevelser og på deres arbejds- og læringsforløb. Logbogen giver eleven mulighed for at fastholde faglige mål og i det hele taget holde styr på egen arbejds- og læreproces. Dette kan selvsagt være en vanskelig opgave for en skoleelev, hvorfor det i logbogsbegrebet står centralt, at læreren har mulighed for at læse med, kommentere, vejlede og komme med gode råd og ideer.

Når eleven skal arbejde med en logbog, kan det fint foregå i et gammeldags kladdehæfte; men det giver desværre en række begrænsninger. Det statiske papir giver ikke nem mulighed for rettelser og tilføjelser. Samtidig er det vanskeligt at dele en papirlogbog med andre, da eleven så selv skal undvære den i den periode, den er udlånt. Logbogen bliver derfor nemt til en dagbog, hvor dagens tanker noteres frem for et dynamisk værktøj, der hjælper på vej og angiver en kurs for arbejdet.

For at undgå dagbogstendensen kan det være en god idé at ”sætte strøm på logbogen”. I dag findes der en række gode og mindre gode webbaserede logbøger. De har alle det tilfælles, at flere mennesker kan læse og skrive i logbogen. Typisk har en elev og en lærer begge adgang til den samme logbog.

Ved netop at gøre logbogen webbaseret opnår man en række fordele: Logbogen kan læses hvor som helst, der er internetadgang, og man behøver ikke at huske at tage den med til og fra skole etc. Ligeledes giver den webbaserede logbog læreren mulighed for løbende at kunne følge med i elevens arbejde. Læreren får mulighed for at vejlede og rådgive uafhængigt at tid og sted.

En logbog kan fint laves i et gratis web2.0 værktøj, som eksempelvis blogging-systemerne WordPress.com eller Blogger.com eller noget helt andet.

Men… For at gøre det hele lidt mere praktisk nærværende, så lad os se på hvordan “Jens” gør…

Logbogen kan bruges lige så forskelligt, som lærere er forskellige

Jens og hans klasse har i en længere periode arbejdet med logbøger. I begyndelsen syntes han, at det var vanskeligt, han brød sig ikke om det ekstraarbejde, han mente, det gav. Efterhånden er arbejdet med logbøger blevet nemmere, synes han. Logbøgerne bruger han meget forskelligt, afhængigt af hvor i sit arbejde han er.

Før et forløb bruger Jens sin logbog til at få styr på tankerne, til at finde ud af, hvad han allerede ved om det emne, han skal i gang med.

Under et forløb ved at nedskrive, hvad han erfarer, hvad han lærer, hvad der undrer ham, og ikke mindst hvad der irriterer ham.

Efter et forløb bruger han logbogen til at evaluere, så han finder ud af, hvad han har haft svært ved, hvad han kunne lide, og hvad han kunne tænke sig at ændre til en anden gang.

Jens og alle hans klassekammerater skriver deres logbøger på nettet.

Jens synes, at den store fordel ved det er, at han på den måde kan skrive i dokumentet, hvor som helst der er en internetforbindelse. Hvis han mødes med et par af sine venner for at lave lektier, har han naturligt adgang til sin logbog, uden at han behøver at huske at tage den med sig. 

Portfolio – en organiseret opbevaring

Sammen med logbogen udgør portfolio et meget stærkt pædagogisk værktøj.

Hvor logbogen beskriver processen i et forløb, så rummer portfolio produktet.

Portfolio bygger på, at eleverne samler og strukturer deres arbejder. Mange elever kender til at samle kopiark etc. i en mappe; men i takt med at flere og flere opgaver både gives og løses digitalt med en computer, så er det helt naturligt, at portfolio også bliver digital.

At arbejde med portfolio er ikke bare at samle sine produkter i en mappe. Det, der er anderledes ved portfoliometoden, er, at opsamlingen af produkter er en reflekteret opsamling. Arbejdet, som eleven præsterer, bliver koblet sammen med læreprocessen, bl.a. fordi portfolio ofte følges op af samtaler med den enkelte lærer, og den kan kobles sammen med en logbog, så både proces og produkt følges ad.

Portfolio bliver på denne måde elevens og lærerens arkiv med læringsprodukter. Den giver et indtryk af en elevs læreproces, da der i portfolio opbevares og struktureres både arbejdsdokumenter og færdige læringsprodukter og præsentationer. Portfolio skal selvsagt kunne indeholde mange forskellige filtyper.

På nogenlunde samme tid, som Jens og hans klasse begyndte at arbejde med logbøger, introducerede klassens lærer dem til portfoliobegrebet. Læreren fortalte dem, at de løbende skulle gemme deres produkter om faglige emner, fordi de så senere i fællesskab skulle tale om dem. Jens’ lærer bad dem alle om at oprette to mapper i deres logbog. Den ene mappe skulle være en procesmappe og den anden en præsentationsmappe.

Præsentationsmappen syntes han til at begynde med var lidt dum. Her skulle han udvælge repræsentative arbejder, så læreren kunne se dem. Han har efterhånden ændret holdning til præsentationsmappen, da han har fundet ud af, at lærerens snak med ham om hans arbejde betyder, at han ser ting, han ellers ikke lige lagde mærke til, og han synes egentligt også meget godt om, at han har en mulighed for at vise de gode ting, han har lavet.

Og så i gang

Verden omkring os er allerede i fuldt firspring på vej videre. Såvel undervisere som elever følger allerede udviklingen, ikke mindst den sidste gruppe! Lad det være en lille opfordring til at lade sig rive med af udviklingen. Ikke ved at kaste sig blindt ud i teknologiens mange muligheder og halse efter uden at gå i dybden. Anvend i stedet de muligheder, der ligger foran os, og som de fleste af os allerede er trygge ved – og sørg så få at gå i dybden og udforsk de funktioner, der måske ikke lige var så tydelige ved første øjekast.

Og hvis nu du vil i gang lige nu og her, så kan du måske have gavn af en skabelon til en logbog/portfolio?

God fornøjelse!

Translate »