Kollaborativ video

Se video i fællesskab.

Jeg har tidligere skrevet en smule om video og videokonference, men video er jo ofte også blot “konsumerende”. Det er ikke altid at vi bruger video til at se hinden, men med mellemrum beder jeg mine elever se en film på YouTube, Vimeo eller noget helt andet.

YouTube kan være et rigtigt fint sted at finde video, som understøtter ens undervisning, men jeg har altid selv befundet mig i den situation at jeg enten skal give eleverne en URL, som de så ser hver for sig eller jeg skal samle alle elever og så ser vi i fællesskab.

Ganske ofte har “fælles-kigningen” givet anledning til at eleverne har haft lydt til eller brug for at kommentere undervejs og jeg har næææsten altid sagt: “Vent til bagefter!” med det resultat at der stort set aldrig er nogen der har præcise spørgsmål eller kommentarer. Når videoen er slut, så er det ofte mere følelsesbetonede kommentarer og betragtninger, som jeg kan hive ud af min elever. De synes at den er god, kedelig, sjov eller noget helt andet. Snakken bliver først kvalificeret når de genser video i forbindelse med en konkret opgave og på det tidspunkt har de ikke nødvendigvis hinanden til at diskutere med. Jeg arbejder i et 1-1 miljø med én computer til hver eneste elev. Det har mange fordele, men det har også den ulempe at elevern (eller kursister, som vi kalder dem) har mulighed for at “lukke sig om sig selv”. Videoen eller opgaven kan blive meget isoleret, medmindre jeg laver et setup, hvor de skal lave noget sammen.

Og dette “sammen” behøver ikke nødvendigvis at være fysisk ved siden af hinanden. Internettet gør det muligt at arbejde sammen på tværs af lokalitet og samtidig med at filmen eller videoen ses.

Jeg har fundet et par værktøjer, som jeg bruger til dette.

Synchtube er en gratis service. Efter min smag er siden dog proppet lidt for meget med reklamer, men alting har jo sikkert en pris

Her er mulighed for at se video fra både YouTube, Vimeo og Blip.tv. Det eneste man skal gøre et at kopiere den URL som video har ind i Synchtube og så ellers begynde at kigge, snakke og skrive med venner eller gruppemedlemmer. Det som man skriver er naturligvis synligt for alle andre som har Synchtybe-adressen.

Watch2gether har et noget renere udtryk end Synchtube har. Her er ikke reklamer og jeg synes at siden er noget mere overskuelig, men man kan kun se YouTube-videoer.

Princippet er det samme – man lægger ud med at skrive det brugernavn, som man ønsker at have, indtaster adresse på video eller søger efter den. Når video’en spiller kan man også her chatte, skrive og kommentere sammen med alle dem som har Watch2gether-adressen (som er i øverste højre hjørne).

Google+ er den sidste og nok også den vanskeligste. Hvis man laver et “hangout” kan man se video i fællesskab, chatte og skrive sammen. Google+ er klart den mest avancerede, men også den som har den stejleste indlæringskurve. Og Google+ forudsætter en Google-konto…

 

Så altså… Vi er nået et stykke vej, siden de store filmruller, mørkelagte lokaler og andægtig stilhed, men hvordan vil du bruge det? Hvordan arbejder du med video i din undervisning?

Du skal være velkommen til at komme med gode idéer og indspark – vi tales/skrives ved!

 

-Peter