1:1 betyder i praksis at alle elever og lærere på en uddannelsesinstitution bliver udstyret med en eller anden form for digitalt aggregat – det være sig både telefon, tablet, computer eller andet. I mit tilfælde arbejder jeg på VUC og alle mine elever (eller kursister, som vi kalder dem) og alle mine kolleger er blevet udstyret med en computer – en Macbook fra Apple. Og i vores tilfælde er der tale om en ret anselig bunke af dem – 2500 rundt regnet.

Så et ret stort skridt i retningen af en papirløs skole.

Projektet er nyt og uprøvet i den kaliber i Danmark, det er nyt og uprøvet på min arbejdsplads og for langt, langt de fleste er der tale om et skift fra en Windows-baseret computer til Apples OS. For nogle er der rent faktisk tale om et skift fra ingenting til Apples OS…

Skolen har et bredt udvalg af uddannelsesretninger lige fra hf, AVU, FVU til korte enkeltfag og fjernundervisning.

Mange  af lærerne har undervist på VUC i rigtig mange år og en stor del af deres pædagogiske erfaring er forankret i arbejdet på enkeltfagshold med kursister, der var ældre og som typisk var motiverede, og mange havde et klart mål for at deltage i undervisningen. Læreridentiteten var i høj grad koblet til faget og formidlingen af det. Det erfaringsgrundlag udfordres af den nye kursistgruppe, der typisk er yngre, tager flere fag på en gang og har enten diffuse eller forskellige mål med uddannelsen. Det betyder at det nu kræves af læreren af styre en mangfoldig social dynamik på hold, der både består af både unge og ældre og af kursister. Lærerne skal naturligvis sørge for en undervisning, der matcher de kursister, der har meget svage indgangsforudsætninger, uden at tabe de mere fagligt kursister, der efterspørger faglige udfordringer.

ALLE skal bruge MacBook’en som det primære arbejdsredskab til al undervisning.

  • Giver det udfordringer? Jo!
  • Giver det tekniske vanskeligheder? – Ja!
  • Betyder det noget for undervisningen? Helt klart!
  • Bliver undervisningen bedre? – Mjaaaaa, måske…

Uanset hvordan jeg anskuer projektet, så synes jeg at det er interessant. Jeg synes at det giver mulighed for en masse spas, en masse udfordringer, en masse udvikling og en helt, helt masse erfaringer, som skal høstes.

Spørgsmålet er bare: Er det store skridt, et skridt ud over kanten i frit fald eller ender det med at være et glædeshop med sikker landing?

Jeg vil prøve at bruge nogle af disse sider til at udforske hele 1:1 konceptet – jeg håber at det bliver interessant!

-Peter